Underholdning og dramatik

De første 1/8-finaler i Herre Single er nu afviklet, og de blev indledt med bl.a. en yderst underholdende kamp mellem topseedede Michael Maze og stortalentet Jonathan Groth, der kæmpede godt imod overmagten, men som måtte bøje sig med sætcifrene 2-4, efter føringer på både 1-0 og 2-1.

Det dramatiske islæt stod Flemming Sunn for, da han foran 2-0 og 10-6 mod Claus Rasmussen, slog hånden inde i bordet, så kampen måtte afbrydes i næsten 10 minutter.

Sunn kom tilbage til kampen, vandt tredie sæt, men måtte opgive i slutningen af femte sæt, pga. håndskaden – ærgelig afslutning for kvalifikationsspilleren, der så ud til at være på vej mod DM’s hidtil største overraskelse mod kvartfinaleseedede Claus Rasmussen, der ved forrige DM i 2006 vandt bronze.

Foruden Maze og Rasmussen, er Christoffer Petersenog Christian Larsen foreløbig klar til kvartfinalerne.

RESULTATER – HERRE SINGLE, 1/8-FINALER
Michael Maze, Kvik Næstved – Jonathan Groth, Albertslund: 4-2
Mogens Sonnichsen, Fjordager – Christoffer Petersen, Brøndby BC: 0-4
Claus Rasmussen, Køge Bugt – Flemming Sunn, Sisu/MBK: w.o. (ved stillngen 1-3 i sæt)
Mads-Peter Jannings, OB – Christian Larsen, Roskilde: 3-4
Finn Tugwell, Roskilde – Jesper Hansen, Silkeborg BTK
Mads D. Skovsen, Albertslund – Morten Hyrup, OB
Kasper Sternberg, Albertslund – Poul Sørensen, OB
Carsten Egeholt, Dragør – Allan Bentsen, Roskilde

– sætcifre kan ses på infosport.dk

DM FOR SENIOR 2008

DM FOR SENIOR 2008

Der er oprettet et “sæsonpræget” menupunkt på dbtu.dk – Danske Mesterskaber vil være på menuen et godt stykke hen i foråret, så man kan se indbydelser, nyheder og senere resultater, når først de mange danske mestre og medaljetagere er fundet…

Forfatter: Henrik Sørensen
Kontaktperson tlf.: 21 70 49 28
Kontaktperson e-mail: arne.madsen@dbtu.dk