Beslutningsreferat af ekstraordinært årsmøde i DBTU i Odense lørdag den 8. februar 2014

1. Valg af dirigent og kontrol af bemyndigelse.
Formanden bød velkommen til mødet og foreslog Jens Klarskov som dirigent.
Jens Klarskov blev valgt som dirigent og indledte med at konstatere mødets lovlighed og beslutningsdygtighed.
Der var 57 stemmer repræsenteret tillige med 37 fuldmagtsstemmer, i alt 94 stemmer.
Steen Andersen spurgte, om der var nogle af bestyrelsesmedlemmerne, der havde trukket sig. Dirigenten oplyste, at han ikke var bekendt med, at det skulle være tilfældet, men at det ikke har betydning for mødets afvikling.

2. Valg af to referenter
Betina Haagensen og Gitte Hvid blev valgt som referenter.

3. Valg af medlemmer og suppleant til Bestyrelsen jf. § 20, stk. 2
Dirigenten konstaterede, at årsmødet skulle vælge 5 bestyrelsesmedlemmer og 1 suppleant.
Den nye formand indtræder i den nuværende formands valgperiode og den nye næstformand indtræder i den nuværende næstformands valgperiode.
De tre øvrige bestyrelsesmedlemmer vælges således, at de to, der får flest stemmer, kommer på valg igen til det ordinære årsmøde i 2015, og det medlem, der får færrest stemmer, kommer på valg igen til det ordinære årsmøde i 2014.
Som stemmetællere valgtes Jens Guldberg, Per Maae og Gitte Hvid.
Efter tre skriftlige afstemninger blev følgende valgt:
Formand: Bjarne Andersen, Åbyhøj (på valg i 2015)
Næstformand: Asger Rasmussen, OB (på valg i 2014)
Bestyrelsesmedlem: Betina Koefoed, Hasle (på valg i 2015)
Bestyrelsesmedlem: Morten Krydsfelt, København (på valg i 2015)
Bestyrelsesmedlem: Peter Sundbæk, B 75 (på valg i 2014)
Suppleant: Mads Mikkelsen, Skanderborg (på valg i 2014)

4. Eventuelt
Den nyvalgte formand, Bjarne Andersen, takkede for valget og takkede den afgående formand, Aksel Beckmann, for mange års stort arbejde for bordtennissporten. Aksel Beckmann ønskede Bjarne Andersen tillykke med valget og udtrykte ønske om et konstruktivt samarbejde i unionen.