Uddannelsesweekend

I weekenden var 27 kursister samlet til den jyske uddannelsesweekend. 18 havde tilmeldt sig K1 hvor lokale Tommy Jørgensen var underviser, og på K2, hvor Christoffer Petersen var underviser, var der 9 tilmeldte.

Weekenden blev skudt i gang allerede fredag aften, hvor mange af kursisterne havde valgt at bruge 3 timer i selskab med hinanden og en foredragsholder i Idrætspsykologi. Der blev budt på masser af ”guldkorn” til at tackle nervøsitet og afspænding, og der blev diskuteret flittigt i forsamlingen.

I de altid gode faciliteter på Tjele Efterskole, hvor hallen, værelserne og maden er indenfor en radius af max 50 meter, blev der trænet, tegnet og fortalt samt diskuteret fra 9.00 til 18.30, og for K2-kursisternes vedkommende, bød lørdag aften på storskærmsarrangement med Peter Rosenmeiers semifinale ved paralympics.

Eneste ”ulempe” ved Tjele var maden. Der var fremragende mad og frugt hele dagen, så da kursisterne skulle i gang i hallen efter frokost, så var der en del med fyldte maver og tunge ben:-)

Der er løbende mulighed for at dygtiggøre sig, og via uddannelse-linket til venstre i menuen på dbtu.dk, kan man se hvornår man næste gang kan komme på kursus.

Forfatter: DBTU
Kontaktperson tlf.: 43 26 21 17
Kontaktperson e-mail: annette.westermann@dbtu.dk