Bestyrelsen har godkendt Budget 2025

Efter en god inddragelsesproces med ledergruppen på budgetmøde under Bordtennis Festivallen 9. november, præsenterer Bestyrelsen her budget 2025.

Bordtennis Danmark forventer i år at leverer et positivt regnskab for andet år i træk, som gør, at vi som forbund er tættere på en genskabt sund økonomi. Næste år lægger vi igen op til et overskud som var bestyrelsens målsætning fra 2023.

Vi har lyttet til ledergruppen og til foreningerne og har blandt andet et stort ønske om at lette omkostningerne for de sociale spillere over 60, som vi har i et stigende antal i vores foreninger. Det kan vi ikke gøre på en gang, men viser initiativ og hensigten i dette budget.

De væsentligste beskrivelser er beskrevet i Budgetkommentarer 2025 som blandt andet indeholder:

  • Ingen ændringer i licens
  • Nedsættelse af kontingent for 60+ målgruppen til 120 kr. pr. medlem – dette skal endeligt besluttes på årsmødet i maj måned. Bestyrelsen har til hensigt at nedsætte den yderligere over de kommende år. Nedsættelsen er financieret delvist af sponsorpenge og delvist af forventning til flere medlemmer
  • Bestyrelsen har afsat midler til alle 8 vækstteams, som hvert år fremover vil modtage10.000 kr. til valgfrie børn og ungeudvikling
  • Som led i en større tildeling fra Team Danmark (De ner steget 100%), afsættes100.000 ekstra til ansættelse af fuldtidsresurse til talentudvikling, som skal være synlig i hele landet.
  • Fortsat afsatte midler til en damelandsholdssatsning, som har indfriet alle mål i indeværende sæson.
  • Taksterne er tilpasset en fremskrivning på ca. 3% med undtagelse af DT, senior og 3 mandshold, som er steget yderligere
  • Justering jfr. udgifter til dommerkursus og klubtrænerkursus
  • For at sikre en høj kvalitet i Bordtennis Ligaen indføres en bøde mulighed, såfremt et hold ikke stiller det rigtige antal spillere til kamp. Bøden vil være på 2000 kr. pr kamp.

 

Bestyrelsen takker for alle gode kommentarer og holdninger til budget 2025 – ikke mindst fra en engageret og ærlig ledergruppe.

Budget 2025 er blevet gennemgået for alle foreninger, der ønskede det på webinar den 18. november 2024 – har man yderligere kommentarer, er man velkommen til at kontakte næstformand Christian Jakobsen eller Direktør Puk Hvistendal.

 

Se Budget 2025 her

Se specifikationer for Budget 2025 her

Se Takstblad 2025-2026 her

Læs kommentarer for budget 2025 her

Læs referat for Ledergruppe Budgetmøde d. 9. november 2024 her