Torsdag aften spillede Cestas med Finn Tugwell deres udskudte 2. rundekamp i den franske Pro A, hvor de på hjemmebane spillede uafgjort med Pontoise Cergy.
Mens det var halv succes for Cestas, var der fuld succes for Tugwell, der bandt begge sine singler. Først blev det en klar sejr på 3-0 over franske Dany Lo, og derefter en knap så klar sejr over tyske Peter Franz, der blev besejret med 3-2 (efter 1-2).
Levallois – uden danske Michael Maze – vandt på udebane med 4-0 over Isseenne, der kun vandt to sæt i opgøret, mens Metz med Martin Monrad på holdet fik deres kamp i 2. runde “overstået” for to uger siden, da de hjemme tabte til Hennebont med 2-4…
Se links til de franske danskerklubber, og til den franske liga; Pro A under Links -> Klubber & Spillere og Resultater/statistik…
FOTO: FINN TUGWELL, CESTAS