Travl måned for Michael Maze

De næste måneder bliver travle for den danske europamester i bordtennis, Michael Maze.

Den står på turneringer i Tyrkiet, Polen, Rusland, Spanien, Kina og Danmark. Det er et spændende program med en masse topturneringer, hvor der spilles om store pengepræmier, så julegaverne skulle være finansieret for Michael Maze .

Europa-Asien i Istanbul, 10-11. november
I den kommende uge spiller Maze i den pengefyldte Europa-Asien turnering, Euro-Asia Cup, i Istanbul – Europa tabte de første to kampe i Kina med 2-3, hvor Maze dog vandt begge sine kampe.

Kampene spilles 10-11 november i Istanbul og Eurosport transmitterer begge dage.

Asiaterne kommer med verdensmester Wang Hao, Kina i spidsen samt Joo See Hyuk, Korea, Li Ching Hong Kong , Gao Ning, Singapore og Chuan Chih-Yuan, Taiwan.

Europa stiller med Timo Boll, Tyskland, Vladimir Samsonov, Hviderusland, Michael Maze, Werner Schlager, Østrig og Kalinikos Kreanga, Grækenland.

Danske Steen Andersen er overdommer i turneringen, hvor der spilles om et par hundrede tusinde dollars.

Champions League, 12. november i Roskilde
Roskilde bordtennis spiller mod det franske hold Pontoise den 12. november i Roskilde . Franskmændene med Chang Peng Lung fra Taiwan, tyskerne Zoltan Fejer Konnerth og Peter Franz og evt franske Adrian Mattenet kommer til Roskilde. Opgøret i Frankrig endte med dansk sejr på 3-1. Det er en kamp Roskilde skal vinde, hvis man skal nå kvartfinalerne.

Roskilde spiller med Michael Maze, Oh Sang Eun, Korea, Finn Tugwell .

Polish Open, 25.-29. november
Årets sidste Pro tour turnering spilles i Warzawa fra den 25. november til den 29. november. Det er sidste chance for at kvalificere sig til finalen på Macau den første uge i januar. Michael Maze er i øjeblikket nr 18 på listen og kun de 16 bedste kvalificerer sig.

Super Cup i Skt. Petersburg, 1.-2. december
Europas otte bedste spillere mødes om 120.000 dollars . Nr 1 får 50.000 dollars . Nr 2. får 25.000, 3 15.000, 4 10.000 dollars medens de sidste fire spillere får 5.000 dollars . Eurosport sender fra denne begivenhed. Deltagerne er:

Timo Boll, Tyskland
Vladimir Samsonov, Hviderusland
Michael Maze, Danmark
Kalinikos Kreanga, Grækenland
Werner Schlager, Østrig
Dimitrij Ovtcharov, Tyskland
Jörgen Persson, Sverige
Fedor Kuzmin, Rusland

De afgørende runder i Champions League
De to sidste runder i Champions League spilles 4-7. december og 11. december. Første kamp er i Spanien hvor Roskilde skal slå Priego for at nå kvartfinalen, inden den store finale i Roskilde mod belgiske Charleroi den 11. december .

Tournaments of Champions, 19.-20. december
Michael Maze er blevet inviteret til den prestigefyldte turnering Tournaments of Champions i Kina fra den 19 til 20 december. De inviterede spillere er:

Ma Lin, Kina – olympisk mester 2008
Wang Hao, Kina – verdensmester 2009
Vladimir Samsonov, Hviderusland – World Cup-vinder 2009
Ma Long, Kina – Grand Finals-vinder 2008
Michael Maze, Danmark – europamester 2009
Timo Boll, Tyskland
Joo Se Hyuk, Korea
Jun Mizutani, Japan

Der spilles om 250.000 dollars med 45,000 til vinderen . Nr. 2 får 24.000 dollars. Nr. 3 og 4 får 13.000 dollars og nr. 5-8 får 7,500 dollars.

Forfatter: Arne Madsen
Kontaktperson tlf.: 40 25 49 97
Kontaktperson e-mail: peter.sartz@dbtu.dk