Referat fra bestyrelsesmøde torsdag d. 23. marts 2017 kl. 14.45 – 20 i Brøndby

Til stede: Bjarne Andersen (til kl. 17), Betina Koefoed, Asger Rasmussen, Mads Mikkelsen, Peter Sundbæk, Kenny Jensen (repræsentant for lokalunionerne) og Peter Busck-Nielsen (referent.)

Betina blev valgt som mødeleder og Peter B som referent.

Dagsorden:

1) Opfølgning på punkter fra sidste bestyrelsesmøde.

2) Forberedelse af møde med lokalunioner og udvalg vedr. strategiaftale med DIF.

3) Henvendelser til og svar fra bestyrelsen.

4) Tildeling af arrangementer (DM senior, DM ungdom, Top 12) i sæsonen 2018/2019.

5) Forberedelse af årsmøde.

6) Økonomiopfølgning, herunder evt. ændringer i budget for 2017.

7) Eventuelt.

1. Opfølgning på punkter fra sidste bestyrelsesmøde

Peter B rykker for indkaldelse af forslag til hædersbevisninger på hjemmesiden.

Peter B rykker fundraisergruppen for deres oplæg, jfr. forrige referat, i god tid inden bestyrelsesmødet den 27. april.

Bestyrelsen gennemgik oplægget fra TU vedrørende ny prioriteringsliste og visse DT-takster.

Peter B skriver til TU, at bestyrelsen gerne vil have et konkret forslag til en prioriteringsliste, dvs. en liste over begivenheder, jfr. tidligere fremsendte udkast, der ikke bliver for lang, og som kun gælder i de to bedste rækker for herrer og damer. Bestyrelsen godkendte TU’s oplæg til nye differentierede gebyrer for kampflytninger, som tilføjes takstbladet for den ny sæson. Bestyrelsen ønsker et konkret forslag fra TU til hvilken form for sanktion (bøde og evt. sportslig kendelse), der kan tildeles en klub, som udebliver både med og uden afbud fra en holdkamp i DT.

2. Forberedelse af møde med lokalunioner og udvalg vedr. strategiaftale med DIF   

På mødet den 1. april i Bjerringbro vil Asger og Bjarne være tovholdere på hhv. Elite- og Udbredelsessporet.

Peter B undersøger inden mødet, om der er eksempler på beskrivelser af indsatser fra andre forbund.

Peter B rykker de inviterede for tilmelding fredag den 24. marts. Et par dage inden mødet udsender sekretariatet en deltagerliste og de skriftlige input, der evt. er modtaget fra de inviterede.

3. Henvendelser til og svar fra bestyrelsen

Bestyrelsen besluttede, at Betina indtil videre koordinerer henvendelser til bestyrelsen, der ikke sendes via sekretariatet.

4. Tildeling af arrangementer (DM senior, DM ungdom, Top 12) i sæsonen 2018/2019

DM for ungdom blev tildelt Silkeborg BTK og Top 12 for ungdom blev tildelt Vestegnen BTK.

DM for senior i 2018 og 2019 blev tildelt B 75, og bestyrelsen noterede sig, at klubben gennemfører flere forbedringstiltag, herunder opretter en planlægningsgruppe i god tid inden DM og indhenter assistance fra TTC-kompetente personer, der tidligere har gennemført DM.

5. Forberedelse af årsmødet.

Bestyrelsen diskuterede hvordan kommende kandidater til bestyrelse og udvalg skal præsenteres på hjemmesiden. Bestyrelsen inviterer alle til at skrive til sekretariatet, der herefter offentliggør navne, foto og en kort beskrivelse af kandidaten og hvad vedkommende vil arbejde for i DBTU, begge dele skrevet af kandidaten selv. 

Bestyrelsen gennemgik de forskellige udvalg og opfordrer alle udvalg til at finde gode afløsere for de personer, som holder op i udvalgene. Kommunikations-, Veteran- og Turneringsudvalget opfordres til at finde nye interesserede og kompetente medlemmer til deres udvalg, så der er 4-5 medlemmer i udvalgene. 

6. Økonomiopfølgning

Peter B taler med Poul Danborg fredag den 24. marts om de ønskede ændringer i portalen vedrørende kursustilmelding. Uddannelsesudvalget skal inden tirsdag den 28. marts, hvor der er møde med leverandøren Concor, godkende at udvalget dækker disse omkostninger fra deres budget, hvis de skal implementeres i år.

Bestyrelsen besluttede at hensætte 25.000 kr. i regnskabet for 2016 til portalændringer i 2017.

Bestyrelsen godkendte budgettet for 2017, der udviser et mindre underskud på knap 10.000 kr.

7. Eventuelt

Asger deltager i FBTU’s repræsentantskabsmøde og overrækker medaljer ved DT-slutspil for ungdom.

Betina, Mads og Peter S overrækker medaljer ved DM for ungdom i Hillerød.

Mads eller Peter S deltager ved JBTU’s repræsentantskabsmøde i Snejbjerg.

Betina deltager i repræsentantskabsmødet i BBTU.

Bjarne deltager i repræsentantskabsmødet i ØBTU og i DIF’s årsmøde.

Det er uafklaret hvem der overrækker medaljer ved DT-slutspil for seniorer.

Mads svarer på Jens Gullbergs henvendelse vedrørende et svar til Hasle IF.

Peter B oplyste, at Peter Tranto fra portalgruppen foreslår, at gruppen fortsætter endnu et år som en arbejdsgruppe inden det gøres til et udvalg, da der starter flere nye medlemmer i gruppen i april. 

Asger orienterede om, at han og Peter B holder møde med DGI i Horsens den 29. marts kl. 17-20 for at diskutere dommer til stævnerne, mikrogebyrer ved stævner, samarbejdsaftalen og mulighederne for øge samarbejdet om klubudvikling,  

Kommende bestyrelsesmøder

Torsdag den 27. april kl. 14.45 – 20.15 i Brøndby.

Tirsdag den 23. maj kl. 14.45 – 20.15 i Brøndby.

Fredag den 9. juni i Brøndby før årsmødet.

Lørdag den 10. juni efter årsmødet.

Referent
Peter Busck-Nielsen