Jeg vidste der var en lang rejse foran mig, da jeg først skulle til Kina i 2 uger derefter Korea 2 uger. Først fløj vi fra Danmark til Paris. Derefter skulle vi på en flyvetur, på hele 11 timer. Da vi så skulle visiteres fik vi at vide at der var overbooket og vi DESVÆRRE blev nødt til at sidde på Business-class, hvilket gjorde turen en del mere overskueligt 😉 Her var vi så i Hangjou hvorefter vi så skulle køre en lille tur på en 3 timer. Tidsforskellen fra Danmark til Kina var 6 timer og som man kender Hasse, så er pause overvurderet og jeg startede hårdt på første dag med et trænings pas, derefter en times fysisk. En ting jeg blev overrasket over i træningscenteret var at der var sket nye ting. Jeg havde været der 2 gange før og det gav mig en hel masse muligheder for at udvikle mig! Normalt svingede man bare lige armene i 35 graders varme i hallen, men de havde sku skiftet taktik, så her stod jeg og fik at vide at hver opvarmning fra nu af var 30 minutter. Brugte 1-2 spilletrøjer bare på at varme op i starten! Derefter blev der lagt et hårdt program. 3 træninger hver anden dag og de andre dage 2 pas. Naturligvis efterfulgt af 1 times fysisk mellem hvert pas.
Her kører jeg kinatræning med Hasse:
Efter en uge følte jeg at jeg var kommet i bedre form og smidt et kilo eller to. Så lørdag morgen kl. (bræk) skulle vi så spille et kamppas bestående af 3 kampe! De første 2 kampe gik rigtig godt – god energi og det hele kørte. Sidste kamp stod jeg og tågede lidt rundt og holdt ikke fokus. Det resulterede i at jeg fik at vide af min super gavmilde kinesiske træner, at jeg skulle ud og løbe 10 km. Jeg spurgte om det skulle være lige nu!? Hasse fortalte mig, at det holdt ikke med den attitude. Jeg var halvsur og havde ondt i baglåret, ved ikke om det var medynk eller hvad det var, men jeg var fast besluttet på at klare tuden. Jeg måtte dog gå de sidste 6 kilometer fordi det gjorde ondt i benet. Efter jeg havde gået de sidste 6 km skulle jeg lige op og få noget behandling på baglåret og et par dage efter fik jeg sørme endnu en skade. Denne gang i min skulder. Næste gang i ser mig kan i spørge om hvordan det var, det var ret ubehageligt!
Benarbejde, benarbejde, benarbejde….:
Derefter fik jeg den bedste nyhed at vide:-( Hasse fortalte mig, at da jeg ikke løb hele vejen tidligere skullle jeg nu løbe 10 km i morgen tidlig i stedet for – og derefter 2 træningspas. Du har en time til at løbe det på, ellers skal du løbe 10 km igen. Jeg tænkte: Hvordan pokker skulle jeg klare det – hvorfor er han så sur på mig? Næste morgen havde jeg intet svar på hvorfor han gjorde det. Men pludselig tænkte jeg lidt mere over det – det var jo nok i bund og grund fordi at jeg bevidst havde gjort noget dårligt, og det her var straffen. Men da jeg så havde løbet 6 km fik jeg at vide, at hvis jeg kunne løbe 2,4 km. På fuld skrue, så skulle jeg ikke løbe resten. Så jeg gav den ”fuld hane” og løb 8,4km på 37 minutter og derefter takkede jeg ham. Jeg følte mig meget stærkere og følte at jeg kunne klare alt. Så husk de valg man tager, om det så er på bordtennisbanen eller udenfor banen. Der vil altid være konsekvenser ved de valg du træffer og hvis du kan klare konsekvensen bliver du også stærkere og tænker måske lige en ekstra gang om du vil gøre det igen.
Efter 2 fantastiske (og hårde) uger i Hangjou, rejste vi videre til Korea.
Det var en Ittf lejr hvor nogle af de bedste juniorer var med! Det var få der var blevet inviteret og det var jeg utrolig taknemmelig for! Da jeg ankom på hotellet var det selveste Peter Karlsson der var træner. Vi skulle træne 2 pas fra 9-12 og fra 3-6:30 med det koreanske landshold og den bedste klub i Korea. Det var super træning for mit vedkommende. Jeg havde aldrig nogensinde i mit liv mødt nogle der kæmpede så meget som koreanerne gjorde det. De var helt oppe og ringe efter hver bold de vandt – også selvom det bare var benarbejde med forhånden! Nu kan jeg i hvert fald forstår hvorfor de er så gode til bordtennis som de er!!
Endelig en “afslappende” øvelse. Baghånd-baghånd:
Efter en uges træning var det tid til turnering. Igen var jeg utroligt heldig da jeg bl.a. fik lov til at spille sammen med en fra Nigeria (Han har haft 2 matchbolde mod Koki Niwa fra Japan!!) og det beviste i hvert fald at jeg var på et hold der spillede om medaljer. Første kamp var mod Korea A, de 1.seedede. De første singler blev tabt hvorefter det var min tur. Jeg spillede en helt igennem super kamp og vandt 3-0 . Desværre var det ikke nok, og vi tabte kampen 1-3.
Næste kamp var mod Japan A. Vi vandt 3-1 efter nogle utrolig tætte kampe. Jeg spillede en nogenlunde kamp, men marginalerne var ikke med mig da jeg tabte 12-14, 10-12, 13-15… Men holdet vandt og det var det vigtigste!
Vi kæmpede godt som hold og nåede til kvarten hvor vi mødte Korea B. Nigerianeren vandt den første kamp. 1-0 til os og derefter var det min holdkammerat fra Iran’s tur til at møde en rigtig god deffer. Her blev det desværre til 0-3.
Nu var det min tur. Jeg fik kæmpe klø!! Jeg fik ikke spillet i gang, men ham jeg mødte havde også et utroligt godt spilsystem. Jeg fandt senere ud af, at han havde vundet VM for drenge sidste år! Vi var bagud 2-1 og efter min makker fra Iran havde tabt første kamp han havde mistet selvtilliden, og tabte 3-1 forholdsvis klart.
Bagefter var det tid til at vende hjem efter nogle rigtigt lærerige uger!