REFERAT

Til stede: Aksel Beckmann, Steen Hummeluhr, Bjarne Andersen, Betina Koefoed, Morten Krydsfeldt og suppleant Asger Rasmussen, referent Dorte Kronsell.

Pkt. 1 EVT. KOMMENTARER/TILFØJELSER TIL DAGSORDENEN

Der blev tilføjet et punkt 2 i: Breddeudvalget ønsker at supplere sig.

Pkt. 2 BESTYRELSE
a) Forretningsorden

Bestyrelsen drøftede forretningsordenen, godkendte og underskrev.
 

b) Bestyrelsens struktur og ansvarsområder

Bestyrelsen gennemgik og drøftelse dokumentet. Der blev foretaget en enkelt rettelse. Den nye version vedhæftes referatet.

Samtidig drøftede bestyrelsen om der skal være bestyrelsesrepræsentation ved Ungdoms EM. Dette tages op senere.
 

c) Dokument vedrørende bestyrelsesrejser og omkostninger m.v.

Bestyrelsen gennemgik dokumentet vedrørende bestyrelsesrejser og omkostninger m.v. Der blev foretaget en enkelt ændring og herefter godkendt. Dokumentet vedhæftes referatet.
 

d) Mødekalender

Mødekalenderen blev fastlagt. Vedhæftes referatet.

Årsmødet blev planlagt til 14. juni 2014. Placering skal findes vest for Storebælt.
 

e) DIF’s Ekstranet

Bestyrelsen drøftede et forslag fra Dorte Kronsell om at bruge DIF’s Ekstranet og Grupperum til brug for filer m.v. Bestyrelsen ønskede at forsætte med brug af e-mail.
 

f) DIF’s budgetmøde

DBTU bliver repræsenteret af Bjarne Andersen og Morten Krydsfeldt på DIF’s Budgetmøde.
 

g) Stævne-Rating reglement v/Dorte Kronsell og Aksel Beckmann

Bestyrelsen godkendte Stævne-rating reglementet på nær paragraf 1, hvor der eventuelt kan komme et tillæg omkring licensfrie rækker og/eller gæstelicens. Indtil paragraffen godkendes gælder dog den nuværende paragraf 1.

Aksel Beckmann kontakter Stævne-Rating arbejdsgruppen for en drøftelse. Bjarne Andersen sender sine kommentarer til Aksel Beckmann som sikrer det videre forløb.
 

h) Team Danmark organisering/arbejdsform v/Aksel Beckmann

Aksel orienterede bestyrelsen omkring rammerne for Team Danmark samarbejdet.

Arbejdet er struktureret med en politisk Styregruppe og en professional driftsorganisation, som via en arbejdsgruppe sikrer det daglige arbejde.

Styregruppe består for DBTU’s vedkommende af Team Danmarks direktør, DBTU’s formand og næstformand samt arbejdsgruppen.

Arbejdsgruppen består af Team Danmarks DBTU konsulent, DBTU’s Direktør og Sportschef, samt til enkelte punkter eller møder andre trænere.

Team Danmark arbejder med 4 årige støttekoncepter og opdeler de forbund de større i 3 forskellige kategorier.

Som udgangspunkt for samarbejde og støtte mellem det enkelte forbund og Team Danmark udarbejdes en masterplan. Den nuværende masterplan for DBTU gælder for 2013 og 2014, hvorefter der skal udarbejdes en ny plan.

Referaterne fra styregruppemøder offentliggøres på DBTU’s hjemmeside. Arbejdsgruppe referater offentliggøres ikke, da de for hovedpartens vedkommende er person relaterede.

Bestyrelsen tog orienteringen til efterretning og gav samtidig udtryk for et ønske om at være involveret i tilblivelsen af den næste masterplan.
 

i) Breddeudvalget ønsker at supplere sig

Breddeudvalget ønsker at supplere sig med Birger Markmann fra BBB på Fyn. Bestyrelsen godkendte dette.

Pkt. 3 ELITE
a) Ungdoms EM v/Betina Koefoed

Betina Koefoed orienterede bestyrelsen om sine observationer i forbindelse med sin deltagelse i Ungdom EM som tilskuer.

Bestyrelsen drøftede dette og det blev aftalt, at der snarest holdes et møde mellem Betina Koefoed, trænerne og Dorte Kronsell. (Dette møde blev holdt tirsdag den 3. september).

På et senere møde vil bestyrelsen drøfte et værdiset for elitearbejdet i DBTU.
 

b) Orientering om processen i forbindelse med ansættelse af Elitechef v/Aksel Beckmann og Dorte Kronsell

Aksel Beckmann orienterede om processen, som begyndte med godkendelse med masterplanen for 2013 og 2014.

