REFERAT

DBTU’s bestyrelsesmøde lørdag den 29. november 2014 i Odense.

Til stede: Bjarne Andersen, Asger Rasmussen, Morten Krydsfelt, Betina Koefoed, Peter Sundbæk, Mads Mikkelsen og Gitte Hvid (referent)

1. Valg af mødeleder
Morten blev valgt som mødeleder.

2. Mødeplan for foråret
3. januar 2015, kl. 13.00 (efterfølgende socialt arrangement med administrationen)
21. januar 2015, kl. 15.00 – 20.30
27. februar, kl. 17.00 i Odense
25. marts, kl. 15.00 – 20.30
15. april, kl. 15.00 – 20.30
9. maj, kl. 10.00 i Hillerød
3. juni, kl. 15.00 – 20.30
12. juni, kl. 18.00
13. juni – årsmøde

3. Opfølgning på punkter fra sidste møde
Morten og Betina orienterede om mødet med DHIF. Det blev aftalt at der afholdes møde igen med henblik på yderligere formaliseret samarbejde. Mødet afholdes når aftalen for 2015 med Team Danmark er på plads.

4. Behandling af uddannelsesudvalgets budgetønsker (Betina Haagensen deltog under dette punkt)
Uddannelsesudvalget har ønsket penge i budgettet for 2015 til revidering og udarbejdelse af nyt uddannelsesmateriale. Betina Haagensen orienterede om udvalgets kommende arbejde og prioriteringer.
Det fremsendte budget er udarbejdet med udgangspunkt i hvad det i dag koster at udbyde kurserne.

Repræsentanter fra uddannerne var samlet fredag aften, hvor uddannelsesmateriale blev drøftet. Der er bred enighed blandt uddannerne om, at materialet ikke er optimalt i den nuværende form, men der kan genbruges meget. Et her og nu behov er styringsmanualer til underviserne til de enkelte kurser.
Derudover skal der ses på strukturen i uddannelsen, f.eks. om vi stadig skal have niveauopdelt uddannelse, skal man f.eks. tage nogle spotkurser sideløbende for at kunne bestå uddannelsen. Man kunne også forestille sig at der afsluttes med en eksamen eller man skal godkendes af underviseren, for at kunne bestå.
Uddannelsesudvalget har brug for bestyrelsens accept til at gå i gang med arbejdet med nyt materiale. Vi kører videre med det materiale vi har nu samtidig med at vi påbegynder arbejde med nyt materiale. Det er aftalt at alle aktive uddannere samles den 21. marts for at starte op og komme videre.

Peter deltog i mødet fredag og det er også hans opfattelse at vi er nødt til at gøre noget ved materialet. Der er bred enighed om at BAT kan bruges og en del af det øvrige uddannelsesmateriale vi har. Det skal dog sammensættes anderledes og der er områder der skal udbygges.
Det er vigtigt med fleksibilitet i uddannelsessystemet, f.eks. individuel tilpasning, mulighed for merit, kan f.eks. spillere hoppe et niveau over kontra forældre.
Materialet kunne evt. være netbaseret (iPaper), hvilket gør det nemmere at tilrette fremadrettet. Oplagt også at undersøge evt. muligheder for samarbejde med DGI/DHIF. Vi ved at DGI er interesseret i at kunne bruge vores materiale.
Trænerudviklerne vil formentlig også fremadrettet skabe et behov for uddannelse ude i klubberne efter at de er færdiguddannet til sommer. Derudover er det vigtigt, at vi er klar med en rigtig god uddannelse, når vi efter udviklingsprojektet stopper, igen indtræder i fordelingsnøglen.
Bestyrelsen ønsker budgettet splittet op i et drifts- og et udviklingsbudget. Betina udarbejder forslag til disse budgetter. Bestyrelsen har budget 2015 på dagsorden senere og vender tilbage med driftsbudget for 2015.
Betina efterlyste på møde den 9. august oplysning om hvor dommeruddannelsen ligger. Bestyrelsen meddelte at dommeruddannelsen ligger i Dommerudvalget.

5. Deltagelse i kontorfællesskabet under Helge Mogensen
Bjarne har fået mail fra DIF, hvor de skriver at deltagelsen i kontorfællesskabet er en betingelse for at vi stadig får tilskud fra DIF til udviklingskonsulenterne.
Bjarne kontakter Martin Borch i DIF og beder om et møde herom. Bjarne og Morten deltager i dette møde.

