13. april 2005 og 20. april 2005
Til Bestyrelsen,
til orientering for formændene for ELU, TU, arbejdsgrupper, sekretariat samt lokalunionsformændene – udsendes uden bilag.
Der indkaldes til bestyrelsesmøde den 19. april 2005 kl. 17.00 på Hotel Scandic Odense. Der er let spisning kl. 17.00.
DAGSORDEN:
Pkt. 1 EVT. KOMMENTARER/TILFØJELSER TIL DAGSORDENEN
Pkt. 2 ØKONOMI
a) Kort mundtlig orientering v/Dorte Kronsell
b) Ansøgning fra ELU vedr. Senior Grand Prix’s økonomisk placering
Pkt. 3 ARRANGEMENTER
a) EM – kort evaluering
b) Årsmøde
i) Hædersbevisninger
ii) Lovforslag + lovændringer
iii) Beretninger
iv) Valg
v) Andet
c) DM i fremtiden – oplæg v/Mogens Mygind
d) NETU kongres v/Mogens Mygind
i) NETU mesterskaber i 2008 – svar fra Maribo Kommune
Pkt. 4 Repræsentation Ekstern – Internt
a) Idrætskongres, DIF 29/9-1/10-2005
b) DIFs Årsmøde – 30. april 2005
i) Valg
Pkt. 5 ORGANISATIONSUDVIKLING
a) Henvendelse fra Finn Jeppesen, Ballerup – mail kommer fra Aksel Beckmann.
Pkt. 6 Eventuelt
REFERAT
Pkt. 1 Evt. kommentarer/tilføjelser til Dagsordenen
Pkt. 5 b) Klubudviklingsprojekt
Pkt. 5 c) Møde mellem Turneringsudvalget, Veteranarbejdsgruppen og dele af bestyrelsen.
Pkt. 6 – Hjemmeside
Pkt. 2 Økonomi
a) Kort mundtlig orientering fra Dorte Kronsell
Der blev orienteret om, at Årsregnskabet for 2004 er klar til revision. Revisoren begynder torsdag den 21. april.
Samtidig er det målsætningen, at bogføringen er lige med medio maj. Bl.a. til dette område er Christian Andersen ansat som vikar i en periode.
Danmarks Idræts-Forbund har p.g.a. ekstra tildeling af Tipsmidler i indeværende år besluttet også at uddele ekstra tilskud til specialforbundene. DBTU får ekstra et beløb på kr. 90.000.
Ifølge kontrakten med Butterfly udløses der en bonus på € 25.000 i forbindelse med Herre holdets EM sejr.
Bestyrelsen besluttede på denne baggrund at justere budgettet for 2005.
b) Ansøgning fra ELU vedr. Grand Prix’s økonomiske placering
Bestyrelsen drøftelse ansøgningen og udtrykte glæde over succes’en med dette års Grand Prix.
Bestyrelsen vedtog at tildele kr. 20.000 i støtte til ELU til gennemførelse af Senior Grand Prix. Arrangementsmæssigt ligger Grand Prix stadig hos ELU.
Pkt. 3 Arrangementer
a) EM – kort evaluering
Der var bred enighed om, at EM arrangementet var en stor succes. Der er kommet ganske mange positive tilkendegivelser fra forskellige sider, fra lande til spillere.
De mange frivillige fungere godt under arrangementet og har ligeledes fået stor ros fra mange sider.
Internt kan det konstateres, at der stadig er mange områder i den organisation der blev opbygget, som kan forbedres. Specielt kommunikationsdelen skal vi også fremover være meget opmærksomme på.
Bestyrelsen ser derfor med stor forventning frem til at modtage den Hvidbog som Peter Jensen skal udarbejde.
b) Årsmøde
i) Hædersbevisninger
Bestyrelsen drøftede og besluttede en række hædersbevisninger.
ii) Lovforslag + lovændringer
Bestyrelsen drøftede det forslag til lovændringer som Lis Hævdholm havde udarbejdet.
Lis Hævdholm laver et par korrektioner, hvorefter lovforslagene fremsendes til Årsmødet.
iii) Beretninger
Sekretariatet indkalder beretninger som skal være sekretariatet i hænde senest mandag den 9. maj 2005.
iv) Valg
Bestyrelsen havde tidligere via sekretariatet skrevet til udvalgene for at få et overblik over om der er udvalg hvor man på forhånd kan se, at der mangler kandidater til poster.
