Mødeleder: Henrik
Referent: Martin
Afbud: Allan Boserup
- Punkt 8 blev taget som første punkt på dagsorden.
Opfølgning på udmelding om deltagelse i div. Seminarer og arrangementer samt temperaturen på arbejdet i bestyrelsen og i øvrigt.
Henrik redegjorde for sin holdning til bestyrelsens deltagelse og synlighed ved seminarer og arrangementer. Der var enighed i bestyrelsen om, at synlighed og deltagelse vigtigt og alle bakkede op om dette.
Henrik er i dialog med Allan vedr. deltagelse i bestyrelsesarbejdet i forbindelse med, at Betina Haagensen kommer tilbage fra orlov til december.
Temperaturen i bestyrelsen er god, men der har været mange aktiviteter og kun et fysisk møde i bestyrelsen. Godt at næste møde er fysisk.
- Opfølgning fra sidste møde.
Der er udarbejdet et årshjul til bestyrelsen, som lige gennemgår en sidste justering.
Der er etableret en fælles platform til bestyrelsen på Teams, hvor alle dokumenter vil blive lagt op fra og med dette bestyrelsesmøde.
- Fem minutters orienteringsrunde.
Peter: Intet at berette
Ahn: intet at berette
Klaus: Der er lidt uro på turneringsområdet, da kampkontrollen finder fejl i kampafviklingen, som har medført ændrede resultater som følge af regelbrud. Det afføder upassende henvendelser til TG, der passer deres job med at sikre at turneringsafviklingen sker efter de vedtagne regler. Bestyrelsen henstiller til, at klubformændene tager ansvar for en ordentlig dialog med TG.
Der har været møde i rating gruppen. Pr. 1. januar sættes frekvensen på opdateringer af rating listen ned til at ske hver fjerde uge.
Der har været budgetseminar i Ledergruppen, hvilket gav gode input til økonomigruppens videre arbejde med budget 22’. Det er forventningen, at budgettet kan offentliggøres senest den 8.12.21 efter, det har været til høring i Ledergruppen.
Dameliga. Der er inviteret til et møde blandt dameklubberne i ligaen vedr. udvikling af damerækken næste år. Skal der fortsat være 10 hold i rækken eller skal der reduceres til 8 hold som TG har foreslået. Bestyrelsen bakker op om mødet og deltager gerne i et evt. møde med en arbejdsgruppe, der arbejder med potentielle løsningsforslag.
Anne: Der har været et møde i SUKIRU-arbejdsgruppen. Fremdriften med SUKIRU programmet kommer på dagsorden på næste bestyrelsesmøde.
Betina: Har haft møde med Martin vedr. pigeindsatsen, og en projektbeskrivelse er under udarbejdelse. Materialet gøres klart snarest og offentliggøres mhp. møde med interesserede pigeklubber.
BTDK har haft tre pigetrænere afsted på trænerkursus for kvindelige coaches eller coaches for piger. Det foregik i Slovakiet, og det var en stor succes. Der deltog 30 trænere fra hele Europa. Trænerne der var afsted var Marielle Nielsen, Louise Jakobsen og Valeria Petrova, der alle fik mange input og inspiration med hjem til træningen fx om rekruttering og udvikling af piger til bordtennis.
Deltog i online møde på Teams med klubledere den 15.11. Mødet viste, hvor vigtigt det er med løbende kommunikation, da det ellers skaber uvished hos trænere og ledere.
Henrik: Havde online møde på Teams med klubledere og trænere. Det var en vigtig og god oplevelse. Martin og jeg har haft møde med den svenske Formand og General sekretær i Malmö, hvor vi drøftede samarbejdsmuligheder og så den flotte Malmö arena, hvor der skal spilles senior EM i 2023. Det kunne fx handle om samarbejde dameliga, hvor man kunne arrangere en fælles final four.
Vi (Formand, Næstformand og direktør) er på vej til individuelt VM i i Houston, USA, hvor der venter en række møder med NETU, AGM og valg af ny ITTF-præsident, møde med Johnny Cowan om potentielle WTT-turneringer i Danmark.
- Portal
Ahn fortalte om arbejdet omkring Portalen. Portalens funktionalitet er afdækket og vurderingen er, at der er en stor del af det, der skal være for kunne opbygge en medlemsdatabase. Ahn holder møde med Concor i næste uge. Der skal beskrives en ønskeliste med de ting, vi ønsker at få lavet eller forbedret. Derefter kan vi foretage en prioritering af de vigtigste opgaver. Ahn har bolden på vegne af bestyrelsen.
- Økonomi opfølgning
Q3 viser, at vi er foran med 600.000 kr. på indtægtssiden
Omkostningerne er ca. 300.000 kr. lavere end budgetteret
Årsresultatet ser ud til at give et overskud på ca. 100.000 kr. på trods af, at der var budgetteret med et underskud på 650.000 kr. Resultatet forventes at blive 750.000 kr. over det budgetterede.
Det er hensigten, at indtægter skal ud og arbejde for vækst og gode oplevelser for vores medlemmer. Bestyrelsen er derfor ærgerlig over, bl.a. pga. Corona, at det ikke har været muligt at i igangsætte planlagte aktiviteter.
- Budgetseminar
Er gennemgået under tidligere punkt.
- DM-arrangementer
Martin har mandat til at gå videre med DM senior kandidat
I forhold til DM-ungdom går Martin videre i processen med to kandidater, der har meldt deres interesse.
- Orientering fra direktøren
Vi har fået en henvendelse fra vores DIF-konsulent vedr. evt. justering af indsatser i strategiaftale 2022-25. Martin laver udkast og inddrager Klaus inden justering sendes til DIF.
Der har været første møde med Para i dag den 17.11.21 vedr. partnerskab i SUKIRU-programmet. Der følges op på dialogen på næste møde i december.
- Orientering om opmærksomhedspunkter til AGM i Houston
Der er valg for en lang række kandidater til ITTF-komiteer og boards. Præsentationsmateriale er på ITTF’ hjemmeside under AGM. Det mest kontroversielle forslag er forslaget, der giver mulighed for kontinentale præsidenter at blive indvalgt i ITTF’ Executive komite. Udfordringen er, at de ofte vil være inhabile i spørgsmål, der handler om deres egen region. Den asiatiske præsident søger valg til ITTF’ Executive komite.
- Takstblad
DM bøder for udeblivelse til DM droppes. Mens det fastholdes at der gives bøde for at udeblive fra præmierækkelse
- Kørselsgodtgørelse til bestyrelsen
Bestyrelsen besluttede, at taksten for kørselsgodtgørelse sættes op til den høje takst for frivillige.
- Skole OL-deltagelse
Bestyrelsen besluttede på baggrund af anbefaling fra administrationen ikke at fortsætte med deltagelse i Skole-OL i 2022. Vi vil senere vurdere, om der igen er kræfter til deltagelse. Fokus er lige nu på udvikling af egne events.
Næste møde foregår fysisk fredag den 17.12.21, hvor vi kombinerer med lidt julefrokost
Referat: Martin Lundkvist