Vedrørende afviklingen af ungdoms-DM i Vendia-hallen i Hjørring den 26.- 27. september 2020.
Bordtennis Danmark fastholder efter dialog med Danmarks Idrætsforbund at gennemføre ungdoms-DM som planlagt, da forsamlingsforbuddet i Nordjylland ikke er ændret.
Registrering af spillere, forældre, ledere og coaches
Arrangørklubben B 75 registrerer alle personer, der opholder sig i hallen. Hver klub bedes derfor sende samlet deltagerliste med navne og telefonnumre på alle spillere, forældre, ledere og coaches. Mailen skal sendes til: Danielchristensen629@gmail.com senest onsdag den 23. september.
Coaches vil ved check-in få udleveret et bånd el.lign., der viser, at de er coaches under mesterskaberne. Coaches skal opholde sig på tribunen for spillere. Ikke sammen med forældre.
Læs Covid-19 restriktioner i forbindelse med ungdoms-DM her
Har du symptomer på Covid-19, så bliv hjemme.
Vi skal alle tage ansvar – vi passer på hinanden!
Sundhedsstyrelsen informerer: “Til dig, der har symptomer på Covid-19”. Klik her