Værd at notere sig

Mie Skov har været tvunget til at melde afbud til mesterskaberne, da hun døjer med en diskusprolaps, hvilket betyder, at sidste års mester Pernille Agerholm, Rønde nu er topseedet sammen med Mie Jakobsen, København.

Hos herrerne er de seneste tre års danske mester i herresingle Jonathan Groth, Roskilde topseedet sammen med Kasper Sternberg Sjelle, København.

Det kan i øvrigt bemærkes:

– at det er første gang i 30 år Allan Bentsen ikke er med ved DM. Bentsen er den mest vindende spiller med 50 danske mesterskaber og har desuden vundet fem kroatiske holdmesterskaber med Vecernji List, Zagreb og tre svenske mesterskaber med Malmø. Bentsen er desværre ude med en sprængt akillessene.
– at bordtennis er en livslang idræt. Deltagerne i de danske mesterskaber er mellem 12 og 56 år
– at 56-årige Jannik Larsen, Virum (har aldrig spillet i andre klubber) er den ældste deltager i herresingle. Han var nr. 10 på den danske seniorrangliste den 1/9-1979
– at 37-årige Trine Grauholm, OB, der har vundet det danske mesterskab i damesingle i 1998, 1999 og 2005, er ældst i damesingle
– at Charlotte Polk, OB denne gang kun med i dame double. Hun blev dansk mester i damesingle i 1981, 1987 og 1989
– at 14-årige Louise Andersen, Ribe er den yngste i damesingle-rækken
– at 12-årige Daniel Simonsen, Hillerød GI er DM’s yngste deltager
– at Finn Tugwell, Roskilde for første gang optrådte på den danske rangliste (over de 20 bedste spillere) den 1/9-1991. Han trådte direkte ind på som nr. 14.
– at Carsten Egeholt, Brønderslev i år deltager ved senior DM for 36. år i træk. I mixed double spiller han sammen med sin datter Sofie Egeholt Bang
– at Mogens Sonnichsen, Fjordager debuterede ved DM i 1984 og var mester i herredouble i 1987. Han vandt bronze ved VM for veteraner (40-49 år) i 2014 
– at 54-årige Lars Hauth, Virum stadig er i top 16. Han vandt herre single i 1986 og 1990
– at tre af ungdommens talenter er i top 12 i herre-rækken. De 18-årige Claus Schou Nielsen, Roskilde og Tobias Rasmussen, Amager samt 15-årige Andreas Dilling, Roskilde

Pernille Agerholm, Rønde BTK blev DM’s store profil i 2014 med tre titler. Foto: Rémy Gros.

Kontaktperson tlf.: 21 70 49 28
Kontaktperson e-mail: arne.madsen@dbtu.dk