PRØV SUKIRU CHALLENGES!

PRØV SUKIRU!

You are here:

SUKIRU Challenges - CRAZY LEGE MED BOLD OG BAT

1 - Hvem kan lege Sukiru Challenges?

Alle aldersgrupper fra 6 til 96 år kan lege/spille/øve Sukiru. Legene kræver ikke nødvendigvis erfaring eller evner fra ”rigtig” bordtennis.

2 - Hvorfor lege Sukiru Challenges?

Sukiru giver både grin, hygge, samlesjov og bedre bordtennisfærdigheder. Formålet er – via afvekslende lege og færdigheder med bold og bat – at skabe succésoplevelser, samvær og variation for alle - uanset spillerens bordtennis-niveau.

3 - Hvad er Sukiru?

Sukiru betyder ”færdigheder” på japansk. Sukiru Challenges er en samling af bordtennis-relaterede lege, stafetter og øvelser. Top-9 siden (se nedenfor) og appen gør det nemt at komme i gang.

4 - Hvor kan du lege Sukiru Challenges og prøve skills?

Sukiru kan leges/spilles/øves alle steder, hvor der er fra 1 til 10 meter plads. F.eks. i hallen, i klublokalet, i hjemmet, på skolen, i SFO’en osv. Visse sukiruer kan også fuldføres ude i haven. Spørg gerne hos dine lokale bordtennis-klubber.

5 - Leg alene. Leg mod andre. Leg i hold.

I Sukiru Challenges kan spilleren både konkurrere mod sig selv, familien, klassekammeraterne og holdkammeraterne. De fleste challenges kan fuldføres alene, som duo eller i hold.

6 - Vil du prøve Sukiru Challenges?

Sukiru Challenges er et koncept under udvikling hos Bordtennis Danmark. Se videoer og lege ved at klikke på billedet til 'Top-9' herunder. Dine lokale bordtennis-klubber finder du lidt længere nede på siden.

Tak til vores Sukiru Challenges partnere!

Beta-version af Sukiru Challenges appen til iPhone testes i øjeblikket. Testlink til app-download via Apple Testflight findes her.