REFERAT

Referat fra bestyrelsesmøde tirsdag den 8. september kl. 15.30 i Brøndby.

Til stede: Bjarne Andersen, Asger Rasmussen, Morten Krydsfeldt, Betina Koefoed, Peter Sundbæk, Mads Mikkelsen og Gitte Hvid (referent)

Dagsorden:
1. Valg af mødeleder
2. Opsamling på punkter fra sidste bestyrelsesmøde
3. Visioner, strategier, mål og handlingsplaner – hvordan kommer vi videre efter det aflyste seminar?
4. Eliteudvalgets kompetence i forhold til elitekommuner og forældrehenvendelser
5. Salg af kommende landskampe
6. Revideret budget i forbindelse med den indgåede aftale om regnskabsføring med DIF
7. Tilbagemeldinger vedr. ratingsystemet
8. Møde med DIF og Appeludvalget
9. Ansættelse af ny leder af vores sekretariat
10. Kommunikation
11. Eventuelt

1. Valg af mødeleder
Betina blev valgt som mødeleder.

2. Opsamling på punkter fra sidste bestyrelsesmøde
Spørgeskema vedr. årsmødet er sendt til Martin Borch fra DIF, for kommentarer for lidt over en uge siden. Mads tager fat i Martin.
Der blev aftalt afskedsreception for Annette og Gitte tirsdag den 29. september, kl. 16.00.
Bjarne har fremsendt nyt udkast til frivillighedspolitikken. Denne er nu godkendt og Bjarne sender denne til Gitte, der sender til DIF og sørger for hjemmeside.
Møde med DHIF. Morten har talt med Jesper Hviid omkring indholdet på det kommende møde. Jesper har ikke meldt tilbage endnu, Morten kontakter Jesper for at være sikker på, at de ved at de har bolden.

3. Visioner, strategier, mål og handlingsplaner – hvordan kommer vi videre efter det aflyste seminar?
Bjarne kontakter DIF ang. mødeleder/proceskonsulent til afvikling af det aflyste seminar. Der inviteres til nyt seminar lørdag den 21. november i Odense fra kl. 10.00 til ca. kl. 16.00. Asger laver udkast til indkaldelse til offentliggørelse til udsendelse.

4. Eliteudvalgets kompetence i forhold til elitekommuner og forældrehenvendelser
Eliteudvalget har fremsendt forespørgsel til bestyrelsen, om de må arbejde med Elitekommunerne om f.eks. morgentræning, ellers hvis kommunerne i øvrigt henvender sig med muligheder for samarbejde.
Der er opbakning til dette fra bestyrelsen. Derudover har Eliteudvalget ønske om at forældrehenvendelser som udgangspunkt henvises til første behandling i ELU. Finder ELU så anledning til det, kan de indstille til behandling i bestyrelsen. Bestyrelsen er enig i dette såfremt det handler om politikker/udtagelseskriterier. Handler det derimod om de ansattes varetagelse af deres funktion er det bestyrelsen der behandler henvendelsen.
Morten orienterer ELU om ovennævnte og undersøger om der i den forbindelse er ønsker til ændringer i Eliteudvalgets kommissorium.

5. Salg af kommende landskampe
Bestyrelsen besluttede at sende de kommende landskampe i udbud, straks efter EM, når vi kender de præcise spilleforhold. Dette med forhåbning om, at det kan give en økonomisk indtægt til DBTU.

6. Revideret budget i forbindelse med den indgåede aftale om regnskabsføring med DIF
Bestyrelsen drøftede forskellige muligheder i forhold til nødvendige besparelser allerede i 2015, som følge af ændringer på sekretariatet, herunder indgået aftale om regnskabsførelse i DIF pr. 1. oktober 2015. Der arbejdes videre med disse muligheder.

7. Tilbagemeldinger vedr. ratingsystemet.
Der er ikke skrevet til stævne-/ratinggruppen endnu. Gitte følger op på dette og skriver til stævne-/ratinggruppen.

8. Møde med DIF og Appeludvalget
Gitte undersøger nye mødedatoer ved Peter Teisen, da det ikke faldt på plads i første omgang.

9. Ansættelse af ny leder af vores sekretariat
Ansættelsesudvalget består af Bjarne Andersen og Asger Rasmussen. Bjarne kontakter Martin Borch (DIF) og hører, om han har mulighed for at sidde med. Samtaler planlægges til torsdag/fredag i uge 39.
Peter er rejst til EM i Rusland når der skal afvikles samtaler med ny udviklingskonsulent. Ansættelsesudvalg Helge Mogensen, Morten Krydsfelt, Martin Borch og Jeppe Damsgaard. Samtaler afvikles den 28. september.

10. Kommunikation
Bjarne laver kort nyhed til hjemmesiden med nyheder fra dagens bestyrelsesmøde.

11. Eventuelt
Arrangementerne i Absalon Kirken og Odense Rådhushal blev rost. Peter Buch Andersen har henvendt sig til Mads, om muligheden for at lave lignende arrangementer, f.eks. venskabs landskampe. Asger har derudover talt med Niels Ramberg, som gav udtryk for at Lennart Leiboschitz gerne vil være med i flere arrangementer med DBTU. Asger kontakter Niels Ramberg/Lennart Leiboschitz om deltagelse i et punkt på et kommende bestyrelsesmøde.

Peter orienterede om at svenskerne forud VM i Kina i år afsøgte området/firmaer, hvor der kunne være grobund for samarbejde. Svenskerne afrejste til VM lidt tidligere, hvor der så var muligehd for at spille nogle opvisningskampe mm. Mads kontakter Peter Buch om han evt. har mulighed for at være behjælpelig med noget lignende forud for VM i Malaysia, at være opsøgende i forhold til interessante firmaer.

Årsmødet 2016
Årsmødet afholdes lørdag den 4. juni 2016 vest for Storebælt.

Kommende bestyrelsesmøder
Onsdag den 7. oktober, kl. 16.00
Onsdag den 11. november, kl. 16.00
Onsdag den 9. december, kl. 16.00
Onsdag den 13. januar, kl. 16.00
Onsdag den 10. februar, kl. 16.00
Onsdag den 9. marts, kl. 16.00
Fredag den 18. marts
Onsdag den 6. april, kl. 16.00
Onsdag den 11. maj, kl. 16.00
Fredag den 3. juni

Bestyrelsen besluttede at drøfte prioriteringslisten på næste møde. Peter kommer med oplæg til ændringer til næste møde.

Bestyrelsen vil på et senere møde drøfte sandpapirsbordtennis. Kan og skal dette indarbejdes i DBTUs tilbud.

/Referent: Gitte Hvid