Vitved til VM for Juniorer
ITTF har udtaget Flemming Vitved til at fungere som dommer ved VM for Juniorer i den amerikanske vestkystby Palo Alto, der er beliggende ca. 30 km. udenfor millionbyen San Francisco.
Flemming er naturligvis glad for udtagelsen til sit andet Junior-VM i træk (i 2006 var det i den ægyptiske hovedstad, Cairo), og er endvidere stolt på hele den danske dommerstands vegne:
“Det er imponerende, at lille Danmark fortsat kan få udtaget dommere til begivenheder som et VM”, udtaler Flemming Vitved inden afrejsen til USA.
VM afholdes i perioden 8.-16. december, men allerede i dag går turen til Californien – vi imødeser en interessant beretning derfra, når Flemming Vitved er tilbage.
Fra DBTU ønskes god tur, samt held og lykke over there – forhåbentlig venter der en finale forude…
|
|
|
Forfatter: Henrik Sørensen
Kontaktperson tlf.: 86 23 02 84
Kontaktperson e-mail: vitved@image.dk