Referat fra bestyrelsesmøde mandag d. 8. februar 2016 kl. 16.30 i Brøndby
Til stede: Bjarne Andersen, Asger Rasmussen, Peter Sundbæk, Morten Krydsfeldt, Betina Koefoed, Mads Mikkelsen og Peter Busck-Nielsen (referent.)
Dagsorden:
1) Opfølgning på punkter fra sidste bestyrelsesmøde.
2) Videre arbejde med DBTU’s vision.
3) Samarbejde med DGI.
4) Salg af landskampe.
5) Kampvalg til DIF’s bestyrelse.
6) Eventuelt.
Asger blev valgt som mødeleder og Peter Busck-Nielsen som referent.
1. Opfølgning på punkter fra sidste bestyrelsesmøde
Bestyrelsen behandlede grundigt et forslag fra ELU vedrørende budget 2016 og dansk deltagelse ved ungdoms-EM og -VM samt seniorernes deltagelse i NETU. Bestyrelsen fastholder sin prioritering og sender et skriftligt svar til ELU. Bestyrelsen inviterer ELU, landstræneren og elitekoordinatoren til møde, hvor bestyrelsen uddyber og forklarer den valgte prioritering. Bestyrelsen arbejder også med at skaffe mere økonomi til blandt andet dansk deltagelse i internationale ungdomsaktiviteter, og opfordrer i øvrigt alle udvalg til at være kreative og nøje prioritere deres ressourcer.
2. Videre arbejde med DBTU’s vision ud fra de fremsendte oplæg
Det blev aftalt, at bruge et heldagsmøde lørdag den 5. marts til at gennemskrive de fire oplæg, så de danner en helhed. Betina sender snarest sit oplæg om demokrati til den øvrige bestyrelse. Sekretariatet vil efterfølgende, når bestyrelsen har formuleret et samlet oplæg, sikre at materialet bliver renskrevet, så det kan sendes i høring senest i april, dvs. i god tid inden årsmødet.
3. Samarbejde med DGI
Bestyrelsen diskuterede et oplæg fra Veteranudvalget om et fælles projekt med DGI på 60+ området. Samarbejdet ser interessant ud, og bestyrelsen kontakter Breddeudvalget for at høre deres mening.
Mads taler med DGI og beder dem konkretisere samarbejdsområder og de fordele, som de ser for de to forbund ved et samarbejde. Bestyrelsen er klar til at holde et fælles møde i foråret.
4. Salg af landskampe
Fem klubber/kommuner har udtrykt interesse for at arrangere landskampe for herrer, og vi forventer at modtage konkrete tilbud fra mindst tre klubber inden fristens udløb den 28. februar.
6. Eventuelt
Peter S gav en hurtig tilbagemelding fra den internationale arbejdsgruppe, der blandt opfordrer alle udvalg, der ikke i dag arbejder internationalt, til at medtænke internationalt arbejde i udvalgets aktiviteter. Ligeledes bør alle udvalg overveje, om de ser yngre danske kandidater i bordtennis-Danmark, der på sigt kan vælges ind i ETTU eller ITTF.
Bestyrelsen besluttede efter forslag fra Mads Mikkelsen og sekretariatet, at sammenlægge stævne- og rating-gruppen med portalgruppen.
Peter B kontakter næste års arrangører af DM for senior og ungdom, og sørger for en invitation på hjemmesiden til at afholde Top12 for ungdom i 2017.
Kommende bestyrelsesmøder
Lørdag den 5. marts, kl. 10 – 18 (Brøndby.)
Onsdag den 6. april, kl. 16.30 – 21 (Skype.)
Onsdag den 11. maj, kl. 16.30 – 21 (Skype/Brøndby.)
Fredag den 3. juni før Årsmødet kl. 9 – 10 (Horsens.)
Lørdag den 4. juni efter Årsmødet.
Referent
Peter Busck-Nielsen