Til Bestyrelsen,
til orientering for formændene for ELU, TU, VET, arbejdsgrupper, sekretariat samt lokalunionsformændene – udsendes uden bilag.
Bestyrelsesmøde den 3. april 2007 kl. 17.00 på DBTU’s kontor. Vi mødes i restauranten til lidt spisning.
DAGSORDEN:
Pkt. 1 EVT. KOMMENTARER/TILFØJELSER TIL DAGSORDENEN
Pkt. 2 ORGANISATIONSUDVIKLING
a) DT økonomi og Licens
På bestyrelsesmødet den 20. februar 2007 blev følgende vedtaget: ”Der skal skabes et materiale der kan sendes ud i høring, dette skal bl.a. ske på baggrund af konsekvensberegninger. På baggrund af de høringssvar der indkommer, skal der ske endelig beslutning i DBTU’s bestyrelse. Det skønnes, at dette ikke kan nås i indeværende sæson”.
Derudover kan det oplyses, at vi endnu intet svar har modtaget om DGI ønsker at deltage i fællesregistrering. Den beslutning skulle have været truffet på et møde i februar, men p.g.a. vejrlig blev mødet aflyst, der er endnu ikke planlagt nyt møde.
Bestyrelsen bør drøfte og beslutte det videre forløb.
b) Erhvervsklub/sponsor/Markedsføring – orientering ved Pia Toelhøj
Pia Toelhøj orienterer.
c) Organisationsudvikling
I 2001 blev den nuværende struktur besluttet på Årsmødet. Er tiden inde til igen at se på hele organisationen, det være sig arbejdsgrupper, udvalg, bestyrelse og lokalunioner?
Er organisationen og strukturen stadig hensigtsmæssig?
Det indstilles, at bestyrelsen drøfter ovennævnte og evt. beslutter at nedsætte en arbejdsgruppe der skal arbejde lidt dybere med spørgsmålet.
d) Godkendelse af arbejdsgruppe for dommeruddannelse – DUG
På dommermødet den 4. februar blev det besluttet at nedsætte en arbejdsgruppe der primært arbejder med dommeruddannelse. Arbejdsgruppen består af: Allan Sørensen, Finn Jensen, Preben Søndergaard og Mark Beckmann.
Det indstilles, at bestyrelsen godkender denne arbejdsgruppe.
e) Turneringsudvikling – Elitedivision for Herrer
Orientering ved Mads-Peter Jannings.
Pkt. 3 ARRANGEMENTER
a) Årsmøde
i) Valg
ii) Hædersbevisninger
iii) Evt. Lovændringer
iv) Evt. ændringer i politikkataloget
Som aftalt tidligere bedes bestyrelsen kontakte sine respektive udvalg og arbejdsgrupper med henblik på at få afklaret valg situationen.
Bestyrelsen bedes overveje evt. hædersbevisninger, evt. lovændringer samt ændringer i politikkataloget.
På mødes afklares de enkelte opgaver frem mod Årsmødet.
Pkt. 4 ØKONOMI
a) Regnskab 2006 – klar til revision.
Regnskabet for 2006 er nu klar til revision. Der er foretaget hensættelser o.s.v. På mødet informerer Dorte Kronsell om regnskabet, der udsendes sammen med dagsordenen.
b) Budget 2008
Første budgetudkast drøftes.
Pkt. 5 ARBEJDSGIVERFUNTION
a) Administrationen
Dorte Kronsell giver en kort orientering.
Pkt. 6 EVENTUELT
————–oooooo—————
REFERAT
Tilstede: Aksel Beckmann, Mads-Peter Jannings, Mogens Mygind, Preben Riel, Pia Toelhøj og Dorte Kronsell.
Pkt. 1 EVT. KOMMENTARER/TILFØJELSER TIL DAGSORDENEN
Pkt. 3 b) NETU senior og NETU Youth 2007
Pkt. 3 c) DIFs Årsmøde
Pkt. 2 ORGANISATIONSUDVIKLING
a) DT økonomi og Licens
Licens:
Bestyrelsen drøftede kort, at DGI endnu ikke er vendt tilbage omkring beslutning om de ønsker at deltage i ratingssystemet eller ej dette skyldes, at DGI var nødt til at aflyse et møde p.g.a. snevejret i februar. Dorte Kronsell kontakter DGI midt i april.
DT-økonomi:
Bestyrelsen drøftede det fremlagte forslag til ændring af DT-økonomien.
Dorte Kronsell udarbejder til det kommende bestyrelsesmøde et bilag med 2 forslag. Det drøftede forslag fra arbejdsgruppen samt et forslag om at fjerne rejsegebyret helt og nedsætte gebyret meget.
Samtidig spørges en 5-6 andre forbund af vores størrelse om de anvender rejsetilskud til deres landsdækkende turnering.
b) Erhvervsklub/Sponsor/Markedsføring
Pia Toelhøj orienterede om sine overvejelser omkring markedsføring af DBTU, både internt og eksternt.
