Virum-Sorgenfri v Køge Bugt

Virum-Sorgenfri – Køge Bugt: 1-5
Klart nederlag i første semifinale: Der var ikke meget at komme efter i den første semifinale mod Køge Bugt.

Kineserne Li Moding og Huang mødtes i første kamp. På forhånd en meget afgørende kamp og en kamp VSBTK normalt skal vinde for at kunne besejre Køge.

Moding kom bagud 0-2 i sæt før han kom i gang. Det blev til nogle fremragende dueller og Moding kom på 2-2. I femte sæt var der stadig topbordtennis, men denne gang med Køges Huang en anelse foran. Et tæt 2-3 nederlag til Virums absolut bedste spiller var en hård start.

Martin Bremer kunne samtidig konstatere, at han ikke udnyttede sine chancer mod svenske Frederik Lundquist, der vandt de to første sæt med mindst mulige margin. I 3. sæt lukkede Lundquist med klare cifre og Køge foran 2-0.

Henrik Vendelbo og Magnus Wahlgren fulgtes herefter ad i første sæt indtil 6-5, hvor Henrik i en lang duel falder uheldigt og må have 10 minutters skadesbehandling.

En tydeligt skadet Henrik kæmpede dog med alt der var og sikrede sig 1. sæt. Det blev dog klart som kampen skred frem, at Henrik ikke var klar.

Wahlgren vandt 3-1 – dog efter sætbold til Henrik i 4. sæt. Efterfølgende har Henrik på Gentofte skadestue fået konstateret trykket ribben og muskelsprængninger mellem ribbenene, så den står på smertestillende medicin og ro de kommende dage.

Daniel Engblom tabte forholdsvis klart 1-3 til Jonathan Groth og dermed var det værst tænkelige en realitet inden pausen. 0-4…

Moding sikerede herefter Virum en sejr ved at vinde klart over Wahlgren. Men lige lidt betød det, da Henrik i sin kamp måtte trække sig uden at stille op.

Køge vandt hermed 5-1 og er stadig klare favoritter til en plads i finalen mod Roskilde.

Der er returkamp fredag den 10. på Hastrupskolen i Køge kl. 15.

Under Danmarksturneringen -> Elitedivisionerne kan man læse mere om de 16 ED-hold – ligeledes kan man læse nyheder fra både denne og de seneste sæsoner…

Forfatter: Virum-Sorgenfri
Kontaktperson tlf.: 50 88 50 22
Kontaktperson e-mail: henrik@dbtu.dk