Ungdoms-EM er, for dansk vedkommende, ovre for denne gang!

Efter otte dage i en varm og halvt iltbefriet hal kan den danske trup opsummere et mesterskab som har budt på det meste. Overraskelserne, skuffelserne, sejrene og nederlagene overlappede konstant med hinanden. At lave et udvalg af alle historier er svært. Skal man fortælle om U15-pigernes fremragende præstation mod Belgien i holdturneringen, og den manglende kamp mod Letland som gjorde at drømmen gik fra A til B på et øjeblik? Eller om U15-drengenes stærke indsatser i double i deres holdturnering? Hvad med det ærgerlige, ærgerlige nederlag som U19-damerne oplevede mod Kroatien, som var så uheldigt, at hele hallen snakkede om det bagefter? Måske den dårlige stime af 2-3-nederlag i mixed double, hvor vi mangler det sidste i åbent spil for at kunne hive kampene hjem? Og lad os ikke glemme en stærk torsdag hvor 12 af 15 spillere kvalificerer sig til slutspil i single – efterfulgt af en trist fredag, hvor bolden røg lige lidt for langt udenfor i samtlige kampe. Og bag kulisserne var der utallige diskussioner om seedingsystemet, som ikke tog hensyn til verdensrangliste for de yngre, samarbejde og konflikter mellem lande både inde ved og udenfor banen og mange… lad os sige anderledes, diskussioner til aftensmaden.

Der har ikke været mangel på indsats og vilje fra dansk side, men nok lidt mere rutine og hårdhed i spillet. Vi løser meget i serv-retur, men over syv sæt og endnu flere dage så bliver man tvunget at tage fighten, både fysisk og i åbent spil. Og der er der helt klart forbedringspotentiale, og det er ikke foruden at man tænker at der er sammenhæng mellem de to. Det var tydeligt at mærke for samtlige deltagere at efter syv-otte dage, så er det dem, der er bedst trænet (og som har spillet færrest kampe!) som håndterer belastningen bedst.

 

Endelige resultater i hold samt bedste resultater i single og double for dansk vedkommende:

  • U19 damer hold: 16. plads (rykkede op i A, men rykker ned i B-divisionen igen grundet nederlag til Kroatien i kamp om 15.-16. plads)
  • U19 herrer hold: 30. plads (bliver i B-divisionen)
  • U15 piger hold: 26. plads (bliver i B-divisionen)
  • U15 drenge hold: 25. plads (bliver i B-divisionen)
  • U15 Mixed double: R32 (Malik Severinsen/Stella Rosenmeier og Sally Lou/Emil Hasselbalch)
  • U19 Mixed double: R64 (Mille Stoffregen/Dominykas Samuolis og Oliver Berntsen/Emma Vendelbo)
  • U19 herredouble: R32 (Dominykas Samuolis/Johan Engberg Havsteen og Oliver Berntsen/Simon Vonebjerg)
  • U19 damedouble: R16 (Emma Vendelbo/Maja Hansen)
  • U15 drenge double: R32 (Malik Severinsen/Emil Hasselbalch og Marcus Jensen/Matus (SVK))
  • U15 pige double: R16 (Stella Rosenmeier/Filippa Mickelborg)
  • U19 damer single: R32 (Maja Hansen)
  • U19 herre single: R64 (Dominykas Samuolis, Johan Engberg Havsteen og Oliver Berntsen)
  • U15 drenge single: R32 (Marcus Jensen, Malik Severinsen og Emil Hasselbalch)
  • U15 pige single: R32 (Filippa Mickelborg og Sally Lou)

 

Samtlige resultater i alle kampe kan findes på https://www.ettu.org/en/events/european-youth-championships/draws–amp–results/, hvor I kan få alle dansker-kampe fra hver dag frem.

 

Fotocredit: ETTU’s Flickr