Herefter gik ansættelsesprocessen rigtigt i gang med udarbejdelse af profil, ansøgning og stillingsbeskrivelse og nedsættelse af ansættelsesudvalg.

Der har været talt med flere emner, dog uden det er lykkedes at få ansat en Elitechef.

Mandag den 2. september holdes et møde mellem DBTU’s formand, næstformand og Direktør samt Team Danmark’s direktør og konsulent. Mødet handler om hvordan processen med at finde en Elitechef skal fortsættes.

Dorte Kronsell orienterede om, at der er udarbejdet en overgangsplan for træning fra 1. september og til 31. december. Denne plan er godkendt af Team Danmark og vil blive offentliggjort på DBTU’s hjemmeside samt udsendt til relevante spillere, trænere og klubber.
 

c) Orientering om samarbejde med Brøndby Idrætsefterskole

Dorte Kronsell orienterede om samarbejdet med Brøndby Idrætsefterskole som er kommet i stand efter henvendelse fra skolen.

Samtidig kunne vi ikke have etableret samarbejdet såfremt Vestegnen/Brøndby BTK ikke havde accepteret at indgå i projektet også. Stor tak til dem.

Der er optaget 10 elever på bordtennis linjen, hvor af de 4 træner med på Brøndby centret og de 6 træner i Vestegnen/Brøndby BTK.

Det blev præciseret, at skolen tager sig af skolearbejdet og opholdet på skolen, alt inkl. Og DBTU tager sig af det sportslige.

Aftalen og samarbejdet vil blive løbende evalueret.

Bestyrelsen tog orientering til efterretning.

Pkt. 4 ØKONOMI
a) Økonomioversigt pr. 31. juli 2013

Steen Hummeluhr orienterede om det rapporteringssystem der er opbygget gennem en årrække.

Dorte Kronsell knyttede nogle korte kommentarer til det udsendte materiale.

Bestyrelsen tog orienteringen til efterretning.
 

b) Ansøgning fra BBTU omkring takstforhøjelse for Ungdoms Top 12

BBTU v/Kenny Jensen havde søgt bestyrelsen om en forhøjelse på kr. 100,- af startgebyret til Ungdoms Top 12 forhøjelsen skulle gå til omkostninger i forbindelse med bladvendere.

Efter en drøftelse besluttede bestyrelsen at afslå ansøgningen. Bestyrelsen ønsker ikke at forhøje startgebyret og ønsker ikke at startgebyret skal dække omkostninger til bladvendere.

Pkt. 5 ADMINISTRTIONSOPLÆG INCL. FØRSTE DRØFTELSE AF ET EVT. NYT UDVIKLINGSPROJEKT
a) Oplæg fra Bjarne Andersen

Punktet blev udsat til næste møde.
 

b) Oplæg fra Dorte Kronsell

Punktet blev udsat til næste møde.

Pkt. 6 EVALUERING AF ÅRSMØDE

Bestyrelsen besluttede at finde en ny dirigent til de kommende Årsmøder.

Pkt. 7 PIGEPROJEKT v/Pigearbejdsgruppen – Betina Koefoed og Bjarne Andersen

Punktet blev udsat til næste møde.

Pkt. 8 KOMMUNIKATION v/Betina Koefoed

Punktet blev udsat til næste møde og lægges sammen med punktet om administrationsoplæg.

Pkt. 9 TEMAMØDER MED KLUBBER OG LOKALUNIONER v/Asger Rasmussen

Bestyrelsen drøftede processen med at få sat temamøder i gang.

Antal af temamøder blev drøftet, samt form og placering/tidspunkter for møderne. Der skal arbejdes videre med punktet.

Efter en henvendelse fra JBTU blev det besluttet at holde møde med JBTU. Fra DBTU’s bestyrelse deltager Aksel Beckmann og Morten Krydsfeldt.

Pkt. 10 ARRANGEMENTER v/Dorte Kronsell
a) DM Ungdom og Ungdoms DM

Punktet blev udsat til næste møde.
 

b) Ansøgning om Ungdoms Top 12

Punktet blev udsat til næste møde.

Pkt. 11 BORDTENNIS APP v/Bjarne Andersen

Bjarne Andersen orienterede om ønsket om at udviklet en bordtennis App som skal fungere sideløbende med BordtennisPortalen.

Der har været holdt møde med et par programmører fra OB som har tilbudt at udvikle appen.

Bestyrelsen opfordrede Portalarbejdsgruppen til også at kontakte Concor, både for at få afklaring på ejerskabet af data samt for at få et reelt pristilbud fra dem i forhold til at udvikle appen.

Pkt. 12 EVENTUELT

Der var intet at referere under dette punkt.

 

Dorte Kronsell
referent