6. Budget for 2015
Regnskabet for 2014 ender med at vi kommer ud med et underskud og formentlig benytter en større del af egenkapitalen. Det er bestyrelsen holdning af egenkapitalen skal genopbygges over et par år.

Posterne i budgettet for 2015 blev gennemgået og forskellige forslag til besparelser blev drøftet. Der regnes på disse forslag til besparelser/merindtægter inden næste bestyrelsesmøde den 3. januar, hvor budgettet skal endelig godkendes.
Opbevaring af vores røde gulv blev drøftet. Det er p.t. en stor post på budgettet sammenholdt med at gulvet ikke har været benyttet de seneste sæsoner. Gitte undersøger andre muligheder for opbevaring, evt. hos en klub, mod at de må benytte det.

7. Kommissorier for de restende udvalg
Asger har ikke modtaget udkast til kommissorium fra Veteranudvalget. Asger tager kontakt til Jens-Erik Linde herom.
Bredde-, uddannelses- og turneringsudvalgets kommissorier er klar til offentliggørelse og ligger i dropboksen. Mads giver Gitte adgang til denne så de kan offentliggøres på hjemmesiden.
Dommerudvalgets kommissorium skal have samme form og opbygning som de øvrige kommissorier. Mads kontakter Dommerudvalget.

8. DBTU’s deltagelse i klubliv Danmark
Klubliv Danmark er et firma som DGI har stiftet og gerne vil invitere DIFs forbund ind i. DIF har oprindeligt fået henvendelsen og meldt til DGI at de ikke involverer sig, men at specialforbundene selv kan vælge om de hver især ønsker at indtræde.
Såfremt der ikke er omkostninger og arbejde forbundet med at indtræde, så deltager vi gerne. Bjarne tager kontakt ang. dette.

9. Indførelse af plastikbolde
Beslutning om at spille med plastikbolde i herre og dame elitedivisionerne og Grand Prix senior eliterækkerne samt DM senior fastholdes sæsonen ud. Inden 1. april melder bestyrelsen ud hvad der er gældende fra den kommende sæson. Gitte sørger for besked herom til hjemmesiden.

10. Formål og mål for DBTU
Asger uddyber sit forslag og fremsender nyt oplæg inden for 14. dage og punktet udsættes til næste møde (evt. februar mødet)

11. Eventuelt
Vi har modtaget en henvendelse fra B75 ang. brug af DBTUs logo i forbindelse med efterskolen Halvorsminde, hvor der henvises til det samarbejde vi har med Brøndby Idrætsefterskole, som DBTU samarbejder med. Morten kontakter B 75.
Ansvaret for BAT ligger fremadrettet forankret under uddannelsesudvalget. Som dermed også prioriterer om der skal bevilges midler til genoptryk. Peter orienterer uddannelsesudvalget.

BA udarbejder kort udkast til Jubilæumspolitik og retningslinjer for uddeling af sølv- og guldnåle.
Udviklingskonsulenterne/Breddeudvalget har fået afslag fra JBTU om deltagelse i SFO-turnering, grundet manglende ressourcer. SFO-turnering er et tilbud/koncept som DBTU/Breddeudvalget udbyder lokalt. Breddeudvalget afholder landsdækkende finalestævne. DBTU kan og ønsker heller at ikke tvinge hverken klubber eller lokalunioner til at deltage/yde arbejdskraft.
Christoffer inviteres til mødet den 3. januar, hvor bestyrelsen ønsker en orientering ang. det nye set up på eliteområdet (træningen i Brøndby).

Holdgebyr i Pigedivisionen
TU har på sit seneste møde drøftet holdgebyr og rejseudligning i forbindelse med pigedivisionen og lagt op til at denne ikke i første sæson skulle koste noget, men at der så heller ikke ville være rejseudligning. Bestyrelsen fastsætter taksterne for holdgebyrer, og bestyrelsen ønsker ikke at det skal være gratis at deltage i DT. Men da pigedivisionen kun er 2-mandshold, blev det besluttet at holdgebyret i denne række nedsættes med 50% og således er kr. 1.250,- og rejseudligning fastholdes . Gitte orienterer Turneringsudvalget herom.

Punkter på næste møde

Endelig godkendelse af budget 2015

Frivillighedspolitik

Asger melder afbud til mødet den 3. januar.

/Referent: Gitte Hvid