Udtagelse til Top 12

På billedet Carl Køngerskov, Hillerød.

Eliteudvalget har meddelt, at der i år udtages efter ratinglisten torsdag den 19. oktober. Udtagelsen, som foretages på baggrund af konceptet for Top 12, vil blive offentliggjort her på hjemmesiden mandag den 23. oktober. Som noget nyt afvikles der både en pige række og en yngre pige række ved Ungdoms Top 12. Der afvikles følgende seks rækker:

Herrejunior
Drenge
Yngre drenge
Dame U21/Damejunior
Pige
Yngre Pige

Til Ungdoms Top 12 udtages de otte højest rangerede på DBTUs ratingliste torsdag den 19. oktober.
Til Pige og Yngre Pige udtages der i år dog ni spillere i hver række, også torsdag den 19. oktober.
Der udtages desuden 3-4 reserver til hver række, som kan erstatte spillere der evt. melder afbud.

Det er et krav for direkte udtagelse, at en spiller har spillet mindst otte kampe, der tæller til DBTUs ratingliste i denne sæson.
Spillere, der af forskellige årsager ikke kommer til at opfylde kravet om mindst otte kampe, kan/skal søge DBTUs Eliteudvalg om dispensation. Dispensationsansøgningen skal være DBTU i hænde senest torsdag den 12. oktober. Mail skal sendes til dbtu@dbtu.dk.

Kval Top 12

Bornholm står for afviklingen af årets ‘Kval Top 12’ i weekenden den 25.- 26. november 2017 i Åkirkebyhallerne. Ved ‘Kval Top 12’ spilles der om fire pladser til hver række. Dog kun tre i henholdsvis Pigerækken og Yngre Pigerækken. Lokalunionerne udtager 12 spillere plus reserver til hver række. Der afvikles en fælles pige og yngre pige række med seks pige-spillere og seks yngre pige-spillere, hvor fra seks spillere, tre piger og tre yngre piger kvalificerer sig til Ungdoms Top 12 i januar.

I forbindelse med ‘Kval Top 12’ afvikles en Top 12 for puslinge-spillere. Det vil være ratinglisten torsdag den 19. oktober, der ligger til grundlag for udtagelserne. Bemærk: BBTU markerer unionens 70 års jubilæum med bl.a. en opvisningskamp mellem franske Ibrahima Diaw og Allan Bentsen lørdag den 25. november kl. 12.00 i forbindelse med ‘Kval Top 12’.

Læs konceptet for Top 12 her

 

Forfatter: Carsten Egeholt
Kontaktperson tlf.: 43 26 21 11
Kontaktperson e-mail: carsten.egeholt@dbtu.dk