Vestegnen (Brøndby BC og Greve BTK) deltog i Påsken i et stort internationalt stævne i østrigske Linz; Linde Austrian Youth Championships.
Herunder kan læses en udførlig beretning fra stævnet, der er indsendt af Greves Magnus Wibrand…
—
I Påsken tilbragte jeg mine dage i Østrig sammen med spillerne Bjørn Larsen, Nicky Marx, Nicole Vinther-Jensen, Simone Dueholm og Sebastian Haack. Ligeledes var Carsten, Simones far med på turen, sammen med Sebastians forældre og Nicoles mor. Som coach og holdleder havde vi Preben Larsen, der også fungerede som vejviser.
Torsdag
Turen begyndte allerede tidligt om morgenen, da jeg blev hentet af Preben. Senere kørte vi videre til Nicky og Bjørn, hvor vi så alle sammen mødtes ved en nærliggende tank, hvor vi mødtes med familien Haack, Nicole, Ingela samt Carsten og Simone Dueholm.
Så satte vi kursen mod Østrig, som vi forhåbentlig alle så frem til at tilbringe vores næste 6 dage.
Vores første stop var da vi gik ombord på færgen, hvor de fleste af os fik lidt af spise. Vi var i Tyskland ved 8-tiden, og kørte et godt stykke, hvor vi så pludselig ikke længere kunne se den ene af bilerne. Preben prøvede at kontakte Ingela, og vi fandt så derefter frem til, at de var omkring 100 km væk!
Vi fik tiden til at gå med lige at strække benene og få noget af spise. Nickys mor havde lavet nogle pandekager, som vi spiste. Da de endelig kom frem til den samme resteplads, besluttede vi at holde os til Prebens GPS, så vi evt. ikke skulle havne ovre i modsatte vejbane igen.
Heldigvis havde Nicole taget 2 walkie-talkier med, så vi kunne kontakte hinanden, hvis vi skulle tanke eller lign. Samtidig brugte vi dem også til at fortælle vittigheder, når det var for kedeligt at vente.
Vi var fremme ved Østrigs grænser klokken ca. 22, hvor vi skulle ind og købe et klistermærke, så vi på kunne køre på de østrigske motorveje. Vi mødte et vildt kaos, og det var nærmest umuligt at orientere sig, da der var sort af mennesker og Ingela blev så frustreret, at hun formåede næsten at komme i karambolage med en udlænding, der mente, at hun parkerede mindre godt.
Da vi endelig var kommet af sted på motorvejen igen, stoppede vi først i Linz uden for det hotel, vi regnede med at overnatte på. Men det viste sig så senere, at det var lukket, og Preben fik fat på stævnearrangørerne, det viste og hen på et nyt hotel et par kilometer væk.
Da vi havde pakket ud satte Ingela, Bjørn, Nicole, Preben og jeg os i opholdsstuen og spillede Trivial Pursuit, mens vi kiggede på de mange asylansøgere, der slæbte sig forbi os, mens de hørte favoritsangeren ”Akon” på mobiltelefonen. Vi lagde os alle til at sove, da klokken nærmede sig 24.00.
Fredag
Dagen startede kl. 9.30, da vi gik ned for at spise morgenmad, hvor vi så småt aftalt, hvad vi skulle få dagen til at gå med.
Vi besluttede at gå en tur ind til byen. Inden vi rykkede tilbage på det hotel, vi rigtigt skulle være på. Da klokken nærmede sig 12, bevægede vi os ind mod Linz centrum og gik rundt og kiggede på forskellige forretninger.
Da vi alle var gået hen og blevet sultne, besluttede vi os for at mødes efter 3 kvarters tid, da det var forskelligt om, man ville på McDonald’s eller salatbar. Nogen tid senere var der stadig nogle, som ville kigge på forretninger så Preben, Bjørn, Nicky, Sebastian og jeg gik ned i hallen for at kigge på faciliteterne.
Hallen vi spillede i var enormt stor og rummede omkring 60 borde. Nede i hallen mødte vi David Arvidsson, der til daglig bor i Østrig, som tog pænt imod os og forklarede lidt om, hvordan stævnet skulle forløbe.
Da vi havde set lodtrækningen aftalte vi med Elisabeth Ildal at træne ved 5-tiden. Efter et par times træning gik vi ned i byen og fik lidt aftensmad. Lyset blev slukket kl. 22.15, så vi alle kunne være friske til morgendagens kampe.
Lørdag
Dagen startede, for mit vedkommende, med Prebens vækkeur, der larmede, og gik så derefter i bad og fik lidt hurtigt morgenmad.
Vi skulle alle sammen spille kl. 8.30, så det gjaldt om at være så hurtig færdig så muligt, eftersom der var ca. 600 deltagere ved stævnet. Juniorholdet, som bestod at Bjørn, Sebastian og jeg, startede med en rimelig nem modstander, sammenlignet med de mange andre hold.
Vi mødte et lokalt hold fra Østrig, der kun stillede med to mand, da deres tredjemand ikke var til stede.
Bjørn skulle spille første kamp med deres første mand og tabte desværre i 5. afgørende sæt på trods af en enkelt matchbold. Jeg mødte en utrolig dårlig andenmand og vandt stort 3-0. Sebastian skulle desværre ikke spille første kamp, da holdet vi mødte som tidligere nævnt ikke havde nogen tredjemand. Bjørn mødte så derefter deres anden mand og vandt ligeså 3-0 og uddelte oven i købet et æg.
Anden kamp skulle vi møde et meget godt hold Sverige 1. Jeg ønsker ikke og kommentere kampen yderligere, da jeg har valgt at fokusere på det positive. Efter et par timer skulle vi i vinderrækken, eller som det hed dernede; Championship Tournament, møde det rumænske landshold, hvor alle kampe blev tabt med cifrene 3-1.
