Danskerklubben Werder Bremen sikrede sig lørdag oprykning til 1. Bundesliga – det skete efter hjemmesejr på 9-2 over TTS Borsum.
Matchvinder blev danske Allan Bentsen, da han ved stillingen 8-2 knebent slog den hollandske landsholdsspiller Barry Wijers med 3-2 (efter 1-2, og 11-9, 11-8 i de to sidste sæt).
Mads Sørensen deltog også i “oprykningskampen”, og han vandt sin single (på walk over) + doublen sammen med Bentsen.
De to danskere vandt deres fire spillede kampe, og havde igen en stor andel i en Werder-sejr – præcis ligesom de har haft stor indflydelse på oprykningen til 1. Bundesliga.
WB mangler stadig to kampe – den første spilles søndag mod ligatoerne fra Borussia Dortmund…
—
Se resultater, stillinger m.v. under Links -> Resultater & Statistik, og besøg “udlandsdanskernes” klubhjemmesider under Klubber & Spillere…