30. december 2005
Til Bestyrelsen,

til orientering for formændene for ELU, TU, VET, arbejdsgrupper, sekretariat samt lokalunionsformændene – udsendes uden bilag.

Bestyrelsesmøde den 6. januar 2006 kl. 13.00 – 17.00 på DBTUs kontor i Idrættens Hus.

DAGSORDEN:

Pkt. 1 EVT. KOMMENTARER/TILFØJELSER TIL DAGSORDENEN

Pkt. 2 ØKONOMI
a) Økonomioversigt pr. 30. november 2006 – Udsendt før jul – bilagene er vedhæftet igen.
b) Kulturministeriets Idrætspris – anvendelse af pengene – bilag: Kulturministerens tale og begrundelse for prisen – bilaget er vedhæftet.
c) Status fra arbejdsgruppen vedr. licens/turneringsafvikling, samt fastlæggelse af plan for færdiggørelse af arbejdet i arbejdsgruppen

Pkt. 3 ORGANISATIONSUDVIKLING
a) Fordelingsnøgle gennemgang v/Dorte Kronsell
b) Afklaringsanalyse Team Danmark/DIF – kort status v/Dorte Kronsell
c) Sponsorer v/Preben Riel

Pkt. 4 INFORMATION
a) DT – drøftelse af det nye tiltag med referater m.v. v/Mads-Peter Jannings

Pkt. 5 ARRANGEMENTER
a) Europa Top 12 – status samt planlægning af tilstedeværelse af bestyrelsesmedlemmer. Arbejdsfordeling mellem WoCo og DBTU.
b) DM-koncept – Dorte Kronsell fremlægger plan for hvornår bestyrelsen kan vedtage det nye koncept.

Pkt. 6 POLITIKKATALOG
a) Klubpolitik – bilag vedhæftet

Pkt. 7 EVENTUELT
Referat

Tilstede: Aksel Beckmann, Lis Hævdholm, Preben Riel, Mogens Mygind, Mads-Peter Jannings og Dorte Kronsell (referent)

Pkt. 1 EVT. KOMMENTARER/TILFØJELSER TIL DAGSORDENEN

Punkt 3 d) Stævne- Rating gruppe

Punkt 7 Eventuelt: Her drøftedes kort Appelsagen i DIF, Sports Center Sydsjælland, Kommunikation med spillerne.

Pkt. 2 Økonomi
a) Økonomioversigten pr. 30. november 2006

Bestyrelsen tog økonomioversigten til efterretning.

I samme forbindelse blev det besluttet, at der i budget 2006 skal tilføjes et beløb på kr. 20.000 med tekst Presse/Marketing.

DK orienterede bestyrelsen om kontraktforhandlingerne med de to assisterende landstrænere. Bestyrelsen ønskede, at forhandlingerne skal være afsluttet senest 1. februar 2006.

Som en opfølgning på sidste års revisionsprotokollat og bemærkninger omkring afsættelse af feriepenge til trænerne, besluttede bestyrelsen efter en risikovurdering at afsætte 1/3 af totalbeløbet i 2005 regnskabet. Der skrives et internt notat om forholdet omkring feriepengeafsættelse.

b) Kulturministeriets Idrætspris

Dorte Kronsell var ikke til stede under behandlingen af dette punkt på grund af inhabilitet.

Bestyrelsen forholdt sig til Kulturministerens begrundelse for valget af DBTU som modtagere af prisen, ligesom bestyrelsen drøftede en henvendelse fra EM-holdet.

Prisen på kr. 200.000 bliver fordelt således:
Kr. 40.000 afsættes og målrettes til landsholdets forsvar af EM guldet. Peter Sartz kommer med en indstilling til brug af beløbet.
Kr. 35.000 afsættes og målrettes til arbejde med subeliten – altså de spillere som ligger lige under landsholdet. Bestyrelsen foreslår at pengene kan bruges på deltagelse i NETU mesterskaber. Peter Sartz kommer med en indstilling til brug af beløbet.
Kr. 125.000 afsættes og målrettes klubudviklingsprojektet over de næste 2 år.

Der udsendes en pressemeddelelse om hvordan pengene fra Kulturministeriets Idrætspris fordeles.

c) Status fra arbejdsgruppe vedr. licens/turneringsafvikling, samt fastlæggelse af plan for færdiggørelse af arbejdet i arbejdsgruppen
Mogens Mygind orienterede om, at han nu har fået indsamlet det nødvendige materiale og forventer på Stormødet at drøfte arbejdet med arbejdsgruppen.

Det blev aftalt, at der på mødet i februar fremlægges en plan for arbejdet.

Pkt. 3 ORGANISATIONSUDVIKLING
a) Fordelingsnøgle gennemgang v/Dorte Kronsell

Dorte Kronsell orienterede kort om det oplæg om DIF’s fordelingsnøgle som ville blive gennemgået på Stormødet.

