Lørdag den 1. april, to dage efter Hans Christian Carstensens fødselsdag, blev årets legatmodtagere, til arven efter H.C. Carstensen, annonceret til årets Top 12 i Bjerringbro.
På et møde mandag den 27. marts gennemgik udvalget de i alt 26 ansøgninger. De kom frem til at uddele i alt 71.000 kr. i årets legatdonation.
Carl Carstensen Køngerskov, William Beck, Peter Svenningsen, Laura Schyberg, Jocefina Haagensen, Mikkel Skovborg Andersen og Ann-Christine Rosager Christensen modtog hver 3.000,- kr., mens Simon og Matias Larsen modtog 3.000,- kr. til deling.
Victor Bachmann, Emmilie Grønvall Mogensen, Niels-Anton Tybirk le Marc, Cristian Hold, Xenia Rindom, Noah Hvid, Oscar Hovmøller, Louise Andersen modtog hver 4.000,- kr.
Daniel Simonsen modtog 15.000,- kr.
Alle midlerne er tildelt med det for øje, at det skal være tilskud til at kunne deltage i internationalt stævne/turnering.
Hans Christian Carstensen.
Formålet med legatet er at uddele støtte til unge aktive spillere inden for DBTU, der som følge af deres sport har store udgifter, eller gives til hjælp til dækning af deres deltagelse i aktiviteter.
Legatet kan søges af spillere, klubber, lokalunioner og DBTU. Ansøgningen skal indeholde en redegørelse for, hvilke aktiviteter legatet er tiltænkt at skulle anvendes til, samt et budget for aktiviteterne.
Hans Christian Carstensen var i Roskilde bedre kendt som Chris. Han dedikerede sit liv til idrætten og brugte det meste af sin fritid til glæde for sportsglade børn og unge. Både personligt og gennem utrættelige indsamlinger og opkrævninger til støtteforeninger og aktivitetsfonde har Chris bidraget økonomisk både til enkelte spillere, til Roskilde Bordtennis og til DBTU. Chris var medstifter af BTK 61 i Roskilde, og den nuværende formand Johanne Tschernja husker også Hans Chr. Carstensen for at have været en stor mental støtte for mange unge og deres familier, når der var udfordringer i livet.
Carstensens Legatudvalg klik her
Dansk BordTennis Union ønsker legatmodtagerne stort tillykke.