Vejledning til licensløsning på bordtennisportalen
Spillere som har klubskiftet er flyttet over til den nye klub på bordtennisportalen, og vil derfor kunne findes i jeres oversigt over spillere I kan løse licens til. I skal derfor selv huske at løse licens for klubskiftede spillere samt de udenlandske spillere I har fået tilgang af.
Genløsning af licenser
Når du er administrator for klubben kan du løse licenser, hvilket gøres under menupunktet ”Klubadministration” – ”Køb spillerlicens”
Når man klikker på ”søg” for man en liste frem over alle klubbens spillere der ikke har licens.
Alle spillere har som udgangspunkt et ”flueben” og man kan så vælge ”fjern alle” eller ”vælg alle” i bunden af listen.
Når man har valgt de spillere man ønsker licens til, skal men vælge ”tilføj indkøbskurv” inden man går videre til næste side, hvis klubben har flere spillere end dem der står på side 1. Glemmer man dette forsvinder de ”flueben” man har sat på side 1.
Når alle spillere er valgt og tilføjet indkøbskurven, accepteres handelsbetingelserne og man går videre til onlinebetaling. Det er muligt at få tilsendt faktura på licenser i stedet for onlinebetaling. Vær dog opmærksom på at der er faktureringsgebyr for dette.
Nye spillere
Nye spillere kan oprettes to steder. Enten under ”Vis/ret spillere” eller under ”Køb spillerlicens”. I begge tilfælde vælges ”Opret ny spiller”.
Hvis spilleren oprettes under punktet ”Køb spillerlicens”, kan man tilføje licensen til indkøbskurven med det samme eller man kan oprette flere spillere og så bagefter søge sin liste frem igen og vælge såvel de nye som tidligere spillere og tilføje til indkøbskurven.
Vær venligst meget opmærksom på hvis systemet kommer og siger der i forvejen er spillere der matcher nogle af de kriterier. Se lige godt efter om det er en spiller der er i systemet, så vi ikke får gengangere og deraf medfølgende problemer ratingmæssigt m.m.