Fordelingsnøglen bliver et mere og mere vigtigt redskab i forbindelse med at bevare og eventuelle forhøje DBTU’s tipstilskud. I den forbindelse er samarbejdet mellem alle i forbundet (lokalunioner, udvalg og klubber) meget vigtigt, hvad der også vil være den ”røde” tråd i gennemgangen.

b) Afklaringsanalyse Team Danmarks/DIF

DBTU har søgt og blevet udvalgt til at være et af de 4 specialforbund som gennemgår en afklaringsanalyse som et grundlag for en senere bedømmelse for hvorvidt vi kan komme i betragtning til enten et Forberedelsesprojekt under Team DK/DIF eller et Udviklingsprojekt under Team DK.

Afklaringsanalysen foregår via en større spørgeskema undersøgelse, som besvares af Morten Kranker, Aksel Beckmann og Dorte Kronsell i fællesskab.

Hovedområderne i spørgeskemaet ses nedenfor, svarene skal udvise et øjebliksbillede af organisationen:
Organisation – Struktur – Ledelse – Interessenter
Uddannelse
Klub- og foreningsprofiler
Turneringsvirksomhed
Kultur
Økonomi
Nationale sportslige faktorer
Internationale sportslige faktorer

c) Sponsorer v/Preben Riel

Aksel Beckmann orienterede om møde holdt med Martin Lundkvist efter hvilket vi er gået ind i et arbejde med at få oprettet en Erhvervsklub. Målet med erhvervsklubben er først og fremmest synlighed hos forskellige firmaer og mellem firmaerne håber vi det giver mulighed for networking. Der begyndes med et møde under Europa Top 12. Mødet kommet til at omhandle både spil for deltagerne, møde med forskellige fra DBTU og endelig at se Michael Maze spille i Europa Top 12.

Jakob Harden deltog herefter i resten af punktet.
Jakob Harden orienterede om de bestræbelser der både fra os selv og fra F-reklamer er foregået for at kontakte firmaer med interesse i Kina. Arbejdet er foregået gennem et års tid, men dog uden at det har skabt nye sponsorater.

Bestyrelsen godkendte samtidig, at Preben Riel via sine kontakter forsøger at kontakte et par navngivne firmaer.

d) Stævne- Ratinggruppe

Bestyrelsen havde modtaget et oplæg fra Peter Tranto om nedsættelse af en Stævne-Ratinggruppe. Oplæget indeholder både personforslag samt et forslag til fordeling mellem Stævne- Ratinggruppen og Turneringsudvalget. Oplæget skal drøftes af Turneringsudvalget hvorefter bestyrelsen når de kommentarer er fremkommet træffer den endelig beslutning om fordeling af opgaverne.

Bestyrelsen godkendte personforslagene til Stævne- Ratinggruppen.

Pkt. 4 INFORMATION
a) DT- drøftelse af det nye tiltag med referater m.v.

I forbindelse med indførelse af referater på hjemmesiden fra Elitedivisionskampene havde Jakob Harden udarbejdet et notat til bestyrelsen. Notatet indeholdt information om arbejdet med at skabe mulighed for referaterne samt de kommentarer der var indkommet fra klubber i den forbindelse, derudover indholdet oplæget et ønske til en øvrig drøftelse af vores hjemmeside politik.

Bestyrelsen drøftede notatet og ønsker at forsætte med referaterne fra elitedivisionerne.

Drøftelse om den fremtidige hjemmeside politik udsættes til næste møde.

Såfremt der viser sig at være tid på Stormødet skal Jakob Harden give et kort oplæg som baggrund for en drøftelse i dette forum.

Pkt. 5 ARRANGEMENTER
a) Europa Top 12 – status samt planlægning af tilstedeværelse af bestyrelsesmedlemmerne. Arbejdsfordeling mellem WoCo og DBTU.

Aksel Beckmann og Dorte Kronsell orienterede om arbejdet omkring Europa Top 12.

Der holdes møde med alle områdelederne til Europa Top 12 torsdag den 12. januar.

Arbejdsfordelingen mellem WoCo og DBTU har været lidt uklar, hvorfor vi har fremsendt en oversigt til WoCo der viser hvordan vi oplever fordelingen. WoCo har accepteret denne fordeling.
Bestyrelsesmedlemmerne har meldt sig som frivillige.

b) DM koncept

Dorte Kronsell oplyste bestyrelsen om, at forventningen er, at oplægget kan vedtages på marts mødet.

Pkt. 6 POLITIKKATALOG
a) Klubpolitik

Punktet blev udsat til næste møde.

Pkt. 7 EVENTUELT

Mogens Mygind orienterede kort om den Appelsag der p.t. kører hos DIF.

Mogens Mygind har deltaget i møde omkring etablering af Sportscenter Sydsjælland i Vordingborg. Mogens Mygind deltager i det kommende udvalgsarbejde. Projektet er ved at blive skåret lidt til.

Kommunikation med spillerne – blev drøftet under pkt. 2b.

Dorte Kronsell
referent