Uventet CL-nederlag

Roskilde bordtennis tabte overraskende sin anden kamp i årets Champions Leagie. Trods storspil af europamester Michael Maze blev det til nederlag på 2-3 til spanske Cajasur Priego.

Efter en sejr på udebane i første runde over franske Potoise blev det til nederlag lørdag aften. Det skyldtez ikke mindst at nyerhvervelsen OH Sang Eun, Korea ikke leverede. Nr 11 på verdensranglisten virkede helt lammet af nerver og tabte begge sine kampe.

Michael Maze bragte Roskilde foran med 1-0, da han slog den eneste spanioler Carlos Machado, hvis far stiftede klubben og hvis bror nu er formand medens faderen tager sig af det spanske forbund som formand.

Maze slog Machado med 3-2 i EM-holdturneringen, men i dag var der ingen pardon med 3-0 til Maze over verdens nr 90, der ved EM leverede en af de store overraskelser, da han i første runde slog den 4-seedede Dimitrij Ovtcharov, Tyskland med 4-1.

Roskildes nyerhvervelse Oh Sang Eun fra Korea, der er nummer 11 i verden, overvandt ikke premierenervøsiteten og tabte 1-3 til den ikke uefne Constantin Cioti, Rumænien nr 89 i verden, som er blevet meget bedre det seneste år. Han slog Maze ved tyske åbne i første runde i starten af 2009.

Spanske Cajasur Priego kom foran 2-1 da nr. 122 i verden Wu Chih Chi slog Finn Tugwell 3-0.

Michael Maze udlignede til 2-2 , da han overbevisende slog Cioti med 3-0. Cioti er ellers ikke en ønskemodstander for Maze -i  dette års tyske mesterskaber vandt rumæneren med 4-1 i sæt. Men i Roskilde var der ingen tvivl, og Maze viste EM-takter, da han vandt suverænt 3-0.

I den afgørende kamp var Oh Sang Eun helt chanceløs – skuffende og tabte klart 3-0 til Carlos Machado.

Blandt de 8-900 tilskuere i Roskilde såes blandt andre Mikkel Kessler, Kenneth Carlsen, og Lars Christiansen.

Roskilde-Club Cajasur Priego fra Spanien 2-3
Michael Maze-Carlos Machado 11-5 11-6 14-12
Oh Sang Eun –Constantin Cioti 6-11 11-3 10-12 6-11
Finn Tugwell-Wu Chih-Chi 5-11 10-12 5-11
Michael Maze-Constantin Cioti 11-3 11-5 (efter 3-5) 11-8
Oh Sang Eun-Carlos Machado 7-11 7-11 4-11

Forfatter: Arne Madsen
Kontaktperson tlf.: 40 90 24 45
Kontaktperson e-mail: allan.bentsen@btk61.dk