USKB indledte med uafgjort

Mie Skov og US Kremlin-Bicêtre indledte det nye år i Pro A med en pointdeling, da de tirsdag aften spillede 3-3 mod Grand Quevilly, der ligesom USKB ligger placeret midt i den bedste franske række.

Skov noterede sig for en enkelt personlig sejr i opgøret, hvor hun og USKB-holdkammeraterne var foran med 2-0 og bagud med 2-3 inden kampen altså endte uafgjort – og satte følgende ord på:

“Vi lagde desværre ikke alt for godt ud, og kom dermed bagud 0-2.

Jeg tabte 1-3 til deres førstedame, Wen Jie, men efter pausen kom vi stærkt igen – her vandt jeg min anden kamp 3-1 over Su Yan, og det bragte os på 2-2.

De fleste klubber råder over mindst én kineser, og jeg fik altså lov til at møde to i aften!

MIE SKOV (Foto: uskb.fr)

Carole Grundisch bragte med en sikker sejr os på 3-2, og vi var sikret en uafgjort, hvilket vi er godt tilfredse med alle omstændighederne i klubben taget i betragtning”, sagde Mie Skov, der stadig er frustreret over situationen i klubben, der mistede både sin førstedame og sin træner op til sæsonen.

Skov var dog tilfreds efter det uafgjorte resultat: “Kampen endte 3-3 og dermed et godt resultat for os – det var dejligt at få en sejr med i bagagen til de kommende turneringer, der følger senere på måneden, og som jeg glæder mig meget til”, sluttede Mie Skov, just hjemkommet fra Frankrig.

På dbtu.dk kan man under Links se resultater, kampprogram og stilling, samt indviduel statistik – endvidere kan man besøge den p.t. eneste danskerklub i Frankrig, US Kremlin-Bicêtre…

US KREMLIN-BICETRE

Forfatter: Henrik Sørensen
Kontaktperson tlf.: 40 25 49 97
Kontaktperson e-mail: peter.sartz@dbtu.dk