VM-nyheder

De danske spillere er ude af VM i bordtennis i Zagreb. Ved de politiske borde er Danmark dog stadig med.

I dag blev Arne Madsen, pressechef i DBTU genvalgt som formand for ITTFs mediekomite og generalsekretær Dorte Kronsell blev valgt som næstformand i womens commission.

Herudover kan fra den politiske verden rapporteres:

At de næste verdensmesterskaber er for hold i Guangzhou i Kina fra den 24. februar til den 2. marts 2008. Verdensmesterskaberne individuelt spilles næste gang i 2009 i Yokohama.

Verdensmesterskaberne for hold blev i Zagreb tildelt Moskva, hvor der spilles fra den 23. maj til den 30. maj 2010.

Moskva er – som København meget interesseret i at tiltrække store idrætsarrangementer. Byen har et idrætsbudget på 600 millioner dollars om året. Der er 600.000 bordtennisspillere i Rusland. Budgettet for VM i bordtennis er på 42 millioner kroner, hvor regeringen har garanteret 26 millioner kroner.

Der spilles i hal hvor der er plads til 35.000 tilskuere. VM projektet der inkluderer en bordtennisfestival på Den røde Plads blev præsenteret af formanden i Rusland Igor Levitin , som tilfældigvis også er transportminister i Rusland.

Qatar har anmeldt sin interesse for VM i 2011. Her bliver der formentlig heller ikke tale om finansielle problemer . Emiren i Qatar står bag. Qatar var vært for VM også i 2004. Her var der intet budget, men en åben udgiftskonto.

Danmark og København er ikke alene om at ville have store arrangementer, men midlerne synes anderledes i det store udland.

Det bliver forbudt at med andet en vandbaseret lim i fremtiden. I mange år har bordtennis limet deres belægninger lige før hver kamp. Nu har en japaner været indlagt med allergireaktion på baggrund af lim. Derfor har det internationale forbund forbudt andet en vandbaseret lim fra 1/9 2008. For juniorer dog allerede fra 1. januar 2008.

En ny World team cup indføres fra 2007, hvor der spilles efter det olympiske spillessystem med fire singler og en double. Første turnering spilles i Magdeburg i Tyskland.

World cup individuelt spilles i 2007 i Barcelona og i 2008 i Liege i Belgien.

ITTF har 204 medlemmer. Comoras, Afrika og Nauro fra Oceanien er de nyeste medlemmer. Dermed er ITTF en af de fem største forbund hvad angår medlemmer.

Bettina Müller østrigsk bordtennisspiller og kæreste med verdensmesteren fra 2005 Werner Schlager har startet en ny form for ulandshjælp. Hun samler alle topspillernes gamle trøjer og sender dem til Afrika. I dag gav hun 160 trøjer fra topspillere til lande i Afrika.

Den kinesiske TV station CCTV sender mere end 30 timer fra VM i Zagreb. TV Tokyo har haft sit eget produktionshold tilo at optage de første dage og sender direkte i prime time i hele Japan. Eurosport sender 22 timer i Europa.

Ved OL i Beijing er bordtennis opgraderet til core-sport , altså en af de populæreste idrætsgrene, hvor f.eks ikke alle akkrediterede vil have adgang. Der er plads til 8.000 tilskuere i Beijing University. På samme universitet er oprettet særligt bordtennis akademi.

Kvalifikation til OL spilles i Europa første uge i april (2-6) 2008 i Nantes i Frankrig. Her spilles om 11 europæiske pladser . Forinden er tyve spillere udtaget fra verdensranglisten maksimalt to fra hvert land. Den sidste kvalifikation for helle verden om resterende pladser op til de maksimale 184 pladser.

Forfatter: Arne Madsen
Kontaktperson tlf.: 21 70 49 28
Kontaktperson e-mail: arne.madsen@dbtu.dk