Det nyvalgte TU arbejder p.t. på højtryk for at få turneringsreglementet endeligt færdiggjort. Således afholder TU i weekenden sit andet møde siden årsmødet, hvor turneringsreglementet er det primære punkt på dagsordenen.
Til orientering kan det nævnes, at TU har implementeret dele af oplægget fra den af bestyrelsen nedsatte arbejdsgruppe ang. elitedivisionernes fremtid – dette indebærer bl.a. at der hos herrerne fremover spilles en dobbeltturnering, et slutspil med kvartfinaler, semifinaler og finaler, samt et nedrykningsspil.
I damerækkerne bliver det muligt at have to hold med i hver række – dog med den begrænsning, at spillerne er “låst” til ét hold gennem hele sæsonen. Endvidere er det besluttet, at der i den kommende sæson kan deltage mere end det “nominerede antal” på otte hold pr. række. De to damedivisioner ser herefter således ud i 2006/07:
ELITEDIVISIONEN
Ballerup
Ballerup 2
BTK 61
BTK 61 2
Frem Sakskøbing
Randers
Sisu/MBK
Team Hørning
Vedbæk
1. DIVISION
Bornholm
Brøndby BC
Holsted
Silkeborg BTR
Silkeborg BTR 2
TPHU/BIF
Triton
Vedbæk 2
Turneringsreglementet 2006/07 forventes endeligt færdiggjort først i næste uge, hvorefter det vil blive offentliggjort på dbtu.dk i sin helhed, samt udsendt til samtlige DT-klubber.
Med venlig hilsen
Turneringssudvalget