Vedbæk vs. OB

Se STIGA Divisionen LIVE hver mandag kl. 19:00

I gårsdagens kamp så det længe ud til at OB ville køre Vedbæk fuldstændigt over. Inden pausen havde Christian Kongsgaard slået Morten Hyrup, men ellers var alle kampene faldet ud til OBernes fordel. Andy Pereira slog derefter Christian Kongsgaard, og da Morten bragte sig foran med 2-1 over Monrad i kampen efter, så lignede det an afgørelse på kampen. Men på trods af at være nede med matchbolde, så formåede Monrad at vende kampen. Det gav hjemmeholdet blod på tanden, og efterfølgende kunne Mie Skov besejre Anders Holm med 3-0 og Claus Rasmussen kunne lige så enkelt slå Rasmus Klein med samme cifre. I den afgørende double var Kongsgaard/Monrad de bedste, og de slog Holm/Andy med 3-0.

Stillingen er efter gårsdagens kamp fortsat uændret. Roskilde fører suverænt, og Vestegnen, Virum og Søhøjlandet ligger meget tæt i bunden af rækken. Se stillingen her.

Rød linje

I aften viser KanalSport igen bordtennis fra STIGA-divisionen. Denne gang er det Vedbæk (nr.5) som tager imod OB (nr.4). Selv om der på papiret ikke er meget der skiller de to klubber ad, så må OB siges at være ganske pæn favorit. Det omvendte opgør endte med en 5-1 sejr, og stillede OB til start med reserven Mazaheri. I aften må Vedbæk til og med undvære Morten Knudsen, så fynboerne må for alvor se muligheden for at rykke tættere på toppen efter dagens kamp. De to hold ser således ud:

Vedbæk: Christian Kongsgaard, Martin Monrad, Mie Skov og Claus Rasmussen.

OB: Andy Pereira, Morten Hyrup, Anders Holm og Rasmus Klein.

Under STIGA-divisionen kan man finde stilling, kampprogram og topliste.

DanskeSpil kommer som sædvanligt også med odds på kampen i løbet af eftermiddagen, og under kampen er det også muligt at live-bette.

Forfatter: Christoffer Petersen
Kontaktperson e-mail: gitte.hvid@dbtu.dk