VM-blog fra Moskva

Det næste blogindlæg fra VM 2010 er nu tikket ind, og kan ses herunder:

Onsdag var kongres dag i ITTF .Aksel og jeg var delegerede , mens Arne og Dorte deltager som henholdsvis formand for media udvalget og Board of Directors.

Dagen startede grå og meget vådt , ja faktisk stod det ned i stænger . Inden kongressen mødte vi herre spillerne på vej til hallen og de virkede ved godt mod alle sammen.

Selve kongressen tager en hel dag. Først med de officielle taler fra formanden Adam Sharara som i øvrigt styrer hele slagets gang med hård hånd.

Han taler , engelsk, fransk , italiensk,tysk og arabisk flydende – imponerende. Derefter den russiske transport minister som også har sport på programmet.

Herefter præsentation af VM i rotterdam 2011 , det ser ud til at være godt forberedt og klart til det individuelle VM næste år .

Herefter så vi lidt om VM i Dortmund i 2012 og tilsidst en ganske lang præsentation fra Frankrig , Paris der var ansøgere til VM i 2013. Som sædvanlig blev det franske indlæg holdt på fransk , så ikke helt internationalt. Deres modkandidat Quatar trak sig så ingen modkandidater.

Imens indløb en sms fra sportchefen af Maze fortsat var skadet og ikke skulle spille mod Spanien og ikke mere i resten af turneringen . den grå start på dagen fortsatte.

Finn , Allan og Christian skulle løfte arven.Desværre løb resultaterne ind og vi tabte til på papiret , et svagere hold fra Spanien , med 3-0. En noget kedelig start på morgenen idet det betød at vi ikke kunne spille om pladserne 1-12, men kun 13 -24. ØV.

Vi måtte i stedet glæde os til damers kamp mod Malaysia kl 16.30 om at blive 2 er i puljen.

Kongressen forløb resten af dagen med en del afstemninger om nye forslag , som dog alle var detaljer og sluttede kl 15.30. En meget udramatisk kongres uden nogen på valg så en stille lang dag på kontoret .

Vi tog direkte i hallen for at se pigerne mod malaysia om 2 pladsen i puljen. Mie var tæt på i den første kamp men tabte desværre til sidst . Så var det svært og Sabine tabte mens Pernille spille fint og vandt . desværre tabte sabine den sidste kamp, så 1-3.

Men alt i alt flot af pigerne der spiller om oprykning , meget bedre en vi håbede . Første kamp er mod Lithuaen og hvis vi vinder venter Brasilien.

Herrerne skal møde grækenland – dog uden kreanga men med gionis som er nr 45 i verden.

Alt i alt en lidt grå dag på både den ene og anden måde – vores drømme om kvartfinale var regnet væk.

Hilsen fra Moskva
Steen, næstformand

25/5 | Aksel Beckmann
Vel ankommet til Moskva blev der den første dag tid til at kigge en lille smule på Moskva. Vi så Lenin i Mausoleet på den Røde plads. Han lignede i mine øjne fint nogle af de voksdukker man ser på Madame Tussauds vokskabinet, men nu kan jeg da sige jeg har set ham. 🙂

En del af arbejdet ved VM er bl.a. at forsøge at lobbye for, at få så mange Europæiske forbund til at bakke op om Dorte Kronsell, når vi til EM i Ostrava har hende som kandidat til en post som Vice-præsident i det Europæiske forbund i ETTU.

Efter besøget på den røde plads nåede jeg, på hotellet, at få talt med den Hollandske formand og fik her sikret opbakning til at Holland støtter Dorte ved kongressen i Ostrava. Vi nåede også at se det meste af herrernes kamp mod Tyskland.

Hallen er gigantisk – vurderingen er, at der kan ligge en full-size fodboldbane derinde. Der er 52 borde i hallen. Den kan tage 35.000 tilskuere – det kommer der dog helt sikkert ikke.

De gange jeg har været der har der vel været maksimalt et par hundrede betalende. Heldigvis har de opdelt hallen ved hjælp af store tæpper i 3 områder.

