Tyrkiet – Danmark

Det blev desværre til et tæt nederlag til det unge danske hold i Tyrkiet. Kasper Sternberg sørgede ellers for den bedst mulige start ved at besejre Vang Bora med 3-2 – Vang er rangeret som nr. 68 i verden, så en flot skalp til tilbagevendende Sternberg. Groth tabte derefter til Li Ahmet inden Danmark igen tog føringen via Hinderssons sejr over Gencay Menge på 3-1. Desværre kunne hverken Groth eller Sternberg sørge for den sidste pind. Groth tabte 0-3 til Vang Bora og Sternberg tabte tæt 2-3 i den afgørende kamp mod Li Ahmet.

Sportschef Peter Sartz havde følgende at sige efter kampen: Det var dejligt at se Kasper Sternberg tilbage efter skade. Han gjorde det godt mod Vang Bora. Jonathan er kun 19 år og har endnu meget at lære. Denne kamp lærte han meget af. Han taber tre sæt med to bolde. Vi havde chancen da Mikkel bragte os foran 2-1.

Kasper Sternberg – Vang Bora: 14-12, 6-11, 6-11, 13-11, 11-6

Jonathan Groth – Li Ahmet: 4-11, 11-13, 11-6, 6-11

Mikkel Hindersson – Gencay Menge: 11-9, 10-12, 11-6, 11-6

Jonathan Groth – Vang Bora: 9-11, 11-13, 5-11

Kasper Sternberg – Li Ahmet: 6-11, 11-2, 10-12, 11-9, 5-11

Tobias Lau om kampen: Møghamrende ærgeligt! Vi fører 1-0 og 2-1, og selv om det lyder som undskyld i den tynde ende, så mangler vi virkelig de sidste marginaler. I Groths kamp mod Li Ahmet er det net-ud hvor det for Li er net-ind. Sådan går det nogen gange, og det går sikkert vores vej en anden god gang. Selv om jeg ikke spillede selv, så er der meget jeg kan lære af sådan en kamp. Dels træningslejren op til, forberedelserne i dagene op til kampen og på selve dagen. Og så naturligvis evalueringen bagefter. Det er jo disse kampe med høj spænding og intensitet som man lærer noget af!

Mikkel Hindersson: Jeg synes det var tydeligt at mærke den effekt det havde ikke at have maze med. Ovenpå en træningslejr i Esløv ugen inden med netop det hold vi stillede med, synes jeg godt man kunne mærke at holdet havde lidt mere sammenhold og tro på at vi kunne slå dem sammen uden at det var maze der skulle trække holdet igennem som førstemand. Både på banen og på bænken. Det synes jeg var rigtig positivt, og samtidig også ekstra tydeligt i den skuffelse der var på hele holdet efter det tætte nederlag. Selvom jeg personligt gjorde hvad jeg skulle og vandt min kamp på 3eren var både jeg og hele holdet ekstremt skuffet efter holdkampen. Men det er sådan nogle kampe og nederlag vi har brug for, som gør vi modnes som hold!

Og Peter Sartz er netop inde på noget af det samme: For at vi skal fremavle de(n) næste topspiller, så er det vigtigt de bliver sat i situationer hvor det er dem selv der skal tage ansvar. Med Maze på holdet kan de unge spillere “gemme” sig lidt for meget, men de bliver nødt til at lære at spille under optimalt pres. Alle spillerne var gode til at vise ansvar på juniorsiden, men det tager tid at lære på seniorniveau. Træningslejren inden var en god idé, og det vil vi fortsætte med – vi skal simpelthen være bedre forberedt end vores modstandere, så har vi større chance for at slå dem.

Forfatter: Christoffer Petersen
Kontaktperson tlf.: 40 25 49 97
Kontaktperson e-mail: peter.sartz@dbtu.dk