Update på Bordtennisportalens nye design

Det er nu knap tre uger siden, at Bordtennisportalen fik nyt design. Vi takker meget for jeres feedback i forbindelse med denne ændring, og vi vil her prøve at besvare de spørgsmål, I har stillet i forbindelse med det nye design. Generelt er det vigtigt at pointere, at vi løbende forsøger at tilrette indenfor de budgetter, vi har mulighed for at afsætte.

“Hvorfor udviklede I ikke en app i stedet for kun at ændre designet på portalen?”

Det var grundet et begrænset budget. En app er en yderligere udgift at udvikle og vedligeholde, idet vi samtidig skal have den traditionelle portal i drift. Dog er det noget, som vi vil forsøge at udvikle i nær fremtid.

“Hvorfor kan vi ikke få ændret layoutet, så vi bibeholder menuen til venstre på skærmen?”

Vi har købt et standarddesign, som andre sportsforbund også bruger. Vores budget kan desværre ikke imødekomme diverse individuelle ønsker.

Hvordan slipper jeg for bannerreklamerne?

Det er der som bruger mulighed for ved at betale for det. Nedenfor kan ses, hvordan det klares.

Klik på huset og vælg “Premium Bruger”.

 

Her kan brugeren opgradere sig til en “Premium user”.

“Hvorfor blev vi ikke adviseret om et nyt design, inden det gik live?”

Der skete en beklagelig kommunikationsfejl med vores leverandør. Det var naturligvis ikke hensigten, at systemet skulle gå i drift på en aften med mange holdkampe. Det er altid vores ambition at gøre opmærksom på, hvornår en eventuel ændring af portalen træder i kraft, i god tid inden det sker.

Yderligere kan oplyses, at vi snarest vil udarbejde en generel intro til portalen, som forklarer forskellen på hhv. en bruger- og en spillerprofil.

Kontaktperson: Ahn Lykke Pedersen
Kontaktperson tlf.: 23 74 81 04
Kontaktperson e-mail: alpedersen2001@gmail.com