Vellykket trænerkursus

13 kursister brugte hele weekenden på at få viden og inspiration til træningen i klubben. Stedet var de helt udmærkede lokaler hos Randers Freja.

Vi var fire deltagere fra Skagen, tre fra Fredericia, to fra Odense, to fra Team Nørreå, en fra Herning – og endelig en deltager helt fra Grønland.

Bordtennis er en meget sammensat sport, så vi kom rundt om mange ting:

# Batfatning – Rigtigt/forkert – fordele og ulemper mv. ca. 1½ time inkl. praktik.
# Forhåndsteknik – Teori og Praktik. Ben, krop arm, underarm, træfpunkt, batvinkel.
# Kontra, flip, loop på underskru og loop på overskru.
# Baghåndsteknik – Bh-contra, Bh-rul, Bh-loop.
# Serv-retur – Regler – Korte server – Hurtige server.
# Server under-, over- side- og fejlskru.
# Kort retur, stik og flip.
# Fordele og ulemper ved at tage bolden tidligt/på højeste punkt.
# Kinatræning – mest praksis – den mest effektive træningsmetode.
# Benarbejde – hvordan flytter vi os bedst og hurtigst – balance og tyngdepunkt.
# Min klub – Vores tilbud – Hvilke tilbud har vi til vores spillere?
# Hvad kan vi gøre for at fastholde deres interesse?
# Overblik over sæsonen – ideudveksling.
# Bat til begyndere: Lige greb – god kontrol og vigtigt med skru.
# Internationalt spil – Video med Wang Liqin, Werner Schlager, Michael Maze, m.fl.

Undervejs fik vi også tid til at kikke lidt på en dyst i 2. division, hvor den lokale klub; Randers Freja havde besøg af BTK Viby. Her var Randers bedst, men Viby anført af Henning Jacobsen kæmpede flot og indædt hele kampen.

Det var meget oplivende at opleve deltagernes engagement og læringsiver. Jeg oplevede nogle trænere, der brænder for spillet og for deres spillere. Så bare klø på, der er maser af ting, der kan arbejdes med. Bordtennis er sjovt, udviklende og inspirerende. Held og lykke og på gensyn en anden gang.

FOTO: KINATRÆNING MED LARS-HENRIK SLOTH

Forfatter: Lars-Henrik Sloth
Kontaktperson tlf.: 43 26 21 12
Kontaktperson e-mail: allan.bentsen@dbtu.dk