DBTU har fra ITTF modtaget besked om, at Lone Vitved som den eneste danske dommer er blevet udtaget til at dømme under VM i Bremen 24. april – 1. maj.
Dommerarbejdsgruppen nominerede i januar Thomas Idskov og Lone, da de begge levede op til de danske og internationale krav for at komme i betragtning til denne store begivenhed. Der var 97 nominerede dommere fra 61 nationer, hvoraf ITTF så har udtaget 36 ud over et ukendt antal tyske dommere.
Det er glædeligt at danske dommere fortsat bliver udtaget til de største begivenheder.
DBTU ønsker tillykke med udtagelsen.
Forfatter: Jakob Harden
Kontaktperson tlf.: 43 26 21 17
Kontaktperson e-mail: jakob.harden@dbtu.dk