Da svarprocenten har været minimal skriver Dorte Kronsell endnu engang.
Bestyrelsen aftale at kontakte mulige kandidater til den plads der bliver ledig i bestyrelsen efter Leif Hansen.
v) Andet
I forbindelse med den dialog der har været med Dommerarbejdsgruppen om muligheden for at drøfte eventuelle ændringer i disciplinærbestemmelser o.a. på Årsmødet opfordrer bestyrelsen Dommerarbejdsgruppen til at indsende oplæg. Dorte Kronsell kontakter arbejdsgruppen.
c) DM i fremtiden v/Mogens Mygind
Mogens Mygind fremlagde et forslag til at ændre spillesystemet ved DM senior for at forsøge at tiltrække flere spillere.
Bestyrelsen fandt oplæget som bl.a. inkluderer puljespil, for interessant. Mogens Mygind blev bedt om at kontakte Bent Arne Jensen for at bede ham om at foretage beregninger til vurdering af halkapacitet og tidsforbrug.
Oplæget skal herefter igen drøftet i bestyrelsen og efterfølgende sende til høring f.eks. via hjemmesiden.
d) NETU kongres og mesterskaber v/Mogens Mygind
Mogens Mygind orienterede kort om NETU kongressen hvor man blandt andet havde diskuteret NETU mesterskabet. NETU mesterskabet er meget vigtigt for de baltiske lande, endvidere havde Sverige givet udtryk for, at de altid vil sende hold, dog normalt ikke deres bedste seniorer.
Via en mail korrespondance havde bestyrelsen besluttet at søge Maribo Kommune om støtte til gennemførelse af NETU mesterskabet for seniorer i 2008. Det er en stor glæde, at Maribo kommune har meldt positivt tilbage og tildelt nok økonomiske midler til arrangementets gennemførelse.
Næste NETU mesterskab for seniorer bliver holdt i Island i maj – juni 2006.
Pkt. 4 Repræsentation Eksternt – Internt
a) Idrætskongres, DIF 29/9 – 1/10 – 2005
Bestyrelsen ønsker at så mange som muligt deltager, derfor besluttede bestyrelsen at dække 50 % af opholds/tilmeldingsomkostningerne for udvalgene. Dorte Kronsell skriver til udvalgene.
b) DIF’s Årsmøde
Lovforslag og kandidater til valg blev drøftet af bestyrelsen. Preben Riel og Mogens Mygind blev ”klædt på” til mødet.
Pkt. 5 Organisationsudvikling
a) Henvendelse fra Finn Jeppesen, Ballerup
Bestyrelsen drøftede henvendelsen og har den opfattelse, at sagen omkring juniorholdet fra Ballerup ikke er håndteret så smidigt som det kunne lade sig gøre. Bestyrelsen har dog ikke kompetence på Turneringsområdet.
Bestyrelsen valgte efterfølgende at indstille til nogle ændringer i TU reglementet. Lis Hævdholm er sagsbehandler.
b) Klubudviklingsprojekt
Jan Darfelt, DIF havde på opfordring fremsendt et projektudkast til et eventuelt klubprojekt.
Bestyrelsen modtog projektudkastet meget positiv og besluttede at fremme forslaget og fremlægge projekt ideen på Årsmødet.
c) Møde mellem Turneringsudvalget, Veteranarbejdsgruppe og dele af bestyrelsen.
Ved mødet deltog hele Turneringsudvalget på nær John Bæksted, fra Veteranarbejdsgruppen deltog Jens-Erik Linde og fra Bestyrelsen deltog Preben Riel og Lis Hævdholm.
Mødet drejede sig om muligheden for at implementere Veteranbestemmelser i TU reglementet samt den fremtidige organisatoriske placering af Veteranarbejdsgruppen.
Mødet forløb i en positiv og konstruktiv ånd, og der blev opnået enighed på mange områder. Jens-Erik Linde vil vende tilbage vedrørende strukturen for det fremtidige samarbejde.
Pkt. 6 Eventuelt
Bestyrelsen drøftede kort muligheden for at oprette et korps af frivillig som kan hjælpe med opdatering af hjemmesiden. Det vil der blive arbejdet videre med.
Næste møde: 14. juni 2005.
Bestyrelsesseminar sidst i august.
Referent
Dorte Kronsell