Veteran DT 2017/2018

På billedet er det Else Rønnow ved veteran VM i Alicante i 2016.

DT-afslutningen på Amager markerede afslutningen på sæsonen 2016/2017’s ordinære kampe, og lørdag den 15. april var sidste frist for tilmelding til sæson 2017/2018.

Ved at ændre ganske lidt i proprotionerne – bevare sidste sæsons TU-form for 1. division i hhv. 40 og 50 års rækkerne, behøves der ingen kval.kampe til næste sæson, og vi kan hermed byde alle tilmeldte velkommen til Danmarksturneringen for veteraner.

I herrerækkerne over 60 år samt i damerækkerne er der stadig plads til ekstra hold, så har I lyst til at deltage, så skriv til linde@sport.dk inden fredag den 9. juni 2017, og VU vil sørge for at jeres hold kommer med.

Veteran 40: Et hold har trukket deres deltagelse fra DT og to hold ønskede ikke kval.spil om pladserne til DM-rækken, så DM-rækken forbliver med 12 hold. Til 1. division kval.spillet var der seks anmeldte, og da et DM-hold er trukket og vi fortsætter med to puljer á syv hold, blev der plads til alle.

Reglementet tilpasses VU’s ønske om at reducere rækken til 12 hold (som DM-rækken) til næste sæson.

Veteran 50: 50 års DM-rækken forbliver på 12 hold uden kval.spil, da to hold hertil meldte fra og rykker i 1. division, som består af 10 hold (VU’s ønske var 12 hold), som igen fordeles med to puljer á fem hold og slutspil, som i sidste sæson.

Veteran 60: DM-rækken har seks anmeldte hold. VU ville gerne mindst have otte hold med, men sådan blev det ikke. Den nyoprettede 1. division fik kun en tilmelding, og det er for lidt. VU forhører sig om det ene hold vil med i DM-rækken, eller vi skal forsøge med en 1. division med to mands hold og afvente reaktioner.

Veteran 70: Består i skrivende stund af ni hold. Her er plads til 10 eller måske 12 hold. Her er der flere spillere, som ikke kan finde sammen, så lad VU hjælpe med at sammensætte hold.

Veteran 75: Har pt. fire anmeldte hold. Her er der 3-5 spillere, som gerne vil være med, men ikke kan finde sammen. Lad VU hjælpe, med at sammensætte hold.


Michael Kofod finder en grimasse, der kan passe ved veteran VM i Alicante i 2016.

Old Girls: Såvel DM-rækken som 1. division består pt. af ni hold, da en oprykker ikke ønskede at rykke op. Er der et 1. divisionshold, som gerne vil spille DM-rækken er pladsen deres (efter først til mølle princippet). – 1. division kan også udviddes til 10 eller måske 12 hold.

Veteran Girls 50: Har pt. fire hold, men VU ville gerne op på 6-7 hold. VU har kendskab til en spiller som gerne vil med på et hold. Kontakt VU.

Veteran Girls 60: Har pt. fire hold, men VU ville gerne op på 6-7 hold. VU har kendskab til en spiller som gerne vil med på et hold. Kontakt VU.

Ekstra tilmeldinger
Da der ikke længere er kval.spil at spekulere på, udvidder vi tilmeldingsfristen til Veteran 60 år 1. division (evt. 2 mands hold), 70 år og 75 år herrer samt Old Girls og Veteran Girls 50 år og 60 år indtil fredag den 9. juni 2017.

Forfatter: Carsten Egeholt
Kontaktperson tlf.: 28 70 57 31
Kontaktperson e-mail: linde@sport.dk