Da alle var færdige med at spille, gik vi ned til en form for selskabslokale og spiste en udmærket aftensmad. Vi var igen tilbage på hotellet kl. 21 og brugte resten af aftenen på at spille lidt poker.
Søndag
Søndag startede singleturneringen samt doublerækken. Vi var alle kommet i svære puljer og for mit eget vedkommende, var jeg kommet i pulje med en svenske og serbisk landsholdsspiller og ligeledes en ganske god spiller fra Niedersachsen.
Jeg lagde ud mod gruppens bedste spiller og tabte klart 3-0. Næste kamp mødte jeg den serbiske spiller og tabte 11-8 i 5. sæt. Sidste kamp var kampen om 3.-4. pladsen i puljen, som jeg vandt 3-1 i sæt og uddelte et æg i sidste sæt.
Næste kamp var en doublekamp, jeg havde ingen fra Danmark og spille med, men David havde skaffet en venstrehåndet doublemakker fra Tyskland, som senere skulle vise sig at komme i semifinalen i vinderrækken i drengeturneringen. Vi røg ud i 3. runde, da det fra start var knald eller fald kampe, til et rigtig godt par 3-1.
Da vi var færdige, og efterhånden godt brugte, spiste vi aftensmad i hallen. Trods de mindre gode resultater mødte Nicole dog kærligheden i en smuk ung mand (synes han i hvert fald selv) som var godt i gang med at score hende mere eller mindre mod sin egen vilje. Nede fra banen signalerede han, at han var på vej op til hende.
Nicole blev så bange, at hun fik Bjørn til at holde sig i hånden, så han ville holde sig fra hende. Men det så ikke ud til at skræmme ham, og Nicole, Bjørn og jeg gik tilbage på hotellet og Ingela fortalte senere, at det ikke blot var noget han truede med, men han kom rent faktisk op og satte sig, hvor vi sad.
Selvom Elisabeth mere eller mindre hæmningsløst grinede af hans mange scoretricks, lod det heller ikke til at skræmme ham. Vi gik igen i nogenlunde anstændig tid i seng, så vi kunne spille ordentligt næste dag. Dog gik vi ikke i seng inden jeg havde slået Nicole og Bjørn i Trivial Pursuit.
Mandag
Mandag havde jeg fået æren af at sove længe, da jeg sad over i 1. runde og skulle først spille klokken 12.30 og udnyttede derfor situationen af at sove til klokken 9, spiste morgenmad og sove igen til klokken 11.
Da jeg kom over i hallen, brugte jeg lidt af tiden på at se mine andre holdkammerater spille, da der ikke havde været så meget tid til det de forgangne dage.
Da klokken var 12.30 stod jeg klar ved bord 48 til at spille min første kamp i taberrækken. Jeg mødte en rigtig god spiller og på trods af god opbakning fra Nicole og Simone, tabte jeg 3-1 til den senere vinder af rækken.
Resten af dagen brugte vi alle på at bakke Nicky op, der kom hele vejen til finalen, men desværre måtte se sig slået af en tjekke 11-8 i 5. Nicky var også den af os, som klarede sig bedst resultatmæssigt, da han blev henholdsvis 2 og 3 i single og hold.
Senere på dagen gik vi ned til byen for at spise aftensmad, og igen blev vi ikke enige, så nogle gik igen på McDonald’s og andre på sushibar. Efter aftensmaden brugte vi nogle meget underholdende minutter på at kigge på den ene mere socialt udsatte efter den anden, som boede i parken tæt på, hvor vi spiste. Efter nogen tid var vi tilbage på hotellet kl. 22 og gik i seng kort tid derefter.
Tirsdag
Vi stod ikke så tidligt op igen, da vi havde aftalt at spise morgenmad på hotellet, da vi ligeså godt kunne spare de penge.
Klokken 7.15 var vi af sted på de østrigske motorveje og alt gik nærmest fejlfrit, men efter nogle hundrede kilometer tog vi et sats, der resulterede i ca. 5 timers længere kørsel. Da vi evt. kunne spare halvanden times kørsel ved at tage Gedser-Rostock færgen frem for Rødby-Puttgarden.
Det viste sig så, at færgen klokken 17, der ellers nærmest holdt og ventede på os, var fyldt op, og vi besluttede os så for at tage færgen klokken 19. Da vi havde ventet i en times tid, fik vi så oplyst, at færgen var i stykker og måtte derfor køre hele vejen til Puttgarden og tage færgen klokken 22.
Da vi var fremme ved færgen, gik det trods alt fint resten af vejen, og vi var på Sjælland klokken 22.30 og alle hjemme i god behold klokken 24 på trods af at Nicky, Bjørn og jeg ellers havde fået Preben til at køre, hvad man måtte, frem for 145 på motorvejen, så vi evt. kunne få en gratis fridag.
Opsummering
Jeg synes personligt, det var en rigtig god tur med en masse socialt samvær samt en masse underholdende timer i hallen.
Stævnet var afviklet fuldstændig fejlfrit, og niveauet var utrolig højt sammenlignet med et dansk topstævne. Alt i alt synes jeg, det var rigtig hyggeligt og tak til Preben for et godt initiativ og som samtidig lagde en masse tid og kræfter i, at turen skulle blive så vellykket så muligt, hvilket også var tilfældet.
Ligeledes tak til David, der tog rigtig pænt imod os og ligeledes fungerede som coach for de enkelte hold og spillere. For mit vedkommende håber jeg bestemt heller ikke, dette var sidste gang, vi besøgte Linz.