Vinderen af ”Nytårsquiz 2016”

John Sabalic (dansk mester i herresingle 50+ i 2016) kan nu også kalde sig vinder af “Nytårsquiz 2016” – sikke et år! Her lægger Sabalic med de kroatiske rødder an til et af sine store baghåndssving ved veteran-VM i Alicante i Spanien i 2016 – tænk hvis han rammer…

Hvad skete der i 2016? Det er blevet tid til at kåre vinderen af ”Nytårsquiz 2016”.

John Sabalic, Rønde vinder ”Nytårsquiz 2016”. Han var med otte rigtige svar på de 13 spørgsmål bedst til at se ind i fremtiden og henviste dermed de seneste to års nytårsquizmester Thomas Jensen fra Brønshøj til andenpladsen, som han deler med Christian Rindom og Daniel Christensen, B 75, der alle havde syv rigtige svar.

Johns fem kiksere var, at han havde Kasper Sternberg/Mikkel Hindersson som danske mestre i herredouble, OB som danske holdmestre hos kvinderne, Jonathan Groth mellem nr. 51-75 på verdensranglisten, Jesper Ratzer placeret mellem 2001-2050 ratingpoint, og så havde han både OB og Amager med i Stiga-divisionen.

John var den eneste, der tippede Pernille R. Agerholm og Pernille P. Søndergaard som danske mestre i damedouble.

Christian Rindom havde kun seks hold med i Stiga-divisionen, men skal ikke ærgre sig, da han blandt de seks havde Amager.

Simon Rokkjær (med 6 rigtige) skal have ros for, at han som eneste havde Brønderslev med i Stiga-divisionen. Han havde dog også fundet plads til både OB og Amager.

Ingen havde hverken de otte rigtige hold i Stiga-divisionen eller Morten Hyrup Rasmussen og Christian K. Kongsgaard som danske mestre i herredouble.

Ud over John Sabalic var det kun Thomas Jensen og Brian Kjærgaard, der havde Køge Bugt som dansk holdmester hos kvinderne.

Stort tillykke til vinderen, der kan se frem til hver at modtage en winter jacket fra Stiga, en sweater fra Stiga samt en landsholds t-shirt og en kasket fra Stiga.

De tre der deler andenpladsen modtager alle en landsholds t-shirt fra Stiga og en rød ”OL i Rio 2016” polo shirt fra Jack & Jones.

Tak til alle der legede med i Nytårsquiz 2016.

Hold øje med ”Nytårsquiz 2017” her på hjemmesiden.

De 13 spørgsmål med de 13 rigtige svar:

1. Hvem vinder DM i damesingle i 2016?
Svar: Pernille Agerholm

2. Hvem vinder DM i herresingle i 2016?
Svar: Jonathan Groth

3. Hvem vinder DM i damedouble i 2016?
Svar: Pernille R. Agerholm/Pernille P. Søndergaard

4. Hvem vinder DM i herredouble i 2016?
Svar: Morten Hyrup Rasmussen/Christian T. Kongsgaard

5. Hvem vinder U21/damejuniorrækken ved ungdoms Top 12, der afvikles den 2.- 3. april 2016 i Virum?
Svar: Valeria Petrova

6. Hvem vinder herrejuniorrækken ved ungdoms Top 12, der afvikles den 2.- 3. april 2016 i Virum?
Svar: Rasmus K. Mikkelsen

7. Hvilket hold bliver danske mestre for kvinder i 2016?
Svar: Køge Bugt

8. Hvilket hold bliver danske mestre for mænd i 2016?
Svar: Roskilde

9. Hvilken klub vinder flest medaljer ved ungdoms-DM i Roskilde 29/4-1/5-2016?
Svar: Hillerød

10. Får Danmark mindst én verdensmester ved veteran-VM i Alicante, Elche i Spanien i 2016?
Svar: Ja

11. Hvilket nummer er Jonathan Groth på verdensranglisten den 1. december 2016?
Svarmuligheder: Blandt de 25 første, nr. 26-50, nr. 51-75, nr. 76-100, ikke blandt de 100 første.
Svar: nr. 26-50 (nr. 36)

12. Jesper Ratzer, Racketlon Danmark har netop nu 2041 point på ratinglisten (31/12-2015). Hvor mange point har han ved opdateringen torsdag den 8. december 2016?
Svarmuligheder: Under 1950, mellem 1951-2000, mellem 2001-2050, mellem 2051-2100, over 2100.
Svar: Mellem 2051-2100 (2058)

13. Hvilke 8 hold er at finde i Stiga-divisionen (herrer), når der tages hul på sæson 2016/17?
Svar: Roskilde, Virum, Penthouse CPH, B 75, Næstved, Viby, Silkeborg og Brønderslev


Hattricket udeblev for Thomas Jensen, der måtte se sig henvist til en delt andenplads efter at have vundet nytårsquiz’en i 2015 (delt med Yael Schade) og i 2014.

Forfatter: Carsten Egeholt
Kontaktperson tlf.: 27 26 06 09
Kontaktperson e-mail: carsten.egeholt@dbtu.dk