REFERAT
Til stede: Aksel Beckmann, Steen Hummeluhr, Bjarne Andersen, Betina Koefoed, Morten Krydsfeldt, Asger Rasmussen (suppleant) og Dorte Darfelt (referent).

Pkt. 1 EVT. KOMMENTARER/TILFØJELSER TIL DAGSORDENEN

Pkt. 2 OPFØLGNING
a) Møde med Concor vedrørende App – og rettigheder
Steen Hummeluhr og Dorte Darfelt aftaler og holder møde med Concor.

b) Stævne/Rating
Aksel Beckmann havde aftalt med Peter Tranto, at Stævne/Rating arbejdsgruppen ser på Stævne/rating reglementet igen, således at teksten kan være helt klar. Derudover vil de arbejde på et forslag om en slags ”gæstelicens/engangslicens”.

c) ETTU Kongres – orientering
Aksel Beckmann orienterede fra ETTU kongressen. Den tidligere præsident Stefano Bosi trak sig fra posten for et par måneder siden. På selve kongressen trak yderligere 3 medlemmer sig fra bestyrelsen. Disse fratrædelser kommer på baggrund af den beslutning disse medlemmer var en del af i forhold til at anklage ITTF’s præsident for en slags økonomisk kriminalitet. Sagen har været for stor ugunst for både ETTU og ITTF, i forhold til sponsorer og den øvrige omverden.
Kongressen valgte dermed en ny bestyrelse, i den forbindelse blev Dorte Darfelt valgt til Vice President Finance. Ronald Kramer fra Holland er ny præsident for ETTU.

d) DIF’s budgetmøde – orientering
Bjarne Andersen og Morten Krydsfeldt deltog i DIF budgetmøde. Der blev refereret om drøftelser omkring den nye skolereform og samarbejde med DGI.

e) Pigeprojekt – orientering
Bjarne Andersen orienterede om, at der ikke havde været holdt møde siden sidste bestyrelsesmøde.
Turneringsudvalget er ved at lægge sidste hånd på reglementet der indeholder Kadetturnering med mix-hold.

f) Svar til JBTU på deres henvendelse
Aksel Beckmann havde talt med Jan Andersen, JBTU og aftalt at der skal holdes et møde mellem JBTU’s bestyrelsen og DBTU’s bestyrelse. Jan Andersen havde nævnt, at der allerede er dialog omkring uddannelse. Desværre har det vist sig, at JBTU’s turneringsreglement ikke er ændret i forhold til licensfrie rækker, som bestyrelsen bad JBTU fjerne i juni måned.
Bestyrelsen besluttede, at administrationen igen kontakter JBTU v/Jan Andersen og Kurt Høholt. Paragraffen omkring licensfrie rækker skal fjernes. JBTU er velkommen til at komme til bestyrelsen med alternative forslag om ”gæste-/engangslicens” til brug for Stævne/Rating arbejdsgruppen.
Bestyrelsen besluttede, at man ikke vil afvente de nærmere regler for afvikling af licensfrie rækker ved stævnerne som følge af ovennævnte revision af stævne/rating-reglementet. Bestyrelsen forventer derfor, at alle overholder gældende regler.

Pkt. 3 UDVIKLINGSPROJEKT v/Dorte Darfelt

På baggrund af bestyrelsens tidligere beslutning om at arbejde videre med ansøgning til et nyt udviklingsprojekt blev forslaget til indhold i projektet fremlagt. Projektet er et fastholdelsesprojekt, som går ud på at få uddannet mange flere trænere og få flere klubber til at prioritere trænere i klubberne. Projektet går ud på, via et samarbejde med lokalunionerne at uddanne et korps af Unions/DBTU trænere. Klubber der samarbejder om at få udviklet flere trænere i klubberne kan få Unions/DBTU trænere som sparringstrænere i et antal træninger i løbet af et år. En afledt effekt skulle meget gerne være fastholdelse af flere ungdomsspillere og tiltrækning af flere piger.
Der skal selvfølgelig være forskellige aktiviteter i projektet samtidig med, at vores uddannelse skal ses igennem. Bestyrelsen drøftelse oplægget grundigt og kom med mange vinkler og tilføjelser. Bestyrelsen besluttede, at administrationen går videre med ansøgningen. I projektet skal indskrives at vi i løbet af projektstarten aftaler den videre proces med vores interessenter især lokalunioner og klubber med potentiale.
Der holdes møde med DIF om projektet og efter det møde fremsendes en ansøgning til bestyrelsens til yderligere kommentering.

Pkt. 4 TEAM DANMARK – HERUNDER DEN IGANGSVÆRENDE PROCES
a) Status på EM v/Asger Rasmussen
Punktet blev drøftet sammen med punkt 4 b)

b) Elitestrategi v/Aksel Beckmann og Steen Hummeluhr
Aksel Beckmann orienterede om situationen omkring ansættelse af Elitechef, samt fremlagde det oplæg til Elitestrategi som Aksel Beckmann og Steen Hummeluhr havde udarbejdet.
Bestyrelsen ønskede at arbejde videre med oplægget som er et godt udgangspunkt for det kommende arbejde. En enig bestyrelse besluttede en kortsigtet strategi som fremlægges for Team Danmark fredag den 18. oktober. Der var ikke knyttet økonomiske beregninger til denne strategi. Bestyrelsen skal derfor forholde sig til den økonomiske ramme for elitearbejdet, når tilbagemeldingen fra Team Danmark kendes.

Pkt. 5 ØKONOMI
a) Regnskab pr. august 2013
Regnskab pr. august 2013 blev taget til efterretning af bestyrelsen.
Dorte Darfelt orienterede samtidig om, at barselsvikar (udviklingskonsulent) Annemarie Haahr Kristensen har fået fast job, hvorfor hun stopper i DBTU med udgangen af november 2013.

b) Budget 2014
Steen Hummeluhr og Dorte Darfelt fremlagde budgetforslag for 2014. Bestyrelsen godkendte forslaget, som udsendes med referatet.

Pkt. 6 ADMINISTRATIVE OPGAVER v/Asger Rasmussen
Asger Ramussen fremlagde et forslag til opgave matrix samt de forskellige input der var kommet fra bestyrelsen. For at komme videre udarbejder Asger Rasmussen en elektronisk udgave som bestyrelsen/Direktør kan give input til. På næste bestyrelsesmøde afsættes tid til at arbejde med et par af områderne.

Pkt. 7 TEMAMØDER MED KLUBBER OG LOKALUNIONER
Da første temamøde skal omhandle opgave matrix arbejdes der videre med dette. Der skal dog holdes et møde med JBTU i nærmeste fremtid.

Pkt. 8 EVENTUELT
Der blev intet drøftet under dette punkt.

 

Referent
Dorte Darfelt