Dato: 21. juni 2023 20:00-22:00 – teamsmøde

Deltagere: Henrik Vendelbo (formanden) (mødeleder), Sune Bøndergaard Røjkjær (SBR), Christian Fredensborg Jakobsen (CFJ), Pia Toelhøj (PT), Martin Ljung Christensen (MJC)

Referant: Puk Hvistendal

 

1. Velkomst ved Formanden

Formanden byder velkommen til den nye bestyrelse og præsenterer kort bestyrelsens arbejde og rum.

 

2. Evaluering af Årsmødet (drøftelse)

Bestyrelsen drøftede årsmødet og havde følgende konklusioner:

  • Rigtig god debat med klubberne og rigtig gode input både forud for og under årsmødet
  • Forløb godt og i sober tone på trods af den særlig dialog op til formandsvalget på årsmødet.
  • Tak til administrationen for en flot afholdelse
  • Bestyrelsen glæder sig til en god ny start og en spændende periode for BTDK
  • Fremadrettet ønsker bestyrelsen at det gøres mere ud af omgivelserne af mødet – herunder en bedre livestream og lyd.

 

3. Konstituering og fordeling af opgaver i Bestyrelsen (beslutning)

Fremsendte udkast til opgaver gennemgået. Følgende opgaver er fordelt:

  • Næstformand: MJC
  • DIF, Team Danmark og Internatioale forbund: Formanden
  • Økonomiansvarlig: CFJ
  • Bestyrelsesansvarlig for DGI samarbejdet:SBR
  • Resterende punkter skaber administrationen et udkast til for godkendelse på næste bestyrelsesmøde.
  • CFJ og PT ønsker desuden møde med adm. omkring en salgs- og markedsføringsplan

 

4. Forretningsorden for bestyrelsen + organisations diagram (beslutning)

  • Forretningsorden godkendt inkl. administrationens rettelser. Organisations diagram tilpasses jfr. punkt 3 og kommer på næste møde.

 

5. Økonomi (orientering)

I forhold til godkendte budget, er vi foran budget. Dette skyldes bl.a. et mindreforbrug på årsmødet og  bedre resultater på enkeltarrangementer end budgetteret. Administrationen mødes snarest med den øknomiansvarlige og aftaler fremtidig procedure.

 

6. DGI samarbejde – strategiske samarbejdsområdet fremadrettet (drøftelse)

Bestyrelsen skal drøfte hvordan det fremtidige samarbejde med DGI skal forløbe.

Bestyrelsen er enige om at der skal skabes et fremtidigt samarbejde med DGI. Fra bestyrelsen udpeges Sune som ansvarlig fra bestyrelsen og deltager i møde med direktøren omkring det fremtidige samarbejde og indhold i aftalepunkterne.

 

7. Internationalt samarbejde – status ved Formanden.

 

Bestyrelsen skal beslutte om BTDKs holdning til russiske atleter fremadrettede deltagelse i internationale stævner (beslutning).

Ligeledes skal bestyrelsen overveje, om der skal lægges pres på ITTF for at få dem til at planlægge sæsonen til atleternes bedste. Vi er som forbund forpligtet til at indrapportere den dårlige planlægning til den Danske olympiske kommitee – så de lægger pres på det internationale forbund

  • Bestyrelsen besluttede at fastholde vores tilgang til russere og hviderussiske atleter, der flugter med DIFs udmeldinger. BTDK mener ikke at Russiske og hviderussiske deltagere skal retur på landsholdsniveau i internationale events. BTDK vil dog fortsat ikke gå efter den enkelte atlet, der fx spiller i Danmark eller får tilladelse til at spille konkrete turneringer. Her vil vi hverken boykotte eller bede vores atleter om ikke at stille op.
  • Bestyrelsen beslutter at bakke landsholdsarbejdet og det elitære arbejde op med en direkte henvendelse til ITTF vedrørende både atleternes helbred samt den pludseligt fremkomne rating struktur. Administrationen fremsender udkast til breve, som officielt afsendes fra formanden hurtigst muligt.

 

8. Livestreaming – DIFs holdning har betydning for vores klubber. Bestyrelsen skal diskutere hvordan BTDK ser på livestreaming af børn. (drøftelse)

Flere klubber har i flere år udgivet både video og foto fra stævner på sociale medier og livestreaming finder sted ved flere stævner hvor også børn deltager.

  • Bestyrelsen beslutter at de lige nu holder sig til DIFs anbefalinger, men vil undersøge og drøfte nærmere på baggrund af flere eksempler fra andre forbund på de kommende møder.

 

9. Den olympiske strategi gennemgås (orientering)

  • Bestyrelsen bemærker en hård tid for atleterne, men glæder sig til at følge tiden

 

10. Opdatering fra direktøren: status på organisationen og fokus områder. (orientering)