Bord 1-6 er show-courts primært til A-gruppe kampe.
Bord 7 – 40 spilles øvrige kampe fra de andre kategorier – kategori 2,
3 og 4) og de sidste borde er – så vidt jeg er orienteret – træningsborde.

Senere mødtes Steen Hummeluhr og jeg med Stiga for at evaluere det første år af kontrakten omkring vort materiel. Mødet varede cirka 2 timer og der blev både givet og taget imod fra begge sider på, hvad der var godt og hvad der kunne forbedres.

På årsmødet efterlyste nogle klubber / lokalunioner om der var noget godt i Stiga samarbejdet for dem.

Stiga kom med en god ide, som bestyrelsen vil præsentere for vore lokalunioner, som måske give dem nogle muligheder for at udvikle nogle af deres spillere som ligger lige under talentcenterniveauet yderligere med støtte fra Stiga.

Det indkalder vi lokalunionerne til møde om i løbet af sommeren.

I går nåede jeg at se damernes kamp mod Tyrkiet (2 x Kina + en tyrk), desværre tabte pigerne 3-0, men Mie havde en god chance mod nummer 43 i verden.

Efter denne kamp holdt jeg møde med den russiske generalsekretær og den russiske næstformand samt Walter Rønmark fra Sverige for at sikre, at Rusland (og de tidligere sovjet-republikker) sammen med de nordiske lande, Tyskland samt flere vesteuropæiske lande står sammen om den
russiske kandidat og Dorte, når der forhåbentlig skal vælges 2 vice-præsidenter til ETTU’s Executive Committee på kongressen i Ostrava.

Vi var enige om på mødet, at vi kunne have stor fordel af at arbejde sammen om at få vore 2 kandidater valgt. Så jeg gik fra mødet med en god fornemmelse af at have indgået en aftale, der holder når vi når frem til Ostrava.

Mødet med russerne var programsat til kl. 15.00, men blev en time forsinket, da den russiske næstformand arbejder som departementschef i administrationen i det russiske transportministerium.

Han kunne ikke komme ud af Kreml til tiden, da Præsident Medvedev skulle køre fra Kreml, når det sker er der ingen andre der får lov at køre samtidig, så det forsinkede ham ca. en time.

Resultatet var, at jeg først nåede i hallen til sidste sæt i 2. kamp af herrernes kamp mod Ungarn. Men det gik jo som bekendt godt, også uden mine tilråb. 🙂

Aftenen gik med middag sammen med Team Danmarks direktør, vores Team Danmark konsulent samt Jakob fra vores sponsor Elverdam advokaterne og hans kone.

Det er vigtigt at bevare de gode relationer både vores største bidragsyder til elitearbejdet, men så sandelig også til de få sponsorer vi har i DBTU.

I dag har Steen, Dorte og jeg været til ekstraordinær ETTU-kongres, hvor det vigtigste udbytte var, at der var accept af det kompromisforslag som en arbejdsgruppe – hvor jeg har været repræsentant – har udarbejdet på baggrund af forslaget fra Danmark, Norge og Sverige fra sidste år om at splitte EM.

Resultatet bliver, at der spilles individuelt EM hvert år startende fra 2012, mens der spilles hold-EM – sammen med det individuelle EM – hvert andet år startende fra 2013.

Nu vil jeg tage i hallen og se resten af pigernes kamp mod Portugal, umiddelbart efter kommer herrernes kamp mod Japan og senere i aften spiller pigerne mod Israel.

I morgen står den på ITTF kongres hele dagen for Arne, Dorte, Steen og jeg, så måske får vi ikke set noget bordtennis i morgen, så må vi blot håbe, at holdene klarer sig uden support fra os, men det er jeg sikker på, at de nok skal klare – Team Danmark er her jo til at klappe og råbe.

Stor bordtennishilsen

Aksel Beckmann,
Formand og VM-blogger

Der linkes til VM-sektionen på forsiden af dbtu.dk – læs meget mere om VM 2010 via linket…

Forfatter: DBTU
Kontaktperson tlf.: 50 88 50 22
Kontaktperson e-mail: henrik@dbtu.dk