4. januar 2008 og 16. januar 2008
Til Bestyrelsen,

til orientering for formændene for ELU, TU, VET, arbejdsgrupper, sekretariat samt lokalunionsformændene – udsendes uden bilag.

Bestyrelsesmøde den 11. januar 2008 kl. 14.00 – 17.00 på DBTU’s kontor.

DAGSORDEN:

Pkt. 1 EVT. KOMMENTARER/TILFØJELSER TIL DAGSORDENEN.

Pkt. 2 ORGANISATIONSUDVIKLING
a) Drøftelse af ny elitestruktur. Peter Sartz deltager på bestyrelsesmødet under dette punkt.

Peter Sartz vil detail redegøre for tankerne bag den nye Elitestruktur.

b) Lederproces i bestyrelsen / Forberedelsesprojektet, Thomas Gram deltager i bestyrelsesmøde under dette punkt. Bilag medsendt.

I forbindelse med arbejdet med Forberedelsesprojektet er der kommet forslag frem om, at DBTU’s bestyrelse gennemgår samme Lederproces som de deltagelse klubbers bestyrelses skal igennem.

Dette vil betyde, at bestyrelsen udover den faglige udbytte også får det udbytte, at man nøje kender til den proces som klubberne senere skal forholde sig til, hvilket kun kan være en fordel.

Thomas Gram vil på mødet underbygge ønsket.

Det indstilles, at bestyrelsen drøfter forslaget og træffer beslutning.

c) Bestyrelsesopgaver og ansvar. Bilag medsendt.

Bestyrelse drøftede på mødet i november 2007 forslaget.

Bestyrelsen ønskede at forslaget drøftes igen således, at alle medlemmer af bestyrelsen har haft indflydelse på processen.

Det indstilles, at bestyrelsen vedtager forslaget.

d) Justering af forretningsorden

Såfremt ovenstående forslag vedtaget, skal Bestyrelsens forretningsorden justeres.

e) Godkendelse af nye medlemmer af TU og BRU

Turneringsudvalget ønsker at supplere sig med Finn Lindschouw fra Hvidovre Bordtennis KFUM og Breddeudvalget ønsker at supplere sig med Inge Bentsen fra Triton.

Det indstilles, at bestyrelsen godkender disse to nye medlemmer.

f) Mål og handlingsplaner for breddekonsulenterne 2008-2009. Bilag medsendt.

Breddekonsulentaftalerne mellem specialforbundene og Danmarks Idræts-Forbund løber 2 år, hvorefter man evaluerer de seneste 2 år samt drøfter mål og handlingsplaner for de kommende 2 år.

Breddeudvalg, Breddekonsulenter og Generalsekretæren har udarbejdet og drøftet mål og handlingsplaner for 2008-2009 med udgangspunkt i de opgaver som er i gang og gerne skal fortsætte, samt nye områder specielt inden for fastholdelse af Unge. Dette tema har DIF valgt at sætte fokus på i de kommende år.

Det indstilles til bestyrelsen at godkender mål og handlingsplanerne for de kommende 2 år.

Pkt. 3 ARBEJDSGIVERFUNKTION
a) Genbesættelse af breddekonsulentstilling. Bilag medsendt.

Som tidligere informeret om, har Allan Bentsen opsagt sin stilling som Breddekonsulent med fratræden 31. januar 2008.

Det indstilles, at stillingen genbesættes.

Pkt. 4 Eventuelt

REFERAT

Tilstede: Aksel Beckmann, Mads-Peter Jannings, Steen Hummeluhr, Preben Riel, Pia Toelhøj (fra pkt. 2 c) og Dorte Kronsell. Under pkt. 2 a) Peter Sartz og under pkt. 2 b) Thomas Gram.

Pkt. 1 EVT. KOMMENTARER/TILFØJELSER TIL DAGSORDENEN

Nyt pkt. 4 – Repræsentation – eksternt og internt
Repræsentation OL

Pkt. 2 ORGANISATIONSUDVIKLING
a) Drøftelse af ny elitestruktur.

Peter Sartz orienterede om tankerne bag den nye struktur på eliteområdet. Strukturændringen har bl.a. det mål, at Peter Sartz skal frigøres fra de mange rejser med seniorerne. Peter Sartz kan dermed bedre varetage træningen og øvrige opgaver rundt omkring de U21 spillere, som gerne i fremtiden skal være grundstammen på seniorlandsholdet.

Den vigtigste opgave for Peter Sartz er at få nye spillere udviklet frem imod 2012. Det er meningen at øge indsatsen omkring juniorspillerne når de rykker op. Dermed er der også bedre mulighed for at tage hånd om såvel deres træning som deres uddannelse m.v.

Det er også meningen, at Peter Sartz ved frigørelsen fra seniorarbejdet kan være bedre sparring for Ungdomslandstræneren, ligesom samarbejdet omkring de unge spillere bliver lettere, når Peter Sartz ikke længere skal rejse så meget.

Den nye landstræner der skal ansættes hen over sommeren, skal have kontakten til seniorernes udenlandske klubber, samt være coach ved de forskellige internationale turneringer.

Peter Sartz gennemgik ligeledes en oversigt over de mange og mangfoldige opgaver der varetages af trænerne. Mange opgaver går igen hos de forskellige trænere, men omhandler forskellige spillere.

Bestyrelsen ønskede større synlighed på de sportslige mål, både på kort og på langt sigt. Det blev drøftet hvordan denne øgede synlighed kan opnås.

Det blev aftalt, at Aksel Beckmann og Mads-Peter Jannings udarbejder en power point præsentation med de sportslige mål. Denne kan udsendes med den nye elektroniske klubpost, den kan ligge på hjemmesiden og den kan bruges i forbindelse med beretningerne på Årsmødet og i andre sammenhænge.

Endelig blev mulighederne for en ansættelse af en person som skal arbejde med markedsføring, sponsorer og events drøftet. Det er et område der arbejdes videre med.

b) Lederproces i bestyrelsen i forbindelse med Forberedelsesprojektet.

Thomas Gram begrundede sit forslag til bestyrelsen om at gennemgå den samme lederproces som de klubber der senere kommer til at deltage i Forberedelsesprojektet.

Bestyrelsen drøftede forslaget og blev enige om, at mønsterklubanalysen og Visionsplanen falder fint i tråd med det arbejde der allerede er indledt omkring strategiarbejde.

Bestyrelsen besluttede at gennemføre de to kurser/seminarer inden årsmødet.

Bestyrelsen vil senere tage stilling til om man vil gennemføre Lederkompetenceanalysen.

Thomas Gram og Dorte Kronsell kommer med datoforslag og koordinerer.

c) Bestyrelsesopgaver og ansvar.

Oplægget til ændring af opgaver og ansvar blev drøftet og derefter vedtaget.

Dog skal Mads-Peter Jannings og Dorte Kronsell arbejde videre med at få rettet det skriftlige oplæg til samt finde den form den kan bruges til udsendelse og orientering om ændringerne.

d) Justering af forretningsorden.

Punktet blev udsat til næste møde.

e) Godkendelse af nye medlemmer af TU og BRU

Bestyrelsen godkendte Finn Lindschouw fra Hvidovre Bordtennis KFUM som nyt medlem af TU, samt Inge Bentsen fra Triton som nyt medlem af BRU.

f) Mål og handlingsplaner for breddekonsulenterne 2008 – 2009

Bestyrelsen udtrykte stor anerkendelse for arbejdet med Mål og Handlingsplaner og godkendte disse uden yderligere kommentarer.

Pkt. 3 ARBEJDSGIVERFUNKTION
a) Genbesættelse af breddekonsulentstilling

Bestyrelsen besluttede at stillingen genbesættes.

Pkt. 4 REPRÆSENTAITON – EKSTERN OG INTERNT
a) OL repræsentation

Bestyrelsen – uden Aksel Beckmann der var inhabil i behandlingen – besluttede i 2005, at DBTU’s formand og dennes ægtefælle skulle repræsentere DBTU ved OL i Beijing, hvis DBTU var repræsenteret med spillere ved OL i 2008.

Aksel Beckmann orienterede bestyrelsen om, at det havde vist sig at være meget vanskeligt, hvis ikke umuligt at få billetter til bordtennis ved OL.

På den baggrund havde Aksel Beckmann derfor besluttet, at han ikke ønskede at bruge de hensatte midler til at tage til OL med sin ægtefælle med fare for ikke at kunne repræsentere DBTU ved bordtennisturneringen.

Aksel Beckmann indstillede til bestyrelsen, at størstedelen af de hensatte midler blev tilbageført, samt at bestyrelsen accepterede, at formandens ægtefælle blev akkrediteret ved EM senere på året.

Bestyrelsen – ikke Aksel Beckmann, da han var inhabil i behandlingen af dette punkt – besluttede enstemmigt at følge indstillingen.

Mads-Peter Jannings forespurgte efterfølgende, hvilken konsekvens dette skulle have på fremtidig OL-repræsentation.
Bestyrelsen besluttede at tage repræsentation ved OL i 2012 op når OL-2008 er afviklet.

Pkt. 5 Eventuelt

Under punktet var der intet at referere.

Dorte Kronsell
Referent.