Under 400 lux – eller det skete også under VM

– Steen Andersen var den dansker der kom længst i VM. Han dømte damefinalen mellem Kina og Hong Kong.

– Der var mange danskere i sving I Doha i Qatar. Henrik Saabye, DR var hyret af arrangørerne og medbragte tv hold på 17 mand (M/K) der stod for transmissionerne fra Doha.

– Henrik Petersen var hyret af Qatar til at sørge for dommerpåsætning.

– Peter Jensen var naturligvis på plads som ITTF s pressechef eller media manager som det hedder.

– Arabisk hospitality er berømt. De danske spillere var indkvarteret på Hotel Sheraton og de danske ledere på hotel Ritz-Carlton, hvor den tyske fodboldspiller Steffen Effenberg også residerede.

– Svenske Hans Westling, en af bagmændene til veteran VM fik den svenske suite på hotel Ritz Carlton, da der var fuldbooket. Den var på 220 m2 og i biblioteket var der svenske bøger.

– Michael Maze var ved at brække sin ene tå, da han ikke så en betonsokkel men havde mere travlt med at kigge efter den russiske tennisspiller Natasja Myskina, Rusland der også boede på hotel Sheraton under ATP turneringen i tennis der blev spillet på samme tid.

– Verdensetteren i tennis Justin Henin, Belgien var en ivrig forklapper, da Belgien mødte Chinese Taipei.

– Åbningshøjtidligheden forgik under åben himmel, og der blev sluttet af med et kæmpefyrværkeri i OL klasse.

– 110 lande var repræsenteret på kongressen.

– Om dagen var der ca. 30 grader og om natten 18 grader, og ikke en sky på himlen under VM. Qatar er et land med solgaranti. Der kommer kun ca. 70 mm regn årligt.

– Sport spiller en stor rolle i Qatar. Under VM var der ATP turnering for kvinder, ugen efter European tour i golf. Der er importeret fodboldspillere som Herera, Spanien, Effenberg, Tyskland og Batistuta, Argentina. Qatar er værter for Asian Games i 2006.

– Da den danske delegation for at få så billig en rejse som muligt ankom to dage før VM’s start udnyttede Jakob Harden og Aksel Beckmann muligheden for at teste om golfbanen var i orden til det efterfølgende Qatar Masters i golf. Aksel Beckmann mente, at der – når man tager landets megen sol i betragtning var uforholdsmæssigt meget vand på banen, noget der gav visse problemer i spillet. Både Aksel og Jakob opnåede dog en par på banens efter sigende sværeste hul, og Jakob en birdie på banens hul 7.

– Borgere med Qatar-pas får borgerløn fra de bliver født og betaler ikke skat. Olie og gasforekomsterne er rigelige. Det er ikke nemt at blive statsborger. Landet har et areal svarende til en fjerdedel af Danmark.

– Idrættens Hus i Brøndby ligner en barak ved siden af hovedkvarteret for den olympiske komite i Qatar. Idrætten residerer i en af de flotteste bygninger i byen.

– VM-systemet virkede ikke. Arbejdsgruppe skal udarbejde nyt forslag, der skal vedtages i Shanghai 2005 under VM. Overvejelserne går i retning af 16 eller 24 hold i bedste gruppe startende med gruppespil afsluttende med knock out turnering fra kvartfinalerne.

– Shanghai er værter for VM individuelt i 2005, Bremen for VM hold 2006 og Zagreb for VM individuelt 2007.

– Bordtennis er en livslang idræt. Man er trofast. Legendariske Victor Barna deltog i VM 19 gange. Af de nuværende spillere har Jean-Michel Saive, belgien ofg Jan-Ove Waldner, Sverige deltagetr 13 gange og Jörgen Persson, Sverige, Jörg Rosskopf, Tyskland og Cpolumn Slevin, Irland har deltaget i VM 12 gange. Hos kvinderne er Diane Schöler topscorer med 15 VM. Csilla Batorfi, Ungar er mest deltagende spiller af nuværende stjerner med 12 deltagelser.

– De danske herrer har deltaget i VM 30 gange siden 1947. Bedste placering var i 1948 med en 9.plads. 241 kampe er aspillet med 109 sejre og 132 nederlag til følge.

– Damerne har været med 24 gange siden 1949. Bedste placering var i 1959, hvor det blev til en 10.plads. I alt er spillet 187 kampe med 88 sejre og 89 nederlag til følge.

Forfatter: Arne Madsen
Kontaktperson tlf.: 43 26 21 17
Kontaktperson e-mail: jakob.harden@dbtu.dk