Finn Tugwell overraskede alt og alle ved Panasonic China Open, og slog Kinas Hao Shuai på dennes hjemmebane – det blev 4-3 til danskeren over verdens nr. 10!
Finn møder nu tyske Dimitrij Ovtcharov i 1/8-finalen, der spilles lørdag…
I doubleturneringen tabte Finn med sin svenske makker Johan Axelqvist i 1/8-finalen til Gao/Yang, Singapore.
Michael Maze tabte 0-4 til Cheung Yuk, Hong Kong – Mie Skov tabte tidligere 1-4 til kroatiske Tamara Boros…
10:00
Begge danske deltagere i Herre Single ved Panasonic China Open er videre til 2. runde.
Finn Tugwell besejrede i morges Lim Jae Hyun, Sydkorea med 4-2, der er placeret som nr. 71 på verdensranglisten – her er danskeren nr. 100.
I næste runde venter Hao Shuai, Kina – en udfordrende modstander for Finn Tugwell, der i Pro Tour-sammenhæng aldrig har mødet kineseren, der er nr. 10 i Verden.
Michael Maze er ligeledes blandt de 32 sidste i Shenzhen – det efter en “pligtsejr” over tjekkiske Antonin Gavlas, de blev besejret 4-2.
Undervejs uddelte Maze et æg til tjekken, der også var blandt modstanderne, da Maze vandt EM-bronze i foråret.
Danmarks etter møder nu verdens nr. 39, Cheung Yuk fra Taipei – heller ikke her er der tidligere møder på Pro Tour’en.
I Dame Single tabte Mie Skov ikke overraskende til Tamara Boros, Kroatien – favoritten vandt med 4-1 over Mie, der vandt fjerde sæt mod den tidligere VM-bronzevinder og dobbelte Europa Top 12-vinder.
Mie er endvidere færdig i U21, hvor hun tabte to af tre kampe i kvalifikationen…
DANSKE RESULTATER – 31. AUGUST
DAME SINGLE
Mie Skov – Tamara Boros, Kroatien: 1-4 (8-11, 4-11, 5-11, 11-7, 8-11)
HERRE SINGLE
Finn Tugwell – Lim Jae Hyun, Sydkorea: 4-2 (11-6, 11-9, 11-9, 8-11, 8-11, 11-9)
Finn Tugwell – Hao Shuai, Kina: 4-3 (11-6, 8-11, 7-11, 5-11, 14-12, 11-8, 11-8)
Michael Maze – Antonin Gavlas, Tjekkiet: 4-2 (12-10, 11-0, 9-11, 11-7, 5-11, 12-10)
Michael Maze – Cheung Yuk, Hong Kong: 0-4 (11-13, 4-11, 11-13, 9-11)
HERRE DOUBLE
Tugwell/Axelqvist, Sverige – Gao/Yang, Singapore: 2-4 (4-11, 14-12, 12-10, 6-11, 7-11, 5-11)
DAME U21 SINGLE – KVALIFIKATION
(30.08) Mie Skov – Yu Eom Ji, Sydkorea: 1-3 (10-12, 11-7, 2-11, 8-11)
Mie Skov – Ina Karahodzina, Hviderusland: 3-1 (11-6, 11-7, 9-11, 11-7)
Mie Skov – Sin Hye Song, Nordkorea: 1-3 (8-11, 7-11, 11-7, 10-12)
Læs mere om Panasonic China Open ved at følge linket, og følg med på dbtu.dk indtil sidste danske bold er slået i Shenzhen…