Vi er jo med endnu!

Onsdag middag spiller den danske herredouble; Michael Maze/Finn Tugwell deres 2. kamp ved OL i Athen – modstanderne er det 6. seedede østrigske par; Werner Schlager/Karl Jindrak, som tidligere bl.a. har taget bronze ved VM…
 
Stemningen i den danske lejr er trods gårsdagens nederlag til Maze i singleturneringen god – Maze er ved godt mod, trods den tidlige exit: “Det er en helt ny turnering – og vi har alt at vinde i dag” udtaler Sportschef Peter Sartz fra Athen.
 
Sportschefen mener det kan være en stor fordel, at danskerne allerede har spillet i turneringen: “Vi kender hallen og forholdene i det hele taget – det er altid en fordel ved de store mesterskaber. Foruden kampen i double har Maze også spillet i Single – Jindrak har endnu ikke spillet en eneste kamp ved OL”.
 
Om Maze’ nederlag i går udtaler Sartz: “Michael starter godt, men efter at han (Leung) skifter taktik til 2. sæt, er han klart bedst. Michael fik altid pres på sig – og i f.eks. det korte spil, hvor Michael plejer at være bedst, var han pludselig lidt bagefter”.

Vi håber at kunne bringe LIVE-updates fra herredoublen fra ca. kl. 12.00…

På vores OL-site er der links til OL-lodtrækningen, samt bl.a. et fuldstændigt TV-program…

Forfatter: Henrik Sørensen
Kontaktperson tlf.: 00 30 69 79 68 10 74
Kontaktperson e-mail: dbtu@dbtu.dk