Pia Toelhøj havde holdt et inspirationsmøde med Steen Leth Jørgensen fra 7lap omkring hans syn på DBTUs muligheder.
For at give bestyrelsen den bedste baggrund at beslutte det kommende markedsførings/sponsorarbejde på, har Pia Toelhøj inviteret Steen Leth Jørgensen til at deltage en times tid i det næste bestyrelsesmøde.
c) Organisationsudvikling
Bestyrelsen drøftede DBTU’s nuværende organisation og struktur og var enige om at udsætte yderligere drøftelser til efter Årsmødet.
d) Godkendelse af arbejdsgruppen for dommeruddannelse.
Arbejdsgruppen bestående af Finn Jensen, Preben Søndergaard, Allan Sørensen og Mark Beckmann blev godkendt.
e) Turneringsudvikling
Mads-Peter Jannings orienterede om arbejdet med udvikling af Elitedivision for herrer, arbejdet fortsætter.
Pkt. 3 ARRANGEMENTER
a) Årsmøde
Preben Riel og Dorte Kronsell holder møde om de praktiske foranstaltninger omkring Årsmødet.
i) Valg til Udvalg/arbejdsgrupper og bestyrelse
Bestyrelsen orienterede om de udvalg og arbejdsgrupper som man er kontaktperson til:
Breddeudvalget: Per Madsen og Hans Jørgen Larsen er ikke på valg, de blev sidste år begge valgt for en 2-årig periode.
Uddannelsesarbejdsgruppen har meddelt bestyrelsen, at de afgår i forbindelse med Årsmødet. Der finder ikke valg sted på Årsmødet, da bestyrelsen har ansvaret for at udpege arbejdsgrupper.
Eliteudvalget: Flemming Skovsen har tidligere meddelt, at han stopper i udvalget. Annie Ramberg og Christian Krogh blev sidste år valgt for 2 år.
Dommerarbejdsgruppen, der er udpeget af bestyrelsen, forsætter.
Veteranudvalget er alle på valg i år og ønsker genvalg.
Aksel Beckmann er på valg til formandsposten. Bestyrelsen genopstiller og Aksel Beckmann er villig til at modtage genvalg.
Pia Toelhøj er på valg. Bestyrelsen genopstiller og Pia Toelhøj er villig til at modtage genvalg.
Mogens Mygind er på valg, men ønsker ikke at genopstille til bestyrelsen.
ii) Hædersbevisninger
Der indkaldes emner til hædersbevisninger på hjemmesiden.
iii) Evt. Lovændringer
Dorte Kronsell kontakter Lis Hævdholm for om hun vil gennemgå lovene for bestyrelsen.
iv) Evt. ændringer i Politikkataloget.
Punktet udgår, da politikkataloget først skal ændres i 2009.
b) NETU senior og NETU Youth 2007
Mogens Mygind forelagde budget for NETU senior i 2008. Bestyrelsen godkendte budgettet, som er vedhæftet referatet.
Mogens Mygind udarbejder udkast til prospekt, som via sekretariatet udsendes til NETU landene.
Mogens Mygind undersøger via Peter Sartz om DBTU er repræsenteret ved NETU Youth 2007, såfremt det ikke er tilfældet vil Mogens Mygind foreslå ØBTU’s bestyrelse, at ØBTU deltager for egen regning. Mogens Mygind orienterer også de øvrige lokalunioner som også har mulighed for at sende et hold for egen regning.
c) DIF’s Årsmøde
Aksel Beckmann refererede fra valgmøde mellem de to kandidater til DIF’s formandspost.
Kandidaterne er meget ens i deres holdninger og betragtninger. Derfor må et valg ske på baggrund af den personlige opfattelse af de to kandidater. Bestyrelsen drøftede hvilken af de tro kandidater som man tror vil tjene idrættens interesser bedst.
I DIF’s Årsmøde deltager Aksel Beckmann, Preben Riel og Dorte Kronsell.
Pkt. 4 ØKONOMI
a) Regnskab 2006 – klar til revision
Dorte Kronsell orienterede om, at regnskabet for 2006 nu er klar til revision og at overskuddet såfremt revisorerne ikke finder grund til ændringer, bliver på ca. kr. 30.000.
Bestyrelsen tog orienteringen til efterretning.
b) Budget 2008
Bestyrelsen drøftede budgetforslaget.
Budgettet for forbundsarrangementer blev ændret på grund af forventet overskud på NETU senior 2008 samt ændring i DT økonomien som fra 2008 skal være udgiftsneutralt.
Derudover forventes en indtægt fra DIF’s udviklingspulje i fordelingsnøglen. Der kan søges første gang 1. maj 2007 og når svar på den ansøgning er modtaget kan vi budgettere en forventet indtægt i 2008.
Bestyrelsen vedtog derefter budgettet som vedhæftet referatet.
Pkt. 5 ARBEJDSGIVERFUNKTION
a) Administrationen
Dorte Kronsell orienterede om administrationen.
Pkt. 6 EVENTUELT
Intet at referere.
Referent
Dorte Kronsell