Tyvstart i STIGA Divisionen

For anden gang i sæsonen og for tredje gang i alt afvikler tirsdag aften OB en kamp i STIGA Divisionen i samspil med Odense Badminton Klub – kampen tyvstarter 5. spillerunde af SD.

Sidste år, der var første gang de klubber samarbejde om “dobbeltprogrammet”, mødte 700 tilskuere op – og for fem uger siden var der ikke mindre end 1600 tilskuere i Odense idrætshal.

De kunne – foruden bordtennis på højeste niveau i SD-kampen mellem OB og København – se ungdomsverdensmesteren Viktor Axelsen møde verdensstjernen Peter Gade.

Tirsdag skal Axelsen se, om han kan få revanche mod Denmark Open vinderen, Jan Ø. Jørgensen i spidsen, der gæster Odense Idrætshal sammen med Team Århus – og OB går efter revanche i STIGA Divisionen, når Vestegnen lægger vejen forbi den fynske hovedstad.

Der er fælles serve off kl. 19:00 i Odense Idrætshal – læs mere om dobbelstprogrammet hos OB.

– optakt til de resterende kampe i 6. spillerunde i STIGA Divisionen følger senere på ugen.

Under Danmarksturneringen -> Elitedivisionerne kan man finde links til resultater og stillinger, samt læse mere om landets to bedste seniorrækker, Elitedivisionen for Damer og STIGA Divsionen.

Via linket herunder kan man læse optakter og referater fra DED og SD hos DR Min Sport…

DR MIN SPORT

Tre dages GP + tre års DM
OB-Bordtennis afvikler landets ældste stævne – 62 år – fredag d. 3. december-søndag d. 5. december 2010.

Stævnet, der er 3. afdeling af DBTU’s Grand Prix for Senior og Ungdom vil med vanligt deltagertal på 400-500 også i år være et af de største stævner i Danmark.

Herreeliterækken har igen kvalifikationsturnering, der foregår fredag i Odense Kaserne Hal, OBs spillested, om plads i hovedturneringen, der afvikles i Odense Idrætshal lørdag eftermiddag.

Her afvikles elitestævnet på 4 borde med rødt gulv. Der er i eliterækkerne en samlet præmiesum på over 10.000 kr.

Tilmelding foregår via klubportalen.dk senest 16. november.

– læs mere om DBTU’s Grand Prix, via Grand Prix & Top 12

3 x DM for Senior i Odense
OB-Bordtennis har fået tildelt arrangementet af DM-senior i 2011, 2012 og 2013.

Vi er i fuld gang med planlægning af en række tiltag, der gerne skulle gøre det attraktivt for klubberne at arrangere klubtur til DM i Odense for klubbens: ungdomsspillere, seniorspillere, forældre m.fl.

Vi håber, at DM-senior i disse år bliver en begivenhed, der kan trækker en stor del af ”bordtennis-Danmark” til Odense i DM-weekenden.

Forfatter: DBTU & OB
Kontaktperson tlf.: 26 28 23 62
Kontaktperson e-mail: rasmussen.engvej@galnet.dk