Målsætningen er klar: Bordtennis Danmark går efter for blot anden gang nogensinde at få to danskere kvalificeret til singleturneringen ved OL i Paris. Der deltager cirka 70 spillere i hver singlerække. Det er to af disse 70 pladser, vi kæmper om.
Det er naturligvis Jonathan Groth og Anders Lind, vi taler om. Et land kan maksimalt deltage med to spillere i singleturneringen. Det betyder, at fx Kina, Japan og Korea og stærke europæiske nationer som Sverige, Tyskland og Frankrig, som alle har mange spillere i verdenseliten, må lade en række topspillere blive hjemme.
Hvordan ser de danske muligheder ud? Kvalifikationsreglerne er kringlede. Vi vil her prøve at guide dig gennem dem – set med danske briller.
Sådan kvalificerer vi os
De danske spillere har fire skud i bøssen. Det første er skudt af. Lad os se på dem et ad gangen.
Det første skud var EM for hold i Malmø tilbage i september måned. Vinderen af mesterskabet kvalificerede sig direkte til OL for hold. Det blev som bekendt Sverige, som løb med titlen og kvalifikationen. Som hold stiller man med tre mand til OL, og de to bedst rangerede på holdet er automatisk kvalificeret til OLs singleturnering. Det betyder, at Sverige allerede er sikret to pladser i singlerækken.
Det næste skud er VM for hold i Korea i februar 2024. De otte bedste hold ved VM kvalificerer sig direkte til OL for hold. Danmark deltager i Korea og skal opnå mindst en plads i kvartfinalen for at sikre en OL-billet, som giver adgang til både hold- og singleturnering. Det bliver selvsagt vanskeligt, men det er vores næste ”kollektive” mulighed.
Ved OL deltager i alt 16 hold. Dermed kvalificerer 32 spillere sig til singleturneringen direkte via deres hold. Nogle få af disse 16 holdpladser vil blive fordelt til de bedst placerede hold på verdensranglisten, som ikke opnår en kvartfinaleplads ved VM eller på anden måde har opnået kvalifikation. Men Danmark ligger ikke højt nok på verdensranglisten til at kunne komme i spil til de resterende pladser, som skal fordeles. Så i praksis skal der et rigtig godt dansk VM-resultat til.
Det tredje skud er de kontinentale kvalifikationsstævner. Der er ét sådant stævne i Europa – for europæiske spillere. Det foregår fra den 6. til den 12. maj. Her spilles der om seks europæiske OL-pladser i singleturneringen. En del af de stærkeste spillere er på dette tidspunkt allerede kvalificeret via VM for hold og EM for hold, så i praksis slipper vi for konkurrence fra svenske og formentlig også tyske og franske spillere til kvalifikationsstævnet. Dette stævne er absolut en mulighed for direkte kvalifikation for både Groth og Lind.
Det fjerde og sidste skud i bøssen er verdensranglisteplaceringer, som opgøres den 18. juni. Cirke 10 spillere forventes at få en OL-plads på grundlag af deres WR-placering der. Når vi skriver cirka 10, så skyldes det, at der potentielt er 15 pladser, men at nogle af pladserne ”forsvinder” til herrespillere, som kvalificerer sig til mixdoublerækken ved OL.
På dette sene tidspunkt er rigtig mange pladser imidlertid allerede fordelt: 32 spillere fra de 16 kvalificerede VM hold. 22 spillere fra de kontinentale kvalifikationsstævner. Og nogle få fra de kvalificerede mixdoubler. Læg dertil, at rigtig mange spillere fra særligt Kina, Japan, Korea og de bedste europæiske nationer er udelukket fra OL-deltagelse på grund af reglen om højst to spillere per nation. Samlet set betyder det, at grænsen for at kvalificere sig som en af de 10 sidste formentlig skal findes et sted omkring nummer 45-60 på verdensranglisten.
Den danske landstræner, Linus Mernsten, skønner, at det vil kræve cirka 400 verdensranglistepoint at få en af de sidste pladser. Det er et kvalificeret gæt. Men der er rigtig mange ubekendte. Måske er 350 point nok. Måske er 450 point for lidt. Vi ved det ikke med sikkerhed. Der er kun ét at gøre: Spillerne bør samle alle de point, de kan, i WTT-turneringerne de næste 7-8 måneder.
De danske WR-muligheder
Med Groths seneste turneringssejr i Doha ligger han lunt i svinget til en af disse pladser. Anders Lind, derimod, har brug for at samle flere point, da hans point fra VM-kvartfinalen i maj 2023 udløber og dermed ikke tæller med i opgørelsen den 18. juni. Dette skyldes en – set med danske øjne – ærgerlig regelændring: VM-point har tidligere talt med på verdensranglisten i to år. Nu er det skåret ned til blot ét år, selv om VM kun spilles hvert andet år. Med de nye regler udløber alle optjente point efter 12 måneder. Det lægger et stort pres på spillerne, som har brug for at deltage i mange WTT-turneringer for at samle nye point – særligt i et OL-år.
De danske spillere har dog stadig tre gode skud i bøssen. Og som Linus siger: ”Vi fokuserer kun på det, som vi selv kan påvirke. Og det er at blive bedre. Bliver vi bedre, vinder vi flere kampe og får flere point. Så må vi tælle sammen senere og se, om det rækker.”
/KRJ