Til Bestyrelsen,

til orientering for formændene for ELU, TU, VET, arbejdsgrupper, sekretariat samt lokalunionsformændene – udsendes uden bilag.

Bestyrelsesmøde den 15. maj kl. 17.00 på DBTU’s kontor. Vi mødes i restauranten til lidt spisning.

DAGSORDEN:

EVT. KOMMENTARER/TILFØJELSER TIL DAGSORDENEN

ORGANISATIONSUDVIKLING
Sponsor og Marketing

Steen Leth Jørgensen fra 7Lap vil holde et oplæg omkring sponsor og marketing.

DT økonomi

På bestyrelsesmødet den 3. april blev det aftalt, at der skulle udarbejdes endnu et forslag omkring DT økonomien.

Dette forslag samt diverse beregninger er vedhæftet. Bestyrelsen bør drøfte og beslutte de videre forløb.

Stævneprogram licenser

Drøftelse af evt. forsættelse af nuværende ordning hvor DBTU betaler licensen for stævneprogrammet til de klubber som holder stævner på DBTU’s stævnekalender.

Der henvises til bilag fra Peter Tranto.

Det indstilles, at bestyrelsen drøfter dette og beslutter at fortsætte den nuværende ordning, dog med en stramning overfor de klubber som ikke følger reglerne omkring indsendelse af resultatfil.

Flere piger til Sporten

Oplæg til diskussion fra Pia Toelhøj.

ARRANGEMENTER
Ansøgninger til DBTU arrangementer i 2008

Se bilag vedrørende ansøgninger om arrangementer.

Bestyrelsen tager stilling til fordeling af arrangementer.

Årsmøde
Indstillinger til hædersbevisninger
Årsmøde

Se bilag vedrørende indstillingerne til hædersbevisninger.

Bestyrelsen tager stilling til indstillingerne.

Orientering fra de gennemførte Årsmøder i lokalunionerne

ØKONOMI
Regnskab 2006

Torsdag den 10. maj afsluttes revisionen af DBTU’s regnskab. På mødet vil bestyrelsen blive orienteret om revisionens bemærkninger.

Regnskab 2007

På mødet vil bestyrelsen blive orienteret om regnskabet indtil ultimo april 2007.

Eventuelt
REFERAT

Tilstede: Aksel Beckmann, Mads-Peter Jannings, Pia Toelhøj, Preben Riel og Dorte Kronsell (referent)

Afbud: Mogens Mygind.

Steen Leth-Jørgensen var indbudt til at deltage i punkt 2 a) Sponsor og Marketing.

EVT. KOMMENTARER/TILFØJELSER TIL DAGSORDENEN

Pkt. 2 a) Sponsor og Marketing samt orientering om ny sponsor
Pkt. 2 e) Turnerings- og Veteranudvalg

Næste møde: Takstblad – vedr. turnering samt bøde for manglende brug af stævneprogram.

ORGANISATIONSUDVIKLING
Sponsor og Marketing samt orientering om ny sponsor

Steen Leth-Jørgensen, som tidligere har været indehaver af 7lap, nu ansat i det nye marketingfirma som DIF og Team Danmark etablerer, var indbudt for at give sit bud på hvordan Dansk BordTennis Union kunne udvikle sig og arbejde frem mod flere sponsorer og bedre markedsføring.

Steen Leth-Jørgensen talte om at udvikle nogle forskellige platforme som kan være bærekræfterne i forbindelse med at finde sponsorer.

En af teserne som Steen Leth-Jørgensen talte om var, at arbejde med vore fans. Hvordan får vi flere fans? Hvordan kan vi gøre oplevelserne for vore fans bedre o.s.v.?

Hvis der er tilskuere og fans så kommer sponsorerne også. Steen Leth-Jørgensen mente, at vi i den forbindelse burde have fokus på landshold, liga og DM for senior.

Efterfølgende orienterede Aksel Beckmann om, at der er indgået en sponsoraftale gældende for 3 år med FTZ.

DT Økonomi

Bestyrelsen drøftede de fremsendte forslag. Preben Riel oplyste, at mange kommuner giver tilskud til transport til idrætsforeninger. Det blev aftalt, at vi skriver til forskellige kommuner og spørger om de giver tilskud til transport til f.eks. deltagelse i en Danmarksturnering.

Aksel Beckmann nævner i både den skriftlige og den mundtlige beretning, at der foregår et undersøgende arbejde på området.

Stævneprogram licenser

Peter Trantos forslag om, at DBTU fortsat skal betale licensen for stævneprogrammet for stævnearrangørerne blev vedtaget.

Bestyrelsen vedtog ligeledes, at de klubber som ikke bruger stævneprogrammet til deres åbne stævner på DBTU’s stævnekalender vil modtage en bøde.

Flere piger til Sporten

Pia Toelhøj informerede om den proces hun er i gang med for at skabe sig et overblik over de forskellige arbejder der foregår med at tiltrække piger, fastholde piger og gøre piger elitære.

Pia Toelhøj arbejder videre og kommer med en plan når hun er klar.

Turneringsudvalg og Veteranudvalg

Desværre er der opstået nogle uoverensstemmelser mellem Turneringsudvalget og Veteranudvalget p.g.a. uenighed omkring reglerne for Danmarksturneringen for Veteraner.

Aksel Beckmann tager kontakt til henholdsvis Turneringsudvalget og Veteranudvalget.

ARRANGEMENTER
Ansøgninger til DBTU arrangementer 2008

Overordnet set var bestyrelsen meget glade for, at så mange klubber havde ansøgt om at blive arrangør for et DBTU mesterskab i 2008. De klubber som ikke blev valgt som arrangør i denne omgang er alle meget velkomne til at søge igen.

Derefter besluttede bestyrelsen følgende tildelinger af arrangementer:

Veteran DM – Esbjerg BTK
Ungdoms DM – VRI
Senior DM – Snejbjerg KFUM
Top 12 Ungdom – Højby BTK

Årsmøde
Indstillinger til hædersbevisninger

Bestyrelsen vedtog årets hædersbevisninger, som bliver uddelt på Årsmødet.

Årsmøde

Bestyrelsen vedtog at fremsætte et ændringsforslag til DBTU’s love omkring Amatør- og Ordensreglementet samt afholdelse af bestyrelsesmøder.

Orientering fra de gennemførte Årsmøder i lokalunionerne

Der var orientering fra BBTU og FBTU.

ØKONOMI
Regnskab 2006

DBTU’s regnskab er revideret af KPMG C. Jespersen. Revisionen gav ingen kommentarer til regnskabet.

Regnskab 2007

Udsat til næste møde da regnskabet pr. 30. april 2007 ikke var færdiggjort.

EVENTUELT
Intet at bemærke.