Trupper og kalender for ungdomslandsholdene i foråret 2025 offentliggjort

I december måned har Bordtennis Danmarks ungdomslandstrænere afholdt en række udviklingssamtaler med samtlige spillere på U15- og U19-landsholdene, samt deres klubtrænere. Der har spillerne fået mulighed for at sætte ord på det de tænker om deres egen bordtennis, samtidig med at både landstræner og klubtræner er kommet med input og idéer omkring spillernes udvikling og fremtidige fokusområder. Samtalerne afvikles en gang i halvåret med samtlige spillere i trupperne, og er en del af den strategi som vi arbejder efter i landsholdsarbejdet hvor spilleren står i centrum, og en dialog mellem landstræner, spiller og klubtræner står højt op på dagsorden.

Da vi fra d. 1. januar 2025 går over til ikke kun et nyt kalenderår, uden også en ny international sæson, så indebærer det per automatik en del forandringer i landsholdstrupperne. Spillerne født i 2005 er fra d. 1.1.2025 at betragte som seniorspillere internationalt (og U21 i en europæisk kontekst), og udgår derfor per definition fra U19-landsholdsarbejdet. Samtidig går spillere født i 2009 over fra at være U15-spillere til U19, hvilket også medfører en del forandringer i trupperne. Samtlige spillere i transitionsfasen mellem U15 og U19 har haft udviklingssamtaler hvor både U15- og U19-landstræneren har været med, for at sikre at de får tydelig information om hvilke ligheder og forskelle der er på landsholdsarbejdet for de to forskellige kategorier, og hvad de skal gøre for at være aktuelle i en landsholdskontekst på U19-siden.

Dette medfører af naturlige årsager en del forandringer i trupperne, som fra d. 1. januar 2025 og frem til d. 30. juni ser ud som følger:

U15 drenge (født 2010 eller senere) U15 pige (født 2010 eller senere)
Malik Hartvig Bruun Severinsen Alberte Dalsgaard Egeris Frantsen
Emil Hasselbalch Sara Bentsen
Jakob Tang Sofie Strandhave Jørgensen
Victor Bartholomæussen Ida Vorm Lind
Villads Elmgreen Andrea Mose Gregersen
Viggo Bork Victoria Bartholomæussen
Emil Tang Ellen Haugaard
Frederik Kjeldgaard Mejse Ditlevsen
Charlie Westergaard Frisk
Zacharias Al-Moalem
U19/U21 herrer (født 2004-2009) U19 damer (født 2006-2009)
Oliver Skouboe Berntsen Emma Vendelbo Clement
Simon Vonebjerg Sofie Khanh-Linh Eckeroth
Dominykas Samuolis Emma My-Linh Eckeroth
Lasse Fly-Kristensen Maja Helene Hansen
Johan Engberg Havsteen Fiona Overgaard
Erik Høier Marie Deckert
Adam Leth Nottelman Stella Rosenmeier
Andreas Kongsdal Sally Lou

 

Aktivitetskalender for foråret 2025 – unik karrieredag for forældre i marts!
I forbindelse med at trupperne meldes ud kan landstrænerne nu også offentliggøre aktivitetskalenderen for foråret 2025. Der er planlagt lejr og stævnedeltagelse i både Danmark og i udlandet, og derudover kommer der at afvikles et online forældremøde for forældre til U15-spillere som vil få mere information om U15-landsholdsarbejdet i januar. Yderligere et særligt tiltag for forældre til børn med eliteambitioner er den karrieredag for forældre som Bordtennis Danmark afvikler i samarbejde med Badminton Danmark og Dansk Judo og Jiu-jitsu Union lørdag d. 22. marts. Dette er anden gang som der bliver arrangeret en karrieredag specifikt for forældre, noget som både er efterspurgt og blev meget rost af de forældre som var med første gang i efteråret 2023.

Danmark deltager med tre af fire trupper ved UEM i Tjekkiet og med fulde trupper til NETU Youth
Mellem d. 11. og 20. juli spilles UEM i Ostrava i Tjekkiet. Bordtennis Danmark’s landstrænere er efter fælles drøftelser og vurdering af det sportslige niveau blevet enige om, at der kommer at udtages hold for U19 damer, U19 herrer og U15 drenge til dette mesterskab.

Udover dette spilles der også NETU Youth (Nordeuropæiske mesterskaber for ungdom) i Sandefjord i Norge mellem d. 14. og 16. juni. Til dette mesterskab kommer Danmark til at deltage med et hold i hver kategori.

Spørgsmål om kalender og trupper kan rettes til ansvarlig landstræner:

Magnus Mallander (U19 damer): magnus.mallander@bordtennisdanmark.dk

Mads Jørgensen (U19 herrer): mads.joergensen@bordtennisdanmark.dk

Ida Bønding Schøsler (U15 piger): ibs@bordtennisdanmark.dk

Claus Arnsbæk (U15 herrer): clar@bordtennisdanmark.dk