REFERAT

DBTU’s bestyrelsesmøde lørdag den 9. august 2014 i Odense.

1. Valg af ordstyrer og referent
Asger er ordstyrer og Betina referent.

2. Opsamling på dialogmødet med udvalgene
Bestyrelsen oplevede dagen som en god dag, hvor vi fik masser af inspiration til det videre arbejde. Der var pænt fremmøde. Deltagerne udtrykte også at noget sådan var spændende og opfordrede bestyrelsen til mindst engang årligt at holde sådanne arrangementer.

Udvalgene kom godt i gang med at kigge på deres opgaver og mål. Udvalgene er selvstyrende i forhold til kommissoriet, og skal ikke spørge om lov. De er selvstyrende i forhold til økonomien indenfor udstukket ramme.

Der er udarbejdet kommissorier til de 3 nye udvalg og der blev efterlyst de resterende kommissorier. Udvalgene skal nu have arbejdshandskerne på. Bjarne udarbejder en arbejdsliste til alle udvalg og tovholderne for udvalgene laver forslag til kommissorierne til udvalgene.
Bestyrelsen inviterer til et lign. arrangement i januar. Dato fastsættes hurtigst muligt.

Opgaver der kom frem på mødet.

TU og dommerne – omkring de nye bolde. Der skal en afklaring ud snarest. Det bliver hurtigst muligt ført ind i reglerne. Asger skriver om beslutningen til hjemmeside og elitedivisionsklubberne. Betina tager kontakt til TU omkring ændringer af reglerne. Vi følger udviklingen og træffer senest i november beslutning omkring foråret.

Licens fritagelse – særordning for 60+ klubberne? Bjarne undersøger licens og punktet tages op næste gang.

Stiga taskerne til skolereformens udvikling skal være med ordentlige bats, som også kan skrue. Det er drøftet med Stiga og skulle være i orden.

Uddannelse – må uddannelsesaktiviteter samarbejdes med DGI? Uddannelsesudvalget har påtaget sig mange opgaver med bl.a. K1, K2 mv. Bestyrelsen anbefaler, at man først får revideret egne aktiviteter. Morten undersøger, hvad vi kan og må i forhold til DIF og melder til udvalget.

Kalendergruppe – Prioriterer stævner mv. Bjarne undersøger gruppens eksistens og hvem der sidder i den.

3. Leveringssituationen omkring plastikbolde til Elitedivisionerne
Drøftet under punkt 2. Bestyrelsen fastholder beslutningen, og følger situationen nøje.

4. Dameansvarlig – kontrakt, offentliggørelse mv.
Betina færdiggør kontrakten og kontakter Morten med henblik på offentliggørelse fredag den 15. august. Ansættelse pr. 1. august. Betina og Morten koordinerer.

5. ETTU i Portugal – hvem deltager, hvad skal debatteres?
Peter og Asger undersøger mulighederne for at deltage. Og punktet tages op på næste møde, hvor vi ved noget mere.

6. Evaluering af Ungdoms-EM?
Bestyrelsens vurdering var, at det var et godt ungdoms-EM resultatmæssigt for både Dame Junior, Drenge og Herre Junior. Selvfølgelig kulminerende med bronze til herrejuniorerne. Den ungdomsansvarlige havde godt styr på tropperne. Der var inviteret en mental coach med denne gang, og det var givtigt.
Der var fortsat udfordringer i forhold til tilrejsende forældre og andre tilskuere, trods et godt og konstruktivt forældre møde inden afrejse. Forholdene i Riva del Garda var i forhold til tilskuere og spiller en udfordring i sig selv.

7. Stillingsopslag sekretariatsleder
Bjarne har lavet oplæg, som blev rettet til. Vi søger juridisk rådgivning og derefter opslag.

8. Mødeplan for efteråret – opdelt i drifts- og temamøder
3. september kl. 15.00 i Brøndby. Asger udarbejder en Doodle.

9. Eventuelt
Hvor skal ungdoms Top 12 afholdes i 2015?
Bestyrelsen har hørt, at Hørring er sprunget fra? Peter undersøger. Hvis der er problemer, har vi en anden klub, der gerne vil.

Hvor langt er arbejdsgrupperne omkring ungdoms Top 12 og ungdoms-DM?
Steff er på omkring Top 12, og skulle melde tilbage. Jens Guldberg kontaktes af Bjarne i forhold til ungdoms-DM.
Bestyrelsen drøfter udkastene og sender det videre til behandling i eliteudvalget eller TU.

Dommere og ungdoms-DM. Hvad gør vi for at mindske arbejdsopgaven for dommerne? Drøftes